Skip to main content

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Jan 20, 2017 08:38 CET

NYKØBING: 19-årig sigtet for røveri

Politiet fik torsdag klokken 20.22 en anmeldelse om, at personalet i Rema1000 på Nordensvej i Nykøbing havde tilbageholdt en butikstyv, som gjorde kraftigt modstand. Det viste sig at være en 19-årig mand fra Vordingborg, som havde været inde i forretningen, og som havde stjålet en flaske vin og forskellige kødvarer. Han blev standset af en medarbejder efter kasselinjen, men stak af i løb mod nord ad Gaabensevej. Her blev han dog indhentet af medarbejdere fra Rema og to kunder, der var fulgt efter i bil. Den 19-årige skubbede og slog om sig, men blev altså tilbageholdt, indtil politiet ankom til stedet og anholdt den 19-årige. Han blev sigtet for røveri og taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 23.38.

VORDINGBORG: Hashpåvirket rumæner med stjålet værktøj på afveje

Natten til fredag klokken 2.08 kørte en patrulje på Københavnsvej i Vordingborg, da de opdagede en blå varevogn på udenlandske nummerplader. Varebilen slingrede kraftigt, og patruljen besluttede derfor at standse den. Der var tre personer i bilen. Chaufføren var en 21-årig rumænsk mand, og han havde henholdsvis en 29-årig og en 14-årig som passagerer. Den 21-årige chauffør meddelte, at han arbejdede i byggebranchen, og at de var på vej til Greve. Varevognen var lånt, og hans kørekort lå i øvrigt også i Greve. Patruljen oplyste, at Greve var i den modsatte retning, og så foretog de en ransagning af bilen, der viste sig at indeholde en masse værktøj, som var dækket af en dyne. Det lignede mistænkelig meget tyvekoster. De tre personer blev alle taget med til Næstved til afhøring, mens varebilen blev undersøgt og værktøjet i bilen blev registreret. De to ældste mænd blev begge sigtet for tyveri af værktøj, og chaufføren blev i øvrigt også narkometertestet og indrømmede efterfølgende at have røget hash, så han blev yderligere sigtet for både kørsel i påvirket tilstand og kørsel uden at medbringe sit kørekort.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
DalmoseSønder BjergevejHusPå et tidspunkt inden torsdag klokken 10.25Højttalere af mærket Dantax og Jamo, gul pocketbike, tøj og et salt og pebersæt
HaslevLangdalenHusTorsdag klokken 16.15-20.40Halskæde i hvidguld
NæstvedBakkekammenHusTorsdag klokken 7.30-18.58Guldur af mærket Pandora og guldsmykker
NæstvedRønnevejHusTorsdag klokken 14-18.20Ikke umiddelbart stjålet noget
NæstvedSolvangsvejHusTorsdag klokken 17.15-20.45Kontanter og guldsmykker
PræstøHovedvejenLandejendomFredag klokken 9 – mandag klokken 18Håndværktøj af ukendt mærke
SlagelseSdr. StationsvejLejlighedTorsdag klokken 8Ikke gjort op hvad der er stjålet


FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
DianalundPer DegnsvejKlokken 10-11.30To blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t – begge står til et klip i kørekortet, og den højeste hastighed blev målt til 81 km/t
SlagelseSejerøvejKlokken 7.30-8.30Ingen sager
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
HaslevBråbyvejKlokken 10.45-17ATK5782350 km/t75 km/tTre klip
HerlufmagleRavnstrupvejKlokken 11.30-17ATK – bestilt færdselskontrol2372050 km/t75 km/tEt klip
StegeÆbelnæsvej, EbbelnæsKlokken 10.35-17.10ATK4223460 km/t99 km/tSeks klip
SøllestedRødbyvejKlokken 16.08-21.30ATK2501580 km/t133 km/tTre klip og en betinget frakendelse


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet en enkelt påvirket trafikant:

Torsdag klokken 21.42 fik politiet en anmeldelse om en bil, der luskede mistænkeligt omkring uden for Nykøbing, og en politipatrulje standsede kort efter bilen på Nykøbingvej i Horreby. Føreren var en 22-årig mand fra Grænge, som ikke havde noget kørekort. Det viste sig også, at de nummerplader, der sad på bilen, var stjålet, og desuden virkede den 22-årige påvirket af stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel uden førerret, for tyveri af nummerplader og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring. Bilen blev beslaglagt på stedet.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen