Skip to main content

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Apr 12, 2018 09:08 CEST

NYKØBING F.: Brand

I går ved 19.30-tiden opstod der brand ved en bygning på Herningvej i Nykøbing F. Branden er formentlig opstået fra en spand, der er beregnet til cigaretskodder. Flammerne, der fik ekstra næring af vinden, havde fået fat under nogle facadeplader. Branden kom dog hurtigt under kontrol, og ingen kom noget til.

NÆSTVED: 85-årig udsat for tricktyveri

En 85-årig kvinde var i går klokken 13.30 udsat for et tricktyveri i sin lejlighed på HC Andersensvej i Næstved. En ukendt yngre mand henvendte sig til den 85-årige, da hun skulle låse sig ind i sin lejlighed. Han fortalte, at han var fra kommunen og ville høre, om hun kunne veksle penge. Den yngre mand kom med ind i lejligheden, hvor han gik lidt rundt inden han forlod stedet. Men kort efter opdagede den 85-årige, at hendes pung med kontanter og hævekort var stjålet. Manden beskrives som 20-25 år, 160-165 cm høj, spinkel, brun hudfarve, talte dansk med accent, iført mørke bukser og jakke. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til sagen.

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Haldager Mark Landejendom Søndag klokken 12.30 – tirsdag klokken 9.30 Pung med dertilhørende
Horslunde Bøgetvej Hus Tirsdag klokken 12 – onsdag klokken 13 Umiddelbart intet stjålet
Langebæk Østergårdstræde Hus Onsdag klokken 16 – onsdag klokken 14.44 Inventar, spiritus, smykker og opbevaring
Nakskov Bregnevej Hus Onsdag klokken 19.52 Umiddelbart intet stjålet
Næstved Lovvej Hus Onsdag klokken 8.30 – onsdag klokken 17.30 Intet stjålet
Næstved H. C. Andersensvej Lejlighed Onsdag klokken 13.30 – onsdag klokken 13.45 Pung med kort og kontanter
Sakskøbing Hejredevej Hus Onsdag klokken 8 – onsdag klokken 14.30 Taske
FÆRDSELSKONTROLLER


I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By Vej Tidspunkt
Præstø Rosagervej Onsdag klokken 11 – 11.20 1 sigtet for at køre uden førerret
Skælskør - Onsdag klokken 14 – 19 7 sigtet for at anvende håndholdt mobiltelefon under kørsel, 1 sigtet for fejl på køretøjet, 1 sigtet for at køre for stærkt på knallert, 2 sigtet for spirituskørsel, 1 sigtet for at køre uden sele samt 1 sigtet for kørsel uden for frakendelsestiden
Sorø Alleen Onsdag klokken 18 Patrulje på offentlige pladser, intet at bemærke
Stege Storegade Onsdag klokken 13 – 13.30 Alt roligt
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Rennebjergvej Onsdag klokken 15.15 – 17.55 ATK – Bestilt færdselskontrol 169 0 0 0 0 klip
Glumsø Sandbyvej Onsdag klokken 5.40 – 11 ATK – Bestilt færdselskontrol 264 13 60 km/t 74 km/t 0 klip
Haslev Køgevej Onsdag klokken 17.01 – 21.58 ATK – Bestilt færdselskontrol 756 6 60 km/t 117 km/t 10 klip samt 3 betinget frakendelser
Korsør Tårnborgvej Onsdag klokken 18.10 – 22.10 ATK – Bestilt færdselskontrol 484 35 50 km/t 75 km/t 4 klip
Nakskov Tårsvej Onsdag klokken 14.18 – 19.40 ATK – Bestilt færdselskontrol 419 46 50 km/t 90 km/t 4 klip samt 4 frakendelser
Slagelse Vestmotorvejen Onsdag klokken 10.45 – 16.30 ATK 5715 27 130 km/t 155 km/t 0 klip
Stubbekøbing Nykøbingvej Onsdag klokken 5.40 – 12 ATK 531 8 50 km/t 67 km/t 0 klip

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

På Syltholmgade i Rødby blev en 69-årig mand fra byen stoppet og anholdt onsdag klokken 16.53 sigtet for kørsel med en promille over det tilladte.

På Sdr. Stationsvej i Slagelse blev en 45-årig mand fra byen onsdag klokken 17.50 standset af politiet, da han kom kørende i bil til trods for, at han havde indtaget euforiserende stoffer. En narkometertest gav udslag for amfetamin og manden blev anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Onsdag klokken 16.20 blev en 38-årig mand fra Skælskør stoppet af politiet på Bülowsvej i Skælskør, da han kom kørende i bil. En narkometertest gav udslag for amfetamin og cannabis, og derfor blev manden anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand.