Skip to main content

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Maj 22, 2014 09:09 CEST

INDBRUD

I det seneste døgn har politiet modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Dalmose

Skælskørvej, Sdr. Jellinge

Landejendom

Onsdag klokken 6-18.40

Ikke gjort op hvad der er stjålet

Horslunde

Kasbækvej

Hus

Mandag klokken 21 – onsdag klokken 17

Pilleovn af mærket Enviro, personlige papirer og standerlampe

Næstved

Sandageren

Hus

Mandag klokken 12 – onsdag klokken 15.30

Ikke gjort op hvad der er stjålet

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Karise

Køgevej

Klokken 15.57-21.03

ATK

392

106

50 km/t

84 km/t

21 klip og 1 betinget frakendelse

Slagelse

Bildsøvej, Kr. Stilinge

Klokken 9.25-11.31

ATK

140

5

50 km/t

97 km/t

1 klip og en betinget frakendelse

Slagelse

Kalundborgvej, Havrebjerg

Klokken 6.33-8.55

ATK

1310

Ingen (!)

60 km/t

-

-

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By

Vej

Tidspunkt

Forseelser

Horslunde

Hovedgaden

Klokken 11.30-11.50

36 køretøjer standset og kontrolleret: To sigtet for overtrædelse af færdselsloven

Nakskov

Rødbyvej

Klokken 15-16.45

15 køretøjer standset: Syv sigtet for at køre uden sikkerhedssele, fem for at tale i håndholdt mobiltelefon og en for at køre uden forsikring

Nørre Alslev

Kæpgårdsvej

Klokken 11.30-12

Otte køretøjer standset: To sigtet for at køre uden sikkerhedssele

Ruds-Vedby

Sorøvej

Klokken 12-13.30

71 køretøjer standset og kontrolleret: En sigtet for kørsel uden førerret

Slagelse

Grønningen

Tirsdag klokken 8.45

Bestilt færdselskontrol: Ingen sager

Sorø

Nætvedvej

Klokken 8.30-12

11 blev sigtet for at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t – højeste hastighed var 81 km/t. En blev sigtet for kørsel uden førerret, en for at køre på en ulovlig knallert, en for at køre med et barn uden at bruge sikkerhedsudstyr og to blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon

SPRITBILISTER

Politiet har det seneste døgn standset følgende spritbilister:

Onsdag klokken 17.45 standsede politiet en knallertkører på Bregnevej i Nakskov. Det var en 63-årig mand fra Harpelunde, og en alkometertest afslørede, at han havde en promille, der var noget over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede onsdag klokken 13.10 en 25-årig mand fra Høng på Sorøvej i Dianalund. En narkometertest viste, at den 25-årige kunne være påvirket af cannabis, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

En 29-årig mand fra Nykøbing blev torsdag klokken 0.37 standset af politiet i Kongensgade i Nykøbing, hvor kan kom kørende på knallert. Den 29-årige virkede påvirket af hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

VORDINGBORG

85-årig udsat for tricktyveri

En 85-årig mand var onsdag klokken 13 udsat for et tricktyveri i sin lejlighed i Algade i Vordingborg. En ukendt mand bankede på hos den 85-årige og foregav at ville sælge nogle billeder. I et upåagtet øjeblik lykkedes det for den såkaldte billedsælger at stjæle et kontant beløb fra en skuffe i en reol, hvorefter han stak af. Tyven beskrives som: Mand, ca. 20 år, 175 cm høj, almindelig af kropsbygning, hvid i huden, sort, kort hår, og han talte dansk med accent. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

SORØ

83-årig fik stjålet smykker

I går klokken 13.35 fik en 83-årig kvinde stjålet sine smykker mens hun befandt sig ude foran plejehjemmet på Ringstedvej i Fjenneslev. En udenlandsk kvinde var kommet hen til hende og havde give hende et knus og nogle ”gule” smykker. Kort efter var den udenlandske dame væk, og det samme var den 83-åriges halskæde og armbånd. Politiet hører gerne fra vidner.

NÆSTVED

17 gram hash i lejlighed

Politiets specialpatrulje ransagede i går klokken 14.03 en lejlighed i Sct. Jørgens Park. her fandt de 17,7 gram hash, og lejlighedens beboer en 20-årig mand blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

13-årig pige fundet i god behold

Den 20. maj 2014 efterlyste politiet en 13-årig pige, der den 4. maj forsvandt fra et opholdssted i Vejlø uden for Næstved. Den 13-årige pige blev fundet onsdag og er nu tilbage i god behold på opholdsstedet.

LOLLAND

Mænd fra Eritrea søgte asyl

Politiets udlændingekontrolafdeling undersøgte i går klokken 19.55 et internationalt tog, der kom fra Tyskland med færgen til Rødby. Togpersonalet havde meddelt, at der var syv personer, der ikke havde rejsepapirer. På toget fandt betjentene frem til syv unge mænd fra Eritrea, som ikke havde gyldig rejselegitimation. De blev anholdt og sigtet efter udlændingeloven. To af de rejsende søgte asyl, og deres sager behandles i øjeblikket.

SLAGELSE

Fire mænd anholdt for tyveri fra genbrugsplads

Politiet fik i går klokken 20.04 en opringning fra et vagtselskab, der via deres overvågning kunne se, at der var fire mænd, der var trængt ind på genbrugspladsen på Industrivej i Skælskør. Mændene gik rundt og kiggede i containerne. Da politiet kom til stedet klatrede de fire mænd over hegnet og forsøgte at stikke af. Der gik dog ikke længe får betjentene havde fået fat i dem. De viste sig at være udlændinge på hhv. 22, 24, 26 og 38 år. De blev anholdt og sigtet for tyveri.

 

 

 

Venlig hilsen
Anne Dorte Hoppe Søe