Skip to main content

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Aug 21, 2015 08:51 CEST

INDBRUD

Politiet ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse det seneste døgn.

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:


By

Vej

Tidspunkt

Næstved

Parkvænget, Mogenstrup

Klokken 7.50-8.15

Skolestart: En sigtet for ikke at anvende sikkerhedsudstyr til sit barn og en sigtet for at køre uden sikkerhedssele

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Haslev

Køgevej, Freerslev

Klokken 11.45-13.15

Laser

-

9

60 km/t

-

Otte klip og en betinget frakendelse. To blev sigtet for kørsel uden førerret og to for at bruge håndholdt mobil under kørslen

Horreby

Nykøbingvej

Klokken 10.50-12.55

ATK

161

3

50 km/t

65 km/t

-

Karise

Køgevej

Klokken 11.50-13.30

Laser

-

7

50 km/t

76 km/t

Syv klip

Nakskov

Tårsvej

Klokken 7.10-13.30

ATK

323

2

50 km/t

-

-

Nykøbing

Brovejen ved Engmosevej

Klokken 7.18-12.38

ATK

3045

206

60 km/t

115 km/t

23 klip og en betinget frakendelse af kørekortet

Stubbekøbing

Alslevvej

Klokken 6.45-10.35

ATK

278

6

50 km/t

62 km/t

-

Vordingborg

Sydmotorvejen, Farobroerne

Klokken 15.15-17.15

Laser

-

13

90 km/t

-

13 klip. Fire sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, en for kørsel uden førerret, en for at køre uden styrthjelm og to for at overtræde et overhalingsforbud

  

Der er ikke standset nogen spritbilister i den forløbne døgn.

  

RØDBY: 39-årig anholdt for menneskesmugling

En 39-årig mand fra Syrien med bopæl i Örebro i Sverige fremstilles fredag i grundlovsforhør i retten i Nykøbing. Den 39-årige er sigtet for menneskesmugling og blev anholdt torsdag klokken 14.50, da han kom i land i sin bil fra færgen i Rødby. Med sig i bilen havde han fire personer fra Irak, og ingen af de fire havde gyldig rejselegitimation. De blev alle fire anholdt og sigtet for ulovligt ophold og taget med til afhøring på politistationen i Maribo.

 

NÆSTVED: Tyv anholdt kort efter indbrud

Torsdag klokken 19.30 fik politiet en anmeldelse fra et vidne, der havde set en mistænkelig person luske omkring ved erhvervsskolen EUC Sjælland på Jagtvej i Næstved. Vidnet forsøgte at tilbageholde den pågældende, men det lykkedes imidlertid ikke, og politiet blev alarmeret. Det viste sig, at der var aflistet en rude til bygningen, og at der stod et par værktøjskasser med vvs-udstyr klar til afhentning udenfor. På baggrund af vidneforklaringen fandt politiet frem til en 28-årig mand fra København, der gik på Skyttemarksvej ved Rampen. Den 28-årige blev anholdt klokken 19.46 og sigtet for indbruddet, og det overvejes nu, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

DIANALUND: Stjålet bil udbrændt

Politi og brandvæsen blev fredag klokken 0.25 kaldt til Nybovej i Dianalund, hvor en Peugeot stod i lys lue. Bilen udbrændte, men nåede at brede sig til nogle træer, inden brandvæsenet fik kontrol over ilden. Det viste sig, at bilen var stjålet den 20. august  i Slagelse, og politiet hører derfor gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

 

 NÆSTVED: Utilfreds værtshusgæst anholdt

Politiet anholdt fredag klokken 2.12 en 22-årig mand, som er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 22-årige var tidligere blevet afvist flere gange fra værtshuse i byen, og det blev han så utilfreds med, at han slog til sidespejlet på en parkeret bil i Ramsherred. En dørmand fulgte efter den 22-årige, som blev anholdt på Grønvej og taget med til afhøring på politistationen. Den 22-årige blev løsladt igen klokken 4.37.

 


Med venlig hilsen
Palle O. Hansen