Skip to main content

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Dec 09, 2015 08:58 CET

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende spritbilister:

En 43-årig mand fra Nørre Alslev blev tirsdag klokken 11.29 standset af Politiet i Stubbekøbing. En alkometertest afslørede, at han havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

SKÆLSKØR: Færdselsuheld – 69-årig knallertkører kom til skade

I går klokken 11.25 kom en 59-årig mand fra Skælskør kørende i bil ad Stigsnæs Landevej. I krydset ved Næstved Landevej overså han formentlig sin ubetingede vigepligt, og en 69-årig mandlig knallertkører fra Skælskør kørte ind i siden på den 59-åriges bil. Knallertkøreren fik en del knubs og blev kørt med ambulance til sygehuset for tjek af sine skader.

NYKØBING: 51,6 gram hash

Tirsdag eftermiddag klokken 16.16 blev politiet kaldt ud til et kollegie på Østre Alle i Nykøbing Falster, hvor 24-årig mand fra Nykøbing havde smadret et kollegieværelse. Manden anholdt og sigtet for at for at forstyre den offentlige orden, og ved visitation af manden fandt politiet 51,6 gram hash. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforserende stoffer.

DANNEMARE: Kørte ind i vejtræ

Tirsdag klokken 23.15 var der sket en soloulykke på Hobyvej i Dannemare, hvor en VW Vento var kørt ind i et vejtræ. Der var to personer i bilen og begge kom slemt til skade ved uheldet. Politiet havde mistanke om, at føreren af bilen, en 29-årige mand fra Dannemare, var påvirket af spiritus, så han fik taget en blodprøve på sygehuset i Nykøbing, hvor han og den 35-årige mandlige passager fik behandling for deres skader.

NÆSTVED: 58-årig dømt for bl.a. vidnetrusler og falsk anmeldelse

Retten i Næstved idømte i går en 58-årig mand for flere forhold af bl.a. trusler, herunder vidnetrusler, forsøg på ulovlig tvang og falsk anmeldelse i forhold til flere forskellige forurettede. Den 58-årige er bl.a. dømt for i flere tilfælde at have fremsendt breve og billeder til de pågældende med truende indhold samt til andre personer i de forurettedes netværk. Baggrunden herfor var at den 58-årige mente, at de forurettede skulle betale ham penge. Manden blev idømt 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel, hvilke skal lægges oveni det ene års ubetinget fængsel som den 58-årige senest blev idømt ved retten i Næstved i marts måned i år. Den 58-årige udbad sig betænkningstid i forhold til anke.

VORDINGBORG: 71-årig kørte ind i vandværk og blev sigtet for spirituskørsel

En 71-årig mand fra Vordingborg kørte i går klokken 15.05 galt, da han kom kørende ad Næsbyvej i Vordingborg. Han mistede kontrollen over bilen, kørte ud i rabatten, over et stålhegn og videre ind i en murstensbygning, der hører til det lokale vandværk. Da politiet kom til stedet, vurderede betjentene at den 71-årige var spirituspåvirket og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev herefter kørt til tjek på Nykøbing F. sygehus, hvor han også fik taget en blodprøve, der skal afgøre, hvor stor hans promille var.

INDBRUD

Politiet har det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
GlumsøTyvelsevejHusTirsdag klokken 8 – Onsdag klokken 15..50Spiritus, smykker og alarmsystem
Haldagerlille, FuglebjergRavnebjergvejLandejendomTirsdag klokken 6.30-13.30Smykker, sølvtøj, fire jagtgeværer og to rifler
HaslevBråBy BygadeHusFredag d. 27. nov – tirsdag klokken 7Kontanter
HolmegaardOlstrupvejHusTirsdag klokken 20.40 – 22.40Kontanter
KorsørMusholmvejHusTirsdag klokken 7.15 – 19.20Parfume, smykker, Canon Spejlreflekskamera, Samsung videokamera, Iphone 4 og udenlandsk valuta
NæstvedFigenvejHusTirsdag klokken 15 – 20.20Intet stjålet
NæstvedElmeparkenHusTirsdag klokken 15 – 20.20Smykker og udenlandsk valuta
NæstvedNorgesvejHusTirsdag klokken 17.30-22.40Kontanter og smykker
NæstvedNygårdsvejHusTirsdag klokken 10 – 18.30Smykker og kontanter

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
NæstvedFlere stederTirsdag klokken 9 – 16Spirituskontrol: tre kørte for stærk og fik klip i deres kørekort. Den højeste hastighed var 72 km/t. 3 brugte håndholdt mobiltelefon og tre brugte ikke sikkerhedsselen
SkælskørFlere stederTirsdag klokken 12.30 – 13.50Selekontrol: ti køretøjer kontrolleret, hvoraf syv blev sigtet. Fem af dem blev sigtet for, at bruge håndholdt mobiltelefon og to blev sigtet for, at de ikke brugte sikkerhedsselen

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol påwww.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
Ganges Bro, NæstvedSorøvejTirsdag klokken 10.30 – 16.25ATK6542960 km/t90 km/t7 klip
Harrested, SlagelseSlagelsevejTirsdag klokken 5.40 – 12.45ATK3527250 km/t84 km/t

18 klip og en betinget frakendelse