Skip to main content

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Nov 09, 2016 09:03 CET

NYKØBING: 18-årig sigtet for hashsalg

Tirsdag aften blev politiet tilkaldt til banegården i Nykøbing, hvor der skulle være nogle urolige elementer. Da politibilen ankom, så betjentene en mand stikke af fra banegården, men han blev hurtigt løbet op af ordensmagten. Det var en 18-årig mand fra Stubbekøbing, og det viste sig, at han havde syv salgsposer med i alt 13,8 gram hash. Den 18-årige blev anholdt klokken 18.40 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 20.35.

KORSØR: Standset med påhængsvognen fuld af PlayStations

En politipatrulje kørte natten til onsdag på Vestmotorvejen, og ved Tjærebyafkørslen holdt en bil med en påhængsvogn i rabatten. Føreren var en 25-årig mand fra Frederiksberg og der var desuden en 19-årig mand og en 25-årig mand fra Haderup, og de virkede lidt utilpasse ved politiet. Ved nærmere eftersyn kom der ikke færre end 167 nye PlayStation 4 til syne i påhængsvognen og derudover nogle nye mobiltelefoner. De tre mænd kunne ikke helt redegøre for, hvor elektronikken kom fra og hvem der skulle modtage den, og derfor blev de alle tre anholdt klokken 0.55 og taget med til politistationen i Slagelse. De er sigtet for tyveri og skal nu afhøres nærmere.

SLAGELSE: 44-årig dømt og varetægtsfængslet for vold mod ekskæresten

Politiet fik mandag klokken 16.20 en anmeldelse om, at en 45-årig kvinde var blevet overfaldet af sin ekskæreste – en 44-årig mand fra Slagelse – i sit hus uden for Slagelse. Kvinden var både blevet skubbet og slået i ansigtet, og voldsmanden tog på et tidspunkt også halsgreb på hende. Den 44-årig mand blev anholdt mandag klokken 18.12, og tirsdag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør, ikke mindst fordi han få dage tidligere var blevet prøveløsladt efter afsoning af en anden voldsdom. Den 44-årige blev nu idømt fængsel i tre måneder, ligesom reststraffen på 51 dage fra den tidligere dom blev udløst, og retten besluttede samtidig, at den 44-årige skulle forblive varetægtsfængslet.

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
FuglebjergHindholmvejHusTirsdag klokken 7.15-14.15Ikke umiddelbart stjålet noget
GlumsøTyvelsevej, TyvelseHusTirsdag klokken 11.31Smykker
HerlufmagleNederlandsvejHusTirsdag klokken 17-19.30Ure, smykker og kontanter
NæstvedLille SolvejHusTirsdag klokken 16-19.40Ikke umiddelbart stjålet noget
SlagelseAgersøvejLejlighedTirsdag klokken 8-17Ikke gjort op hvad der er stjålet
SorøKrøjerupvejLandejendomTirsdag klokken 7.30-13Smykker og en kikkert

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
FjenneslevRingstedvejKlokken 6.15-9.10ATK4611160 km/t81 km/t-
HaslevKøgevejKlokken 7.30-14ATK4381450 km/t75 km/tTre klip
MariboSydmotorvejenKlokken 10.40-17.05ATK78934110 km/t161 km/tFem klip
NæstvedGanges BroKlokken 7.40-13.55ATK7744860 km/t102 km/tFem klip og en betinget frakendelse
SorøVestmotorvejenKlokken 9.20-12.20ATK188519130 km/t163 km/t-
VordingborgSydmotorvejenKlokken 7.45-14.15ATK31068490 km/t144 km/t10 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen