Skip to main content

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Sep 04, 2014 08:54 CEST

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Eskilstrup

Rolighedsvej

Hus

Tirsdag klokken 9

Sølvtøj

Haslev

Leragervej

Hus

Tirsdag klokken 16 – onsdag klokken 9

Smykker og kontanter

Holeby

Vestervej

Hus

Onsdag klokken 10-17.10

Pengekasse med kontanter samt smykker

Kalvehave

Søvej

Hus

Mandag klokken 14.30 – onsdag klokken 12

Sølvtøj og kontanter

Kalvehave

Søvænget

Hus

Mandag klokken 13 – onsdag klokken 7.30

Smykker, sølvtøj og en digital fotoramme

Nykøbing

Kirsebærhaven, Sundby

Hus

Lørdag klokken 10 – onsdag klokken 14.10

Sølvtøj og kontanter

Nykøbing

Sundkrogen, Sundby

Hus

Tirsdag klokken 18.30 – onsdag klokken 12.30

Ikke gjort op hvad der er stjålet

Skælskør

Hesselbyvej

Hus

Lørdag klokken 20 – onsdag klokken 12.30

Ikke umiddelbart stjålet noget

Slagelse

Kildemarksvej, Stillinge

Landejendom

Onsdag klokken 10-14

Ikke umiddelbart stjålet noget

Vordingborg

Hammerichsvej

Hus

Mandag klokken 12 – onsdag klokken 9.30

Ikke gjort op hvad der er stjålet

SPRITBILISTER

I det forløbne døgn har politiet standset tre påvirkede/spritbilister:

Onsdag klokken 17.39 standsede politiet en 55-årig mand fra Korsør på Halsskovvej i Korsør, hvor han kom kørende på en knallert. En alkometertest afslørede, at den 55-årige havde en promille, der var et godt stykke over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede torsdag klokken 0.58 en 33-årig mand fra Slagelse på Klosterbanken i Slagelse. En alkometertest viste, at den 33-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 62-årig mand fra Slagelse blev onsdag klokken 21.08 standset af politiet på Snedkervej i Slagelse, hvor han kom kørende på knallert. En narkometertest viste, at den 62-årige var påvirket af amfetamin, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

NYKØBING

Aktion mod social dumping

Onsdag formiddag gennemførte politiets udlændingekontrolafdeling en kontrolaktion sammen med Arbejdstilsynet og SKAT mod social dumping. En arbejdsplads på Torvet i Nykøbing med udenlandske arbejdstagere blev kontrolleret, men der blev ikke afsløret nogen overtrædelser i forbindelse med kontrollen.

PRÆSTØ og SORØ: To udsat for tricktyveri

To kvinder var mandag eftermiddag udsat for tricktyve. Fremgangsmåden for de to tyverier minder om hinanden, så selv om det endnu ikke vides med bestemthed, er det nærliggende at tro, der er tale om den samme gerningsmand.

Det første tyveri skete mellem klokken 13 og 13.30 ved Netto på Svend Gønges Torv i Præstø, hvor en 72-årig kvinde blev standset af en mand på p-pladsen. Den pågældende spurgte om vej til Svendborg, og mens den 72-årige viste vej på et kort, som manden havde med, blev hendes dankort stjålet fra en pung, som lå i hendes bil. Herefter forsvandt tyven – som senere misbrugte dankortet for flere tusinde kroner.

Sceneriet gentog sig mellem klokken 15.30 og 15.40 ved Netto på Apotekervej i Sorø. Her udnyttede tyven en 64-årig kvindes hjælpsomhed og stjal hendes Visa/Dankort, mens hun forklarede vejen til Skive på et landkort. Også dette kort blev i løbet af eftermiddagen misbrugt for flere tusinde kroner.

Signalementet af tyven er sparsomt: Der er tale om en mand af udenlandsk udseende, omkring 45-50 år, almindelig af bygning med sort hår. Han talte udenlandsk.

NYKØBING: Falsk Hus Forbi-sælger anholdt

En 40-årig mand fra Rumænien blev onsdag klokken 13.37 anholdt af politiet. Han er sigtet for henholdsvis dokumentfalsk og bedrageri. Den 40-årige blev anholdt ved Føtex i Guldborgsundcentret, hvor en politipatrulje så, at han stod og solgte hjemløseavisen Hus Forbi. En kontrol afslørede, at hans id-kort fra Hus Forbi var forfalsket, og selv om han havde trøje og kasket fra Hus Forbi på, var han altså ikke berettiget til at sælge avisen. Den 40-årige blev taget med til politiets udlændingekontrolafdeling i Maribo, hvor hans sag nu skal undersøges.

NÆSTVED: Pæn kørsel ved Kildemarksskolen

Onsdag morgen ved skolestart omkring klokken 8 var politiet ved Kildemarksskolen på Kildemarksvej i Næstved for at følge trafikken og de små, nye trafikanters sikkerhed. Tre køretøjer blev standset og kontrolleret, men der blev ikke afsløret nogen færdselslovsovertrædelser.

TAPPERNØJE: Røveri i Fakta

Fakta på Østre Brøderupvej i Tappernøje havde onsdag aften klokken 18.45 besøg af fire kunder, der stjal 3-4 rammer sodavand og nogle andre varer fra forretningen. Det var tre mænd og en kvinde, som løb ud til en lyseblå Fiat Punto, som de kørte fra stedet i. Personalet forsøgte at standse bilen, og en medarbejder – en 23-årig mand fra Tappernøje – stillede sig foran den i udkørslen, men han måtte springe til side for ikke at blive kørt ned. Fiaten var med tyske nummerplader, som umiddelbart blev aflæst som DU9Y803.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen, eller som har set bilen.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen