Skip to main content

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Nyhed   •   Dec 21, 2015 10:24 CET

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
DannemareBygadenHusLørdag klokken 14-17.30Bærbar pc af mærket HP, iPad og en Playstation 4
FjenneslevEngelsborgvejLandejendomLørdag klokken 10 – søndag klokken 14.30Ikke umiddelbart stjålet
FjenneslevTornmarksvejLandejendomMandag klokken 10 – lørdag klokken 10Sølvtøj og spiritus
GlumsøDrosselvejHusSøndag klokken 12-18.40Ikke umiddelbart stjålet noget
GlumsøSpurvevejHusFredag klokken 7.45-18.45Smykker
GlumsøØstergadeHusSøndag klokken 13.30-19.30Kontanter, armbåndsur og to ældre lommeure
GlumsøØstergårdsvejHusSøndag klokken 11-18Guldsmykker
HerlufmagleÅlehusvej, RavnstrupLandejendomLørdag klokken 11-18Kontanter
IdestrupHavlykkevejLandejendomFredag klokken 11.15-15Pc’er af mærkerne Lenovo, Acer og Toshiba, tablet af mærket Samsung og en ekstern harddisk
KorsørGræsvængetHusLørdag klokken 18.45-22.40Ikke umiddelbart stjålet noget
KorsørLyshøjHusLørdag klokken 17 – søndag klokken 2iPad
NakskovJødevejHusFredag klokken 22.30-22.44To iPads og kontanter
NakskovJødevejHusFredag klokken 23 – lørdag klokken 10Kontanter og en iPad
NæstvedFagotvejHusFredag klokken 13 – lørdag klokken 21Ikke umiddelbart stjålet noget
NæstvedNiels W. Gades VejHusFredag klokken 20.53Ikke gjort op hvad der er stjålet
NæstvedSneserevej, BlangslevLandejendomOnsdag klokken 18 – fredag klokken 1041 ruller glasuld af mærket Isover 95 mm, bordrundsav af mærket Metabo og en gammel barneseng
NæstvedTrompetvejHusFredag klokken 7.45-19.20Kontanter og parfume
Nørre AlslevGåbense StrandvejHusI ugen op til fredag klokken 17.30Ikke gjort op hvad der er stjålet
Nørre AlslevGåbensevej, OrehovedLandejendomMandag klokken 16 – fredag klokken 9.55To cykler, cykeltøj og flere jakkesæt
PræstøVægtervej, LillemarkHusFredag klokken 7.30-13.45Smykker, armbåndsur af mærkerne Seiko, Christina og DKNY
SkælskørVedskøllevej, VedskølleLandejendomLørdag klokken 20-20.30Værktøj
SlagelseNordborgvejHusLørdag klokken 13.50-23Smykker, kontanter og personlige papirer
SlagelseVardevejHusLørdag klokken 19.45Tablet af mærket Samsung
VemmelevEnghavevejHusFredag klokken 9.02iPad mini, iPhone 5s og en Samsung Galaxy

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
RødbyNakskov LandevejFredag klokken 8.25 – 9.50HASTIGHEDSKONTROL – LASER: Tilladte hastighed var 60 km/t, den hurtigste kørte 100 km/t. Der blev givet et klip i kørekortet. Derudover blev en sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon
RødbyRødby FærgeFredag klokken 10.15 – 11.00SPIRITUSKONTROL MÅLRETTET MOD LASTBILER SOM KØRTE AF FÆRGEN: 20 blev kontrolleret - ingen sager
SakskøbingFlere stederLørdag klokken 11.30SPIRITUSKONTROL: 58 køretøjer standset og kontrolleret. Ni forseelser fordelt på fire som kørte uden sikkerhedssele, en blev sigtet for ikke at have fastspændt sit barn, tre anvendte håndholdt mobiltelefon og en kørte på lille knallert uden fastspændt styrthjelm
SlagelseKierulffsvejFredag klokken 16.30 – 17.10FÆRDSELSKONTROL: 20 køretøjer standset . En sigtet for at køre uden sikkerhedssele
SlagelseCentrumLørdag midnat – klokken 317 køretøjer standset og kontrolleret, en person blev sigtet for fejl og mangler og en person benyttede håndholdt mobiltelefon
StenlilleFlere stederFredag klokken 15.00SPIRITUSKONTROL: 55 køretøjer standset og kontrolleret. Der var 10 forseelser fordelt på en sigtelse vedrørende kørsel i spirituspåvirket tilstand, en kørte uden kørekort, en blev sigtet for overladelse af førerretten og syv kørte uden brug af sikkerhedssele
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
DianalundHolbergsvejSøndag klokken 8.15 – 14.05ATK6325250 km/t89 km/tNi klip og en betinget frakendelse
FensmarkHolmegaardsvejFredag klokken 7.25 – 13.10ATK4923450 km/t73 km/tSeks klip
FensmarkStenskovvejLørdag klokken 9.50 – 13.50ATK149350 km/t67 km/tIngen klip
HaslevIslandsgadeFredag klokken 13.20 – 13.46ATK26450 km/t68 km/tIngen klip
HolebyNystedvejFredag klokken 11.30 – 16.45ATK4321080 km/t107 km/tIngen klip
KarrebæksmindeSkælskørvejFredag klokken 5.30 – 11.20ATK7715180 km/t123 km/tFem klip
LovLandevejenLørdag klokken 9.08 – 11.46ATK141850 km/t65 km/tIngen klip
NakskovMaribovejFredag klokken 11.52 – 14.10ATK3112050 km/t80 km/tTo klip
NæstvedVordingborgvejSøndag klokken 13.57 – 19.40ATK6311380 km/t142 km/tEt klip og to betinget frakendelser
SakskøbingNykøbingvejSøndag klokken 14.04 – 19.55ATK7453380 km/t115 km/tTo klip
StenlilleSorøvejLørdag klokken 8.00 – 13.50ATK10005460 km/t111 km/tTo klip og en betinget frakendelse
SøllestedRødbyvejLørdag klokken 14.25 – 19.45ATK1951580 km/t135 km/tEt klip og en betinget frakendelse
ToksværdLandevejenFredag klokken 14.31 – 18.45ATK19134560 km/t89 km/tTo klip
ToksværdLandevejenLørdag klokken 7.30 – 9.25ATK212660 km/t101 km/tEt klip
ToksværdLandevejenSøndag klokken 7.40 – 13.30ATK17113060 km/t94 km/tTo klip

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende spritbilister:

Fredag klokken 14.54 standsede politiet rutinemæssigt en 55-årig mand fra Store Heddinge på Hovedvejen ved Tappernøje. En alkometertest viste, at manden havde drukket over det tilladte og måtte en tur med på Næstved Sygehus til udtagelse af blodprøve. Manden blev derfor sigtet og anholdt for kørsel i spirituspåvirket tilstand. Desuden kørte manden ud førerret og blev sigtet for dette også.

En 31-årig mand fra Dianalund blev fredag klokken 18.35 standset af politiet på Strædet i Dianalund, hvor han kom kørende i bil. En alkometertest viste, at den 31-årige havde en promille noget over det tilladte. Han blev derfor sigtet og anholdt for kørsel i spirituspåvirket tilstand.

Politiet standsede fredag klokken 18.35 en 48-årig mand fra Herlufmagle på Sorøvej ved Ganges Bro. En alkometertest afslørede, at han havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Lørdag klokken 11.05 standsede politiet en bil ud på Holbækvej ved Slagelse. Det viste sig at være en 63-årig kvinde fra Nykøbing Sjælland. Kvinden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, da en alkometertest viste, at kvinden havde en promille, der var væsentligt højere end det tilladte. Kvinden fik administrativt inddraget sit kørekort. Desuden beslaglagde politiet kvindens bil med henblik på konfiskation.

En 51-årig blev fredag klokken 18.35 standset af politiet på Fagotvej i Næstved, hvor han kom kørende i bil. En alkometertest viste, at den 51-årige havde en promille noget over det tilladte. Han blev derfor sigtet og anholdt for kørsel i spirituspåvirket tilstand. Desuden kørte manden uden førerret og blev derfor også sigtet for dette forhold.

Lørdag klokken 20.00 standsede politiet rutinemæssigt en 26-årig mand fra Sorø på Lundtoftevej i Dianalund. En alkometertest viste, at manden havde drukket over det. Manden blev derfor sigtet og anholdt for kørsel i spirituspåvirket tilstand. Manden herefter beslaglagt sit kørekort.

En 24-årig mand fra Præstø blev fredag klokken 13.28 standset af politiet på Ørslevvej i Mern ved Vordingborg. Det viste sig, at manden var påvirket af cannabis. Manden blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Søndag klokken 17.40 standsede politiet en 29-årig mand på Parkvej ud for Shell i Næstved, da han talte i håndholdt mobiltelefon. Da politiet kom tæt på manden, kunne de se, at manden virkede påvirket. Den 29-årige blev herefter testet for euforiserende stoffer, hvilket også gav udslag for, at han var påvirket af kokain og cannabis. Den 29-årige blev taget med på politigården i Næstved og fik taget en blodprøve.

SORØ: Røveri på fyrværkeriplads

Politiet fik fredag aften klokken 17.46 en anmeldelse om et røveri mod THansens fyrværkeritelt i Sorø. En hætteklædt mand havde truet personalet med en filetkniv til at udlevere kontanter. Et bilkyndigt vidne rapporterede efterfølgende at røveren flygtede i en seks-cylindret BMW. Gerningsmanden beskrives som yngre mand, iført hættetrøj/frakke med knapper over samt sorte bukser og sneakers med noget hvidt.

HASLEV: Med hash i stjålen bil

Politiet standsede fredag aften klokken 21. 30 en 26-årig mand fra Stubbekøbing, da han kom kørende i bil ad Finlandsgade i Haslev. Det viste sig, at bilen var stjålet den 15. december. Og ved den efterfølgende ransagning af den 26-åriges lommer fandt politiet 6 gram hash på ham. Derfor blev han anholdt og sigtet for biltyveri og efter lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: 17-årig pige udsat for kanonslag

Natten til lørdag klokken 1.30 kom en 17-årig pige gående ad Skovsøgade i Slagelse, da der pludselig blev smidt et ulovligt kanonslag ca. en meter fra hende. Hun havde efterfølgende smerter ved begge ører og måtte køres på skadestuen, hvor hun fik et tjek. Politiet ledte efterfølgende i området for at finde gerningsmanden – desværre uden held. Der er al mulig grund til at minde hinanden om, at fyrværkeri skal behandles med stor varsomhed, og at ulovligt og hjemmelavet fyrværkeri er decideret farligt. Husk, at du kun må fyre fyrværkeri af i perioden 27. december til og med 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri.

SORØ: Brand i kælder

Klokken 4.25 natten til lørdag fik politiet en melding om, at der var brand i en kælder i et hus på Peter Damsvej i Sorø. Selv om både politi og brandfolk var hurtigt på stedet udbrændte kælderen, og stueetagen og 1. sal blev sodskadet. Heldigvis kom ingen noget til ved branden, der nu skal undersøges nærmere af politiets brandteknikere.

NYKØBING: Moonede af betjentene

En 22-årig mand fra Nykøbing F., måtte tidligt lørdag morgen indkassere en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han på Brovejen i Nykøbing F. synes, at han skulle smide bukserne og ”moone” af to politibetjente.

SLAGELSE: 21-årige mand med 40 mascaraer i jakkelommen

En 21-årig mand fra Slagelse blev lørdag klokken 11.50 snuppet af butiksdetektiven i Bilka på Idagårdsvej i Slagelse. Den 21-årige havde 40 stk. mascara i jakkelommen, som han ”glemte” at betale for. Politiet blev tilkaldt, og den 21-årige blev sigtet for butikstyveri.

RØDBY FÆRGE: Menneskesmugling

I forbindelse med en kontrol i Rødby Færge lørdag klokken 12.15 traf politiet en mand af syrisk afstamning men bosat i Sverige. Han rejste med en syrisk kvinde, der ikke havde gyldige rejsepapirer. Derfor blev manden anholdt og sigtet for menneskesmugling.

LUNDBY: Brand i halmballer

Lørdag aften klokken 20.55 fik politiet en anmeldelse om, at der var brand i en ca. 5x5 meter stor bunke halmballer, der lå på Svinøvej i Lundby. Halmballerne fik lov at brænde ned, mens en vagt fra brandvæsnet holdt øje med branden. Politiet tror, at branden kan være påsat, og hører i den forbindelse gerne fra vidner.

SØLLESTED: 37-årig anholdt og sigtet for vold

En 28-årig mand blev tilsyneladende helt umotiveret overfaldet af en 37-årig mand fra Kjellerup klokken 2.52 natten til søndag på Hvilested i Søllested. Imidlertid fik den 28-årige overmandet den 37-årige, og holdt ham fast, til politiet kom til stedet. Den 37-årige blev anholdt og sigtet for vold. Han blev også sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da betjentene fandt en klump hash på ham. Og da han i første omgang ikke ville fortælle, hvem han var, fik han også en sigtelse for at overtræde retsplejeloven. Han blev kørt til Næstved politistation, hvor han fik lov at hvile ud til klokken 10.26.

HASLEV: Over 1000 kanonslag, narko og våben fundet ved ransagning

Efter at have modtaget flere anonyme tip om salg af narkotika og våben foretog lokalpolitiet i Haslev torsdag den 17. december ransagning på tre adresser i Haslev by. Ved ransagningerne blev der fundet ikke færre end 1400 stk. kraftige kanonslag, 10 stk. mulige kopijakker af mærket Moncler (markedsprisen for en originaljakke er ca. 7000 kr.), 2 gram kokain, 2 gram ecstasy, 1 gram amfetamin og 1 gram skunk. Desuden fandt politiet en peberspray, en springkniv samt en enhåndsbetjent låsbar foldekniv. To lokale danske mænd i alderen 20-25 år blev anholdt i forbindelse med ransagningerne. De blev senere løsladt efter at være blevet afhørt og sigtet for forholdene.

NÆSTVED: 25-årig anholdt efter gadeuorden

Søndag klokken 7.14 var politiet i Jernbanegade i Næstved, og ved Tower Pub var der en gæst, som ikke længere var ønsket på stedet. Det var en 25-årig mand fra Fuglebjerg, og dørmanden havde bedt ham gå – hvilket ikke hjalp. Det gjorde det heller ikke, da betjentene bad ham forlade stedet, og for at få ro på stedet, blev den 25-årige anholdt. Han stak dog af og med to betjente i hælene løb han fra Banegårdspladsen op ad stien fra Farimagsvej op mod Grønnegades kaserne. Først i Grønnegade standsede han, men betjentene måtte bruge peberspray. Nu fik den 25-årige håndjern på, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, for at lægge hindringer i vejen for politiet og for at stikke af. Den 25-årige blev taget med til politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen søndag klokken 17.50.

RØDBY: 32-årig sigtet for menneskesmugling

En 32-årig mand fra Syrien blev søndag klokken 11.15 anholdt i Rødbyhavn. Han er sigtet for menneskesmugling. Den 32-årige blev anholdt ved en indrejsekontrol, som politiet gennemførte, da færgen kom i land, og den 32-årige rejste sammen med to familier: En syrisk kvinde med tre børn og et syrisk ægtepar med fire børn, og ingen i de to familier havde gyldig rejselegitimation. Den 32-årige mand fremstilles mandag i grundlovsforhør i retten i Nykøbing.

RØDBY: Tre anholdt efter menneskesmugling

Søndag klokken 14.45 havde politiet en indrejsekontrol i Rødbyhavn. Med i togbussen fra Hamborg var tre personer med syrisk baggrund og med bopæl i Norge, en 30-årig kvinde, hendes 23-årige mand og hans 21-årige bror. Der var seks personer, der rejste sammen med dem, og ingen af de seks havde gyldig rejselegitimation. Derfor blev de alle anholdt, og de tre med bopæl i Norge blev sigtet for menneskesmugling. Ved afhøringen kom det frem, at der var tale om familiemedlemmer, som opholdt sig i Tyskland, og det overvejes nu, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

HASLEV: Sigtet for vold efter familieopgør

Politiet fik søndag klokken 15.31 en anmeldelse om, at en 37-årig mand havde overfaldet et familiemedlem og optrådte truede. Det skete på en adresse i Haslev. Det viste sig, at den 37-årige havde overfaldet en 62-årige kvinde med slag og spark og havde truet med at slå hende ihjel. Den 37-årige blev anholdt på stedet og sigtet for vold og trusler, og han blev taget med til politistationen i Næstved, og på grund af tidligere sager bliver han formentlig fremstillet i grundlovsforhør i retten senere mandag.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen