Skip to main content

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Maj 13, 2016 08:57 CEST

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
RønnedeBøgevej, KongstedHusTorsdag klokken 3 – fredag klokken 1.30Ikke gjort op hvad der er stjålet

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
NystedSakskøbingvej, HerritslevKlokken 13.10-13.50To blev sigtet for at køre hurtigere end tilladt
SakskøbingEngestoftevej, SlemmingeKlokken 14.10-16.15Otte sigtet for at køre hurtigere end tilladte, fire for ikke at have spændt sikkerhedsselen og en for at bruge håndholdt mobil under kørslen
SlagelseHerluf TrollesvejKlokken 9.30-10.15Ingen sager
SlagelseSlagelsevej/Sdr. RinggadeKlokken 12.40-12.55Ingen sager
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
NykøbingGaabensevejKlokken 9.31-12ATK8502080 km/t133 km/tTre klip og en betinget frakendelse
SakskøbingSydmotorvejenKlokken 7.55-14.05ATK222013690 km/t143 km/t10 klip
SkælskørSorøvejKlokken 10.45-14.20ATK2401350 km/t103 km/tTre klip og en betinget frakendelse
SlagelseBildsøvej, NæsbystrandKlokken 8-10.10ATK120080 km/t76 km/t-

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet ikke standset nogen spritbilister.

NÆSTVED: Butikstyv sigtet for røveri

Torsdag klokken 9.03 var en 35-årig kvinde fra Næstved på indkøb i Rema1000 på Erantisvej i Næstved, og personalet bemærkede på et tidspunkt, at kvinden læssede varer fra indkøbskurven over i sin taske. Herefter gik hun gennem kassen uden at betale for varerne. Personale fra butikken løb efter hende på parkeringspladsen og forsøgte at standse hende, men hun bakkede sin bil ud, og den ene medarbejder måtte springe væk for ikke at blive kørt ned. Politiet kørte til hendes bopæl, hvor de fandt de stjålne varer i dybfryseren, og den 35-årige blev derefter sigtet for røveri.

KORSØR: 17-årig standset i bil – sigtet for kørsel uden førerret

Torsdag klokken 18.26 bemærkede en politipatrulje en bil på Tårnborgvej i Korsør, og betjentene besluttede sig rutinemæssigt for at tjekke den. Det var føreren ikke indstillet på, og med politiet i hælene fortsatte hen ad Motalavej, men på et tidspunkt mistede politiet bilen af syne. Den blev imidlertid set igen kort efter ved banegården i Korsør, og føreren – der var en kun 17-årig fyr fra Korsør – blev sammen med en passager, en 18-årig mand fra Ringe, anholdt klokken 18.39 og taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. Den 17-årige blev sigtet for kørsel uden førerret, og de blev begge løsladt igen umiddelbart efter klokken 20.

NØRRE ALSLEV: Mand knuste rude og blev sigtet for hærværk

Formentlig på grund af et pengespørgsmål knuste en beruset 52-årig mand fra Nørre Alslev i nat klokken 0.20 en rude i et hus på Alstrupvej i Nørre Alslev. Politiet blev tilkaldt, og var to minutter senere fremme på stedet. Her blev den 52-årige fundet og sigtet for hærværk.

HORBELEV: Brand i bil

I nat klokken 1.35 fik politiet en opringning fra en mand, der var kørt forbi en brændende bil, som holdt på Bønnetvej i Horbelev. Da politi og brandvæsen kort efter kom til stedet var bilen imidlertid næsten udbrændt og brandvæsnet fik bugt med de sidste flammer. Ingen er kommet til skade ved branden, som politiet nu skal undersøge nærmere.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen