Skip to main content

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Aug 04, 2017 08:51 CEST

RØDBYHAVN: To sigtet for menneskesmugling

Torsdag klokken 19.10 kom en tysk bil med tre mænd i land fra færgen i Rødbyhavn, og ved en rutinekontrol konstaterede politiets grænsekontrolafdeling, at de to af mændene kunne legitimere sig, mens den tredje – en 36-årig irakisk mand – ikke havde nogen gyldig rejselegitimation. Han blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt ophold. De to andre mænd på henholdsvis 21 og 28 år havde bopæl i Tyskland, men har irakisk baggrund, og de blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.


NÆSTVED: To 17-årige nappet med hash

Politiet var torsdag aften forbi Grønnegades Kaserne i Næstved, hvor der stod to 17-årige fyre. Den ene, som er fra Fredericia, viste sig at have en klump hash på 3,1 gram, og den anden, der er fra byen, havde 0.7 gram hash. De blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.


NÆSTVED: Skulle tisse, men stjal i stedet fra parkeret bil

En 50-årig mand fra Næstved følte torsdag aften trang til at træde af på naturens vegne, og det skulle åbenbart ske i en indkørsel på Danavej i Næstved. Der stod en bil parkeret, og da den 50-årige havde lettet sig, tog han i håndtaget til bagagerummet, åbnede og stjal en pose, der stod med forskellige rollespilseffekter og et parkeringsur. Imidlertid blev han opdaget af et vidne, som tilbageholdt ham, indtil politiet kort efter ankom til stedet. Den 50-årige blev sigtet for tyveriet.


NYKØBING: Anholdt med pistol i bukselinningen

Torsdag klokken 23.20 fik politiet en anmeldelse fra en beboer på Søvej i Nykøbing om, at der netop havde været en mand i hendes forhave, og da hun havde spurgt ham, hvad han lavede på hendes grund, havde han viftet ned en pistol. Herefter forsvandt manden fra stedet.

Senere på natten blev politiet kaldt til det værtshus i Jernbanegade, hvor en ansat havde set, at en gæst havde en pistol siddende i bukselinningen. Signalementet passede på den mand, der havde været på Søvej, og han blev herefter anholdt af en politipatrulje klokken 1.55. Der er tale om en 25-årig mand fra Nykøbing, og han blev taget med til politistationen i Næstved til afhøring. Han er sigtet for trusler på livet og for overtrædelse af våbenloven.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
FaxeKornagervejHusOnsdag klokken 16 – torsdag klokkne 8Ikke gjort op hvad der er stjålet
NykøbingPandebjergvejHusOnsdag klokken 20 – torsdag klokken 10Ikke umiddelbart stjålet noget
Nørre AlslevØstervej, VålseHusOnsdag klokken 22 – torsdag klokken 6To guldringe og en porcelænsfigur
SlagelseGormsvejHusMandag klokken 12 – torsdag klokken 12Ikke umiddelbart stjålet noget
SlagelseGormsvejHusLørdag klokken 8 – torsdag klokken 17.30En sparegris, smykker og spiritus
StokkemarkeSørupvejLandejendomMandag klokken 16 – torsdag klokken 12Ikke gjort op hvad der er stjålet
VæggerløseHejmdalsvejHusMandag klokken 10 – torsdag klokken 14.45MacBook Air, to iPhones, en Sony Xpedia, et Go Pro-kamera, en powerbank og to eksterne harddiske


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
NakskovHavnegadeKlokken 10.44-13.10ATK367150 km/t59 km/t-
NakskovMaribovejKlokken 13.36-17.20ATK343050 km/t53 km/t-
NykøbingNykøbing F. OmfartsvejKlokken 14.56-20.05ATK9107280 km/t132 km/tSeks klip
NæstvedVordingborg Landevej, Vester EgesborgKlokken 6.14-12.01ATK9836550 km/t75 km/tSeks klip
SlagelseVestmotorvejen ved vejarbejdeKlokken 5.31-11.45ATK329933750 km/t120 km/t70 klip, fem betingede frakendelser og to ubetingede frakendelser

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

Torsdag klokken 13.32 fik politiet en anmeldelse om, at der kørte en spritbilist på Præstø Landevej ved Mogenstrup, og kort efter standsede en politipatrulje bilen. Føreren var en 57-årig mand fra Gedser, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var temmelig meget over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og på grund af promillens størrelse blev hans bil beslaglagt på stedet.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen