Skip to main content

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Feb 01, 2017 08:42 CET

SLAGELSE: Dom i sag om tumult på sygehus

For godt et år siden den 6. januar 2016 blev politiet kaldt ud til Slagelse Sygehus, hvor en gruppe på 25-30 personer var forsamlet for at besøge et familiemedlem. Der var imidlertid opstået noget tumult, og flere personer i gruppen blev aggressive, da personalet bad dem om at besøge vedkommende i mindre hold ad gangen. I den forbindelse blev tre personer anholdt, og de blev sigtet for hhv. grov forstyrrelse af den offentlige orden og/eller for vold eller trusler om vold tjenestemand. I går faldt der så dom i sagen: En 28-årig mand fra Slagelse fik 30 dages fængsel, en 44-årig kvinde fra Slagelse fik 50 dages fængsel og en 20-årig kvinde fra København blev idømt 80 dages fængsel. Både anklagemyndigheden og de dømte har nu 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes.

SLAGELSE: Fire anholdte sigtet for tyveri af paller

En virksomhed på Odensevej i Slagelse har gennem nogle måneder været plaget af indbrud. Ved det seneste indbrud i weekenden blev der stjålet en del paller, og tyvene blev set i en Renault med udenlandske nummerplader. En par politibetjente på patrulje så tirsdag klokken 23.47 Renaulten på Kalundborgvej uden for Slagelse og besluttede at følge efter. Bilen havde kurs mod Odensevej, og politiet standsede den på Dalsvinget. Føreren var en 29-årig mand fra Høng, og med i bilen havde han en 27-årig kvinde fra Høng og to mænd på henholdsvis 19 og 29 år. De blev alle anholdt klokken 23.50 og sigtet for tyveri og forsøg på tyveri. De blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor de nu skal afhøres.

HASLEV: Mand viftede med stor køkkenkniv

I nat klokken 1.45 fik politiet en anmeldelse om, at en tilsyneladende temmelig uligevægtig mand stod på Stationspladsen i Haslev og viftede med en lang køkkenkniv. Da politibetjentene bad ham om at lægge kniven begyndte han at true og fægte med kniven mod betjentene. Herefter måtte politiet bruge peberspray flere gange, før manden kastede kniven fra sig. Det drejer sig om en 36-årig mand fra Færøerne, som blev anholdt og sigtet for trusler om vold mod polititjenestemand, for forsøg på kvalificeret vold og for overtrædelse af våbenloven.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
DianalundSkovbrynetHusTirsdag klokken 7.30-19.40Smykker, sølvtøj og pas
NæstvedAppenæs BygadeHusTirsdag klokken 9-15.45Guldsmykker, betalingskort og personlige papirer
NæstvedFrøstjernevejHusTirsdag klokken 18.30-19Kontanter og en taske
NæstvedSnerlevejHusTirsdag klokken 15.15-19.55Kontanter i euro
SlagelseHindbærvejHusTirsdag klokken 21Ikke umiddelbart stjålet noget
SlagelseHindbærvejHusTirsdag klokken 14-22.50Ikke gjort op hvad der er stjålet
SlagelseSøndermarksvejHusTirsdag klokken 16.30-21.25Smykker


FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
Sakskøbing-Klokken 13-14En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen og en for kørsel i frakendelsestiden
SlagelseKierulffsvejKlokken 9.30-10Ca. 30 personbiler tjekket – ingen sager
TorebyGrænge Skovvej, GrængeKlokken 9.05-11.05Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Vordingborg-Klokken 13.49-14.30Fem køretøjer standset og kontrolleret: To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for at køre uden sikkerhedssele og en for at køre med et for bredt læs
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
HaslevKøgevej/JohansgadeKlokken 10.45-17.10ATK6917050 km/t87 km/t11 klip og en betinget frakendelse
Holme-OlstrupLandevejenKlokken 5.40-11.15ATK22267550 km/t74 km/tOtte klip
KorsørVestmotorvejenKlokken 14.04-20ATK6394654110 km/t175 km/t16 klip og tre betingede frakendelser
NakskovMaribovejKlokken 16.49-21.55ATK – bestilt færdselskontrol2251850 km/t109 km/tEt klip og en ubetinget frakendelse af kørekortet
TorebyGuldborgvej, GrængeKlokken 11.15-14.10ATK133580 km/t103 km/t-
VordingborgNæstvedvejKlokken 9.46-10.48Laser300160 km/t85 km/tTo blev sigtet for at bruge håndholdt mobil og en for ikke at have sin knallertforsikring i orden
VordingborgSct. ClemensvejKlokken 10.40-17.25ATK210750 km/t78 km/tEt klip


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Tirsdag eftermiddag klokken 15.45 fik politiet en anmeldelse om, at en svensk bil slingrede af sted i Korsør. Vidnet fulgte bilen nordpå ad Bildsøvej, hvor det flere gange var ovre i den modgående kørebane, og videre ad Næsbyvej, til politiet standsede bilisten på Strandstien i Kelstrup. Føreren var en 52-årig mand fra Sverige, og han foreviste et kørekort, som havde en helt forkert farve, og derfor blev den 52-årige sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om dokumentfalsk. Den 52-årige virkede pænt fuld, og en alkometertest bekræftede, at han havde en promille, der var væsentligt over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, for kørsel uden førerret og for at køre mod færdselsretningen.

Politiet standsede tirsdag klokken 9.20 en knallertkører, som kom kørende uden styrthjelm ad Holbækvej ved Pedersborg i Sorø. Den nummerplade, der sad på knallerten, var meldt stjålet, og føreren – en 21-årig mand fra Dianalund – virkede påvirket af stoffer. En narkometertest gav udslag for kokain, og den 21-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for tyveri af nummerpladen og for at køre uden styrthjelm.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen