Skip to main content

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Apr 04, 2018 09:17 CEST

SLAGELSE: Spritbilist kørte ind i varebil

En 64-årig mand fra Vemmelev kom tirsdag formiddag kørende ad Korsørvej i Slagelse, da han tilsyneladende overså en hvid varebil, der var i færd med et venstresving. Den 64-årig bilist ramte varebilen bagfra, så begge biler blev beskadiget, men ingen personer kom til skade ved uheldet. Da politiet kort efter ankom til stedet, afslørede en alkometertest, at den 64-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt klokken 9.51 og sigtet for spirituskørsel.

VORDINGBORG: Sparkede og kastede en dåse øl efter betjent

To politibetjente, som kørte i en politibil på Færgegaardsvej i Vordingborg, så en mand og en kvinde, som gik på fortovet, og kvinden svarede til signalementet på en efterlyst person. Betjentene kontaktede derfor de to, men kvinden ville ikke rigtig oplyse sin identitet. Hun var noget modvillig, og den ene betjent tog derfor fat i hende, hvilket fik manden til at kaste en halvtom øldåse, han havde i hånden, i nakken på betjenten. Det udartede til et mindre håndgemæng, hvor betjentene blev sparket, og manden forsøgte at bide den ene. De to personer blev herefter anholdt klokken 15.32 – det var en 21-årig mand og en 21-årig kvinde fra Vesterborg, som er sigtet for vold mod politiet. De blev begge taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen tirsdag aften.

FJENNESLEV: Tilkaldte politiet og blev selv anholdt

En 59-årig mand fra Fjenneslev ringede i går eftermiddags til politiet og fortalte, at han inde fra et hus havde hørt et barn, der bad sin mor om at stoppe med at slå. Politiet kørte selvfølgelig derud, men det viste sig, at det slet ikke havde noget på sig. Til gengæld fandt betjentene ud af, at den 59-årige mand var eftersøgt til fogedretten, og han blev derfor anholdt og taget med til politistationen for en overnatning, så han er klar til at tale med fogedretten her til morgen.

NYKØBING F.: Kvinde sigtet for hærværk

Et vidne så i går klokken 17.15, at en kvinde smadrede fire vinduer i en bygning på Vandmøllestræde i Nykøbing F. Politiet blev tilkaldt, og ud fra de gode vidneudsagn fandt betjentene hurtigt frem til kvinden, der er 53 år og fra byen. Hun blev anholdt og sigtet for hærværk.

NYKØBING F.: Butikstyveri udviklede sig til trusler på livet

Rema 1000 på Grønnegårdsvej i Nykøbing F. var i går klokken 17.46 udsat for et butikstyveri, der udviklede sig i en noget uheldig retning. En 22-årig mand havde fyldt sin indkøbskurv med varer, men forlod butikken uden at betale. To vidner fulgte efter ham og fik samtidig kontaktet politiet. Men pludselig havde den 22-årige vendt sig mod vidnerne og var begyndt at løbe efter dem, mens han truede dem med en kniv. Kort efter fik politiet dog fat i ham, og han blev anholdt og sigtet for butikstyveri og trusler på livet.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nykøbing Gaabensevej Hus Tirsdag klokken 11.05 – tirsdag klokken 11.20 Smykker, elektronik, kontanter samt sølvtøj
Rude Næstved Landevej Hus Tirsdag klokken 8.40 – tirsdag klokken 9.20 Kontanter
Slagelse Munkebaken Hus Lørdag klokken 12 – tirsdag klokken 12.25 Umiddelbart intet stjålet
Søllested Frisenlundvej Landejendom Onsdag klokken 00 – torsdag klokken 00 Kontanter, haveredskaber
Tappernøje Skovholmvej Landejendom Søndag klokken 00 – tirsdag klokken 8 Haveredskaber samt optændingsmateriale


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Bogø By Bogø Hovedgade Tirsdag klokken 7.23 – 9.23 ATK – Bestilt færdselskontrol 52 0 0 0 0
Faxe Køgevej Tirsdag klokken 16.30 – 22.01 ATK 352 76 60 km/t 118 km/t 20 klip samt 1 betinget frakendelse
Nakskov Rødbyvej Tirsdag klokken 5.43 – 11.20 ATK 986 1 50 km/t 69 km/t 0 klip
Nykøbing Gedser Landevej Tirsdag klokken 10.28 – 12.50 ATK 950 2 70 km/t 0 0
Næstved Østre Ringvej Tirsdag klokken 5.40 – 11.50 ATK 2066 1 60 km/t 74 km/t 0
Rude Næstved Landevej Tirsdag klokken 8.15 – 11.05 ATK 170 3 60 km/t 84 km/t 1 klip
Slagelse Skælskørvej Tirsdag klokken 11.57 – 13.21 ATK – Bestilt færdselskontrol 226 26 50 km/t 80 km/t 6 klip
Slagelse Sorøvej Tirsdag klokken 7.45 – 13.45 ATK 879 7 80 km/t 101 km/t 0
Stege Grønsundvej Tirsdag klokken 7.40 – 13.15 ATK 520 15 50 km/t 71 km/t 3 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Tirsdag klokken 10.30 blev en 73-årig mand fra Vordingborg standset i rutinemæssig kontrol på Sydhavnsvej i Vordingborg. En alkometertest viste, at manden havde en promille over det tilladte, og han blev derfor anholdt.

En 42-årig mand fra Dannemare blev tirsdag klokken 20.20 stoppet på Højrebygade i Søllested for kørsel med en promille over det tilladte.

Politiet standsede tirsdag klokken 13.54 en 23-årig mand fra Korsør, der kom kørende på Tårnborgvej i Korsør. En narkometertest gav udslag for hash og kokain, og ved en undersøgelse af bilen blev der fundet 19 joints. Derfor blev den 23-årige anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen