Skip to main content

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Dec 11, 2015 07:59 CET

INDBRUD

Politiet har det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
SlagelseBlæsingevej, BlæsingeHusLørdag klokken 7 – tirsdag klokken 1232” tv af mærket Samsung
TappernøjeTågeskovvej, TågeskovLandejendomTorsdag klokken 7.30-16.45Ikke gjort op hvad der er stjålet

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
Faxe-Klokken 12.30-18.30Fælles færdselskontrol: Fire sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand, tre spritbilister afsløret, to sigtet for at køre uden kørekort, seks for at bruge håndholdt mobil og 14 for andre færdselslovsovertrædelser
Nykøbing-Klokken 12.30-18.30Fælles færdselskontrol: To sigtet for spritkørsel, en for kørsel i narkopåvirket tilstand, fem for at køre uden sikkerhedssele, tre for at bruge håndholdt mobiltelefon, to for at køre uden kørekort og 12 for andre færdselslovsovertrædelser
Næstved-Klokken 12.30-18.30Fælles færdselskontrol: 30 sigtet for at køre hurtigere end det tilladte, 21 sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon og tre for andre færdselslovsovertrædelser
Vordingborg-Klokken 12.30-18.30Fælles færdselskontrol: En spritbilist blev afsløret, fire sigtet for at køre uden sikkerhedssele, en sigtet for kørsel uden kørekort, fire sigtet for at køre på ulovlige knallerter og fire for andre færdselslovsovertrædelser
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
GuldborgMajbøllevejKlokken 11.10-16.45ATK3463080 km/t121 km/tTre klip
SkælskørSorø LandevejKlokken 14-20.15ATK4732550 km/t76 km/tTo klip

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende spritbilister:

Torsdag klokken 13.20 standsede politiet en 28-årig mand fra Haslev på Næstvedvej ved Faksinge. Den 28-årige viste sig at have en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede torsdag klokken 13.20 en 56-årig mand fra Næstved på Nykøbingvej i Nørre Alslev, hvor han kom kørende i en trehjulet knallert. En alkometertest afslørede, at den 56-årige havde en promille, der var en del højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Da han flere gange tidligere var sigtet for spirituskørsel, blev knallerten beslaglagt på stedet.

En 57-årig mand fra Harpelunde blev torsdag klokken 13.20 standset af politiet på Nykøbingvej i Nørre Alslev, hvor han kom kørende på knallert. En alkometertest viste, at den 57-årige havde en promille, der var væsentligt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Torsdag klokken 16.05 standsede politiet en 70-årig mand fra Kalvehave på Viemose Gade ved Kalvehave. Den 70-årige viste sig at have en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Torsdag klokken 14.02 standsede politiet en 63-årig mand fra Faxe, der kom kørende på Vinkældertorvet i Faxe. En alkometertest viste, at den 63-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 60-årig mand blev torsdag klokken 16.33 standset på sin knallert, da han kom kørende på Vemmetoftevej uden for Faxe. En alkometertest viste, at knallertkøreren havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede torsdag klokken 14.40 en 28-årig mand fra Nykøbing i Vendersgade i Nykøbing. Den 28-årige viste sig at være frakendt kørekortet, og nu virkede han påvirket af stoffer. Den 28-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Torsdag klokken 16.45 standsede politiet en 45-årig mand fra Faxe på Faxevej i Faxe Ladeplads. En narkometertest viste, at den 45-årige var påvirket af cannabis, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Torsdag klokken 13.05 standsede politiet en 40-årig mand fra Vesterborg på Hovedvejen ved Tappernøje. En narkometertest gav udslag for cannabis, og den 40-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Politiet standsede torsdag klokken 14.36 en 24-årig mand fra Købeenhavn på Rønnedevej ved Faxe. Den 24-årige havde ikke noget kørekort, men en narkometertest viste, at han var påvirket af cannabis. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret.

Færdselskontroller flere steder i politikredsen

Torsdag havde færdselspolitiet i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi og SKAT en større færdselskontrol flere steder i politikredsen. Indsatsen var i denne omgang koncentreret omkring Næstved, Vordingborg, Faxe og på Nordfalster, og resultatet var desværre overvældende: I alt 383 køretøjer blev standset og kontrolleret. Det afstedkom ikke færre end 133 sigtelser for forskellige overtrædelse af færdselsloven – flere blev sigtet for spritkørsel og for at køre i narkopåvirket tilstand, 35 blev sigtet for at køre for hurtigt, seks for at køre uden kørekort, 34 for at bruge håndholdt mobiltelefon og 14 for ikke at have spændt sikkerhedsselen. Resten er sigtelser for andre færdselslovsovertrædelser.

SLAGELSE: Stjal airbags fra nye Toyotaer

Ukendte gerningsmænd har på et tidspunkt mellem onsdag aften omkring klokken 17 til torsdag klokken 10 klippet hegnet op til pladsen ved Toyota på Trafikcenter Alle i Slagelse. Herefter har tyvene smadret ruder i i alt otte nye biler og stjålet airbagsene fra bilerne. Det gik ud over modellerne Aygo, Auris og Yaris, og da det umiddelbart er sparsomt med spor, hører politiet gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

HOLME-OLSTRUP: Hus nedbrændt på Stationsvej

En brand udbrød torsdag aften i et hus på Stationsvej lidt uden for Holme-Olstrup. Brandvæsen og politi fik anmeldelsen klokken 18.17, og da redningsmandskabet nåede frem til stedet, var ilden brudt gennem taget på ejendommen og spredte sig til resten af huset. Ingen personer kom til skade ved branden.

SORØ: Stjålet bil udbrændte på p-plads

Et vidne kørte torsdag aften forbi p-pladsen på Skælskørvej ved Tystrup sø og opdagede, at der var ild i en bil, der holdt parkeret. Brandvæsenet blev tilkaldt, men bilen udbrændte totalt. Det viste sig, at bilen – en Suzuki Alto, var stjålet den 25. november fra Sorø. Politiet skal nu undersøge brandårsagen nærmere.

RØDBY: Vagt truet af indbrudstyve

En medarbejder fra Lalandia, der arbejder som vagt på området, kørte fredag klokken 0.52 til en tyverialarm, der var gået i supermarkedet på stedet. Udenfor supermarkedet holdt en Audi stationcar parkeret, og i det samme kom tre mænd ud fra supermarkedet. Den ene smadrede en siderude i vagtens bil og truede ham til at flytte sig, så tyvene kunne komme væk. Herefter kørte gerningsmændene fra stedet, og vagten fulgte efter den ad Bindernæsvej og Nakskov Landevej, hvor han tabte dem af syne.

De tre gerningsmænd beskrives som:

A: Mand, ca. 20-25 år, omkring 180-185 cm høj, almindelig af bygning, mørk i huden. Han havde et lille overskæg og havde mørkt tøj på. Han talte dansk.

B: Mand, ca. 20-25 år, omkring 180-185 cm høj, almindelig af bygning, mørk i huden. Han talte dansk og havde mørkt tøj på.

C: Mand, ca. 20-25 år, omkring 180-185 cm høj, kraftig af bygning, mørk i huden. Han var iført mørkt tøj.

Sagen efterforskes som et røveri, og politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen