Skip to main content

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Maj 02, 2014 08:59 CEST


INDBRUD

I det seneste døgn har politiet modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Eskilstrup

Gundslevmaglevej

Hus

Onsdag klokken 18.45 – torsdag klokken 7.30

46 tommers tv af mærket Samsung, gps af mærket Garmin og løbeur, Playstation3 med seks spil, bærbar pc og kontanter

Faxe Ladeplads

Folehaven, Ll. Elmue

Landejendom

Torsdag klokken 13.45-17

Kontanter

Slagelse

Løvegade

Lejlighed

Torsdag klokken 16

Ikke umiddelbart stjålet noget

Vordingborg

Aarsleffsgade

Lejlighed

Mandag klokken 10 - torsdag klokken 20

Ikke gjort op hvad der er stjålet

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Kalvehave

Ny Vordingborgvej, Gl. Kalvehave

Klokken 9-11.30

Laser

-

8

50 km/t

82 km/t

8 klip og én sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon

Lundby

Københavnsvej, Udby

Klokken 9.48-

ATK

848

20

80 km/t

112 km/t

-

Nakskov

Tårsvej

Klokken 19.33-21.25

ATK

97

3

50 km/t

82 km/t

1 klip

Skælskør

Sorøvej

Klokken 16.16-20.59

ATK

430

15

50 km/t

71 km/t

1 klip

Slagelse

Kalundborgvej, Havrebjerg

Klokken 7.10-10.34

ATK

1434

1

60 km/t

77 km/t

-

Slagelse

Slotsalleen

Klokken 11.22-12.35

ATK

193

13

50 km/t

66 km/t

-

Stensved

Vordingborgvej

Klokken 13.45-14.30

Laser

-

5

50 km/t

74 km/t

5 klip

Stokkemarke

Højrebyvej, Tjennemarke

Klokken 16.17-19

ATK

326

5

80 km/t

126 km/t

1 klip

BESTILTE FÆRDSELSKONTROLLER

Siden den 1. april 2014 har man kunnet bestille en færdselskontrol hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på http://www.bestilenfærdselskontrol.dk/. Senest har politiet haft færdselskontroller, som er bestilt af borgerne, følgende steder:

     

By

Vej

Tidspunkt

Forseelser

Idestrup

Kirkevej

Klokken 12

Ingen sager

Idestrup

Stovby Ringvej

Klokken 11-11.45

Ingen sager

Stubbekøbing

Sortsøvej, Sortsø

Klokken 9.15-10

En sigtet for at køre uden sikkerhedssele

SPRITBILISTER

I det forløbne døgn har politiet standset følgende spritbilister:

Torsdag klokken 13.14 standsede politiet en 61-årig mand fra Faxe Ladeplads, som kom kørende på knallert på Rønnedevej i Faxe. En alkometertest viste, at den 61-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 49-årig mand fra Karise kom torsdag klokken 14.01 kørende på knallert ad Køgevej ved Karise. Her blev han standset af politiet i en rutinekontrol, men en alkometertest afslørede, at den 49-årige havde en promille, der var højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Torsdag klokken 17.30 blev en 43-årig mand fra Holme-Olstrup standset ved en politikontrol på rastepladsen ved Boserup. En alkometertest afslørede, at den 43-årige mand havde en promille, der var væsentligt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

SORØ

Udlændinge kunne ikke betale benzinen

Torsdag klokken 17.05 blev politiet kaldt til rastepladsen Tulsø på Vestmotorvejen ved Sorø, hvor en udenlandsk bil havde tanket benzin, men de pågældende kunne ikke betale hele regningen. Det viste sig at være fire personer fra Rumænien, tre mænd og en kvinde i alderen 25-36, men deres identitet kunne ikke helt klarlægges. De blev derfor anholdt klokken 17.25 og taget med til politistationen i Slagelse, hvor politiets udlændingekontrolafdeling fik kontakt med de rumænske myndigheder, som bekræftede de fires identitet. Herefter blev de løsladt igen klokken 21.15.

Kørte uden kørekort og forsikring

Torsdag klokken 22.43 standsede politiet en 24-årig mand fra Ruds-Vedby på Holbækvej i Dianalund. Den bil, den 24-årige kørte i, viste sig ikke at være synet inden for fristen, og der var heller ikke tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen. Den 24-årige havde tidligere fået inddraget kørekortet, og ved et nærmere eftersyn i bilen fandt betjentene 13,9 gram ham. Nummerpladerne blev pillet af bilen, og den 24-årige blev sigtet for kørsel uden førerret, for at køre uden forsikring og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE

To standset i stjålet bil

En politipatrulje med to betjente, der natten til fredag kørte i Bredegade i Slagelse, opdagede en VW Transporter, som ved et rutinetjek viste sig at være stjålet tirsdag fra en adresse uden for Slagelse. Da politiet gav tegn til chaufføren om at standse, øgede han hastigheden og forsøgte at køre fra politiet ad Korsgade, Løvegade og Kalundborgvej, inden han standsede på Holmstrupvej. Føreren var en 17-årig fyr fra Slagelse, og der var en 14-årig dreng fra Fredensborg med i bilen. De blev begge tilbageholdt klokken 1.37 og taget med til politistationen i Slagelse. Den 17-årige blev sigtet for brugstyveri af bilen og for kørsel uden førerret, og under visitationen fandt betjentene også en enhåndsbetjent kniv med et blad på 8 cm, så han blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven. De to ungdommeligheder blev løsladt efter afhøring og overgivet til deres forældre tidligt fredag morgen.

46-årig kvæstet i eneulykke

En 46-årig mand fra Slagelse kom torsdag klokken 19.07 kørende på motorcykel ad Sorø Landevej uden for Dalmose, og ved Frankerupvej mistede han herredømmet over motorcyklen, som skred under ham. Den 46-årige fik flere knoglebrud og blev med lægehelikopteren fløjet til behandling på rigshospitalet. Politiets bilinspektører har undersøgt uheldsstedet, og de nærmere omstændigheder ved ulykken skal nu klarlægges.

NÆSTVED

Havde 48 gram hash

Torsdag klokken 17 var politiet i en lejlighed i Næstved, hvor der blev ransaget efter hash. Der blev fundet 48,9 gram hash, som blev beslaglagt, og lejlighedens beboer – en 44-årige kvinde – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

19-årig sigtet for at sælge hash

Efter et tip var politiets specialpatrulje torsdag aften ved en lejlighed i Næstved, hvor der tilsyneladende blev solgt hash. Med få minutters mellemrum kom der to personer ud fra lejligheden. De havde hver to gram hash på sig, som blev konfiskeret. Det var en 21-årig mand og en 39-årig kvinde, begge fra Næstved, og de blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

I lejligheden fandt betjentene ved en ransagning 13,3 gram hash, og beboeren – en 19-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 19-årige blev anholdt klokken 21.44 og taget med til politistationen i Næstved, og han blev løsladt efter afhøring klokken 1.25.

FAXE

Færdselskontrol ved Boserup

Torsdag mellem klokken 16 og 19.30 afviklede politiet i samarbejde med SKAT en større kontrol på rastepladsen ved Boserup på Landevejen mellem Rønnede og Næstved. I alt blev ca. 90 køretøjer standset og kontrolleret, og der blev afsløret en enkelt spritbilist og tre udlændinge blev tilbageholdt for at deres identitet kunne blive kontrolleret.

LOLLAND

Færdselskontrol i Havnegade

Politiet gennemførte torsdag mellem klokken 12 og 13.30 en færdselskontrol i Havnegade i Nakskov. 20 køretøjer blev standset og kontrolleret, og tre blev sigtet for forskellige færdselsforseelser: En for at køre uden sikkerhedssele, en for at tale i håndholdt mobiltelefon og en for fejl ved lygterne.

 

 

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen