Skip to main content

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Nov 25, 2016 08:25 CET

SORØ: Benzintyv anholdt efter femte tyveri

Torsdag klokken 8 blev politiet tilkaldt til en Shell-tank i Sorø, hvor personalet tilbageholdt en ”kunde”. Det var en 46-årig spansk mand, der for femte gang havde tanket benzin, men uden at betale for den. Han – og den bil, han kørte i – var blevet genkendt af personalet, og da han undlod at betale for benzinen for femte gang, blev han tilbageholdt. Den 46-årige havde fyldt sin bil den 18., 19. , 21. og 22. november, men denne gang klappede fælden, og da politiet ankom, blev han anholdt og sigtet for tyverierne. Den 46-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse, hvor han blev løsladt igen klokken 14.15.

NÆSTVED: Graffiti-malere taget med maling

Tidligt fredag morgen fik politiet en anmeldelse fra et vidne, der fulgte efter to personer i Næstved, og som sprayede med maling på bænke, skraldespande og flere bygninger i Jernbanegade. Det var en 24-årig kvinde og en 23-årig mand, som stod med en dåse maling i hånden. Der blev optaget i alt fem anmeldelser om hærværk, som de to erkendte på stedet.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
FaxeMånevængetHusTorsdag klokken 9.30-17.23Ikke gjort op hvad der er stjålet
Faxe LadepladsBlåbærvejHusTorsdag klokken 8.30-18.45Kontanter og smykker
Faxe LadepladsBlåbærvejHusTorsdag klokken 9-20Ikke gjort op hvad der er stjålet
SlagelseHerrestrupvej, NordrupLandejendomTirsdag klokken 14 – torsdag klokken 18Ikke umiddelbart stjålet noget
SlagelseHerrestrupvej, SkaftelevLandejendomOnsdag midnat – torsdag klokken 9.15Kontanter
SorøPedersborgvængeHusTorsdag klokken 17-19.20Ikke umiddelbart stjålet noget


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
HaslevKøgevej, FreerslevKlokken 11.25-17ATK8385360 km/t94 km/tFire klip
KorsørVestmotorvejen ved StorebæltKlokken 13.20-20.10ATK6980899110 km/t186 km/t21 klip og tre betingede frakendelser
MariboØstre LandevejKlokken 15.20-22.22ATK101610650 km/t83 km/t12 klip
NystedSakskøbingvej, HerritslevKlokken 7.45-14ATK2751650 km/t71 km/tEt klip
PræstøPræstø OverdrevKlokken 7.35-14.10ATK4058550 km/t86 km/tNi klip og en betinget frakendelse
SandvedBrandholtvejKlokken 10.50-16.55ATK3655650 km/t74 km/tFem klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Torsdag klokken 10.40 standsede politiet en 62-årig mand fra Asnæs, der netop var kommet i land med færgen i Rødbyhavn. En alkometertest viste, at den 62-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede torsdag klokken 23.54 en 19-årig mand fra Næstved på Kildemarksvej i Næstved, og han virkede påvirket af stoffer. Den 19-årige blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen