Skip to main content

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Nyhed   •   Okt 17, 2016 12:13 CEST

HERLUFMAGLE: Rådyr medvirkende til trafikuheld
En 19-årig mand fra Næstved-egnen var fredag morgen klokken 6.59 ene-deltager i et trafikuheld på Broksøvej i Herlufmagle. Han kom kørende, og i et sving stod der et rådyr på vejen. I forsøget på at undvige rådyret skred bilen ud, ramte en sten og endte på taget. Bilen lækkede væske, så brandvæsenet blev tilkaldt for at sikre det tilsyneladende totalskadede køretøj. Den unge mand blev kørt til Slagelse Sygehus for besigtigelse af skaderne.


RØDBYHAVN: Menneskesmugling via samkørselsapp
Tre egyptiske mænd blev fredag klokken 7.49 standset ved indrejsekontrollen i Rødbyhavn. De to af mændene havde både gyldige pas og opholdstilladelser i Tyskland, mens den tredje mand ikke havde den fornødne legitimation til at kunne rejse ind i Danmark. Han fortalte, at han via en eller flere samkørsels-apps på nettet havde bestilt en tur fra Kaiserslautern i Tyskland til Stockholm. Manden blev sendt til asyllejren i Sandholm, mens de to øvrige mænd nu bliver sigtede for menneskesmugling.


VORDINGBORG: To knægte stak af med nyt fodtøj
Fredag aften klokken 18.10 var to unge mænd i en butik på Algade i Vordingborg, hvor de lod, som om de ville købe hver et par sko. De stak dog af med skoene uden at betale, og dermed gjorde de sig til tyveknægte. De to drenge beskrives som:

A: 14-16 år, dansk af udseende, 170-175 centimeter, brunt hår, der var kort i den ene side og langt i den anden. Han var iført en mørk, grå ruskindsjakke, sorte bukser med hul på det ene knæ og sorte sko med en hvid stribe

B: 14-16 år, dansk af udseende, 170-175 centimeter, sort hår, der var kort i den ene side og langt i den anden. Han var iført en sort ”bomber-jakke” og sorrte bukser samt sorte sko med hvid stribe.

Politiet vil meget gerne have oplysninger om de to unge mænd, og politiet kan kontaktes på 114.


NÆSTVED: Flere undersøgt i visitationszonen
Siden fredag morgen har politiet af flere omgange benyttet sig af de udvidede beføjelser som følge af den indførte visitationszone. Det betyder, at en stribe borgere har været standset og visiteret hen over weekenden. Lørdag aften spiste 15-20 personer med relationer til en rockergruppering på en restaurant i centrum af Næstved, og da måltidet var indtaget, blev de alle visiterede, uden at der var noget at bemærke. Den øgede synlighed i gaderne skal på samme tid sende et klart signal til særligt de involverede i den seneste tids skudepisoder men generelt til alle byens kriminelle om ,at politiet er på gaden og klar til at gribe ind, hvis nogen igen skulle påtænke at forløbe sig.


NÆSTVED OG SORØ: Børnebørnene har vandskade – lån dem ingen penge
Lørdag klokken 13.00 ringede en ukendt person til ”farmor og farfar” i Næstved og udgav sig for at være deres barnebarn. Det angivelige barnebarn stod i en knibe med en akut vandskade og havde brug for at låne 20.000 kroner. ”Farmor” udbrød, at barnebarnet ikke måtte være rigtig klog, og så blev opkaldet afbrudt. Det er en ny form for tricktyveri, og det er sket gentagne gange i weekenden forskellige steder i kredsen, at mennesker på den måde har spillet ”børnebørn” i forsøget på at franarre bedsteforældre pengebeløb på helt op til 45.000 kroner. Vi opfordrer til, at du tager en alvorlig snak med dine ældre familiemedlemmer og instruerer dem i ikke at udlevere penge til nogen, de ikke kender. Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte os på 114.


NÆSTVED: For fuld til beværtning
To mænd forsøgte lørdag aften gentagne gange at komme ind på en åbenbart for dem særligt attraktiv beværtning på Ramsherred i Næstved. Den ene af mændene blev af dørmanden vurderet for beruset, så de blev ikke sluppet ind. Det passede ikke mændene, der truede dørmanden og en anden gæst. En patrulje blev tilkaldt klokken 3.14, men de to mænd ville stadig ikke forlade stedet, og den ene af mændene – en 35-årig mand fra Holmegaard – gik over grænsen for, hvad han kunne tillade sig i forhold til betjentene, så han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.


GEDSER FÆRGEHAVN: 33-årig mand forsøgte at trodse indrejseforbud
De kom ni personer i en Ford Transit på bulgarske nummerplader. Søndag morgen klokken 8.50 blev bilen standset ved ankomsten til Gedser Færgehavn, og de ni personer viste alle rumænske ID-kort og pas. Den ene af personerne er tidligere blevet meddelt indrejseforbud frem til 31. maj 2017, så han blev anholdt og sigtet for forsøg på overtrædelse af bemeldte indrejseforbud. Han har nu fået en straksdom på 10 dage, hvorefter han igen bliver sendt ud af Danmark.


NÆSTVED: Klovne skræmmer borgere i Næstved
Politiet modtog søndag aften en anmeldelse fra en borger, som havde set to personer, der var iklædt klovnekostumer og gik på Bogensevej i Næstved. Den ene bar et baseball bat, og de virkede truende på forbipasserende. Senere samme aften modtog politiet endnu en anmeldelse fra en borger, der var blevet jagtet af fire personer, der var klædt ud som klovne på Skovstjernevej. De to af klovnene bar knive, og de to andre bar økser. Alle klovnene var desværre væk ved politiets ankomst. Politiet ser med stor alvor på sagen og anbefaler, at man tænker sig godt om, inden man hopper med på denne trend. Hvis du har nogle oplysninger i sagen, bedes du kontakte os på 114.


PRÆSTØ: Klovn jagtede kvindelig hundelufter i Præstø
Mandag klokken 00.35 modtog politiet en anmeldelse fra en kvinde, der havde været ude og lufte sin hund, da hun pludselig opdagede en klovn stå foran hende på Strandvejen i Præstø. Kvinden vendte straks om med sin hund, men det fik klovnen til at løbe efter hende ned af vejen, mens han råbte. Politiet kom straks til området efter anmeldelsen, men der var ingen spor af klovnen. Hvis du har nogle oplysninger i sagen, bedes du kontakte os på 114.


RØNNEDE: Gerningsmand kørte fra større færdselsuheld
Søndag klokken 15.06 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld, der var sket på Faxevej i Rønnede. En bil med en 27-årig mand fra Faxe ved rattet kørte mod vest ad Faxevej med høj hastighed, men ved vejbumpet før indkørsel til Rønnede ramte han en anden bil på bagerste højre side. Føreren af bilen var en 57-årig mand fra Faxe, hvis bil snurrede rundt og blev påkørt af en tredje bil med en 19-årig kvinde bag rattet, da bilen kom over i hendes vognbane. Straks efter denne påkørsel kørte den 27-årige mand, der var skyld i uheldet, fra stedet. Men han blev efterfølgende fundet på sin adresse, hvor han erkendte uheldet og viste betjentene bilen. Ingen kom til skade ved uheldet, men alle bilisterne blev kørt til tjek på sygehuset.


INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
FakseGuldagervejHusLørdag klokken 11.15 – 22.35Euro, smykker samt reservenøgle til en personbil
HorslundeØrsløkkevejHusFredag klokken 15.35En playstation
KorsørMusholmvejHusFredag klokken 12.40 – 15.30Smykker
NakskovSvingelsvejHusFredag klokken 17.00 – søndag klokken 11.00Umiddelbart ikke noget stjålet
PræstøEllemosevejHusFredag klokken 17.50Ure og sølvmønter
RønnedeFalkevejHusLørdag klokken 13.30 – 21.20Smykker samt en sparegris med mønter
SlagelseHans TausensgadeHusTorsdag klokken 19.00 – fredag klokken 14.35Umiddelbart ikke noget stjålet
SlagelseFrodesvejHusLørdag klokken 12.00 – 22.10Piller fra medicinskab, smykker og kontanter
SlagelseSlagstrupvejHusLørdag klokken 17.15 – søndag klokken 02.30To bærbare computere og en tablet af mærket Samsung.
SlagelsePilagervejHusSøndag klokken 18.40 – mandag klokken 00.20Kontanter samt en guldring
VesterborgPederstrupvejHusOnsdag klokken 23.50En fladskærm af mærket Sony og Apple tv.
VesterborgPederstrupvejHusOnsdag klokken 23.50En fladskærm af mærket Sony, Apple tv, værktøjskasse med værktøj, en støvsuger, gamle mønter og en vase med guld


FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
Nykøbing F.NykøbingvejFredag klokken 12.00 – 13.00Målrettet færdselskontrol: tre fik klip i kørekortet, en anvendte ikke hjelm, en talte i håndholdt mobil under kørslen, og to anvendte ikke sikkerhedssele.
StegeKlintevejFredag klokken 12.20 – 13.00Målrettet færdselskontrol: fire kørte for hurtigt, hvoraf de tre fik et klip. Derudover blev en blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen.
StegeGrønsundvejFredag klokken 15.10 – 16.10Målrettet færdselskontrol: to kørte for hurtigt, hvoraf den ene fik et klip og den anden fik en betinget frakendelse. Desuden blev to sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
EskilstrupSydmotorvejenFredag klokken 10.45TrackRec5-90 km/t122 km/t2 klip
EskilstrupSydmotorvejenFredag klokken 14.30 – 16.30TrackRec3-90 km/t120 km/t1 klip og en placerede sig forkert på vej
EskilstrupSydmotorvejenSøndag klokken 07.55 -08.35ATK31290 km/t118 km/tIngen klip
EskilstrupSydmotorvejenSøndag klokken 08.35 – 13.55ATK201612890 km/t191 km/t16 klip, en betinget frakendelse og en ubetinget frakendelse
FakseKøgevejFredag klokken 11.45 – 13.00Laser108--6 klip, en betinget frakendelse og en taxa havde ikke medbragt kørebog
KettingeFuglsangvejFredag klokken 10.55 – 17.00ATK904370 km/t85 km/tIngen klip
MariboMaribovejFredag klokken 10.30 – 16.45ATK – bestilt færdselskontrol6183280 km/t124 km/t6 klip
MernØrslevvejFredag klokken 15.05 – 16.05Laser5---Tre klip
NæstvedLandevejenFredag klokken 11.00 – 16.30ATK372250 km/t64 km/tIngen klip
PræstøNy EsbjergvejFredag klokken 10.30 – 13.35ATK360550 km/t75 km/t2 klip
PræstøRonesbankeFredag klokken 13.45 – 16.57ATK781350 km/t83 km/t4 klip
RønnedeFaxevejFredag klokken 10.45 – 12.20ATK3751370 km/t90 km/tIngen klip
RønnedeFaxevejFredag klokken 12.20 – 16.45ATK16333670 km/t107 km/t3 klip
SlagelseVestmotorvejenFredag klokken 08.25 – 13.31ATK6109-110 km/t170 km/t45 klip og to betingede frakendelser
SlagelseSlagelsevejLørdag klokken 14.30 – 201.5ATK3233060 km/t104 km/t4 klip og 3 betingede frakendelser
SlagelseVestmotorvejenSøndag klokken 14.33 – 19.33ATK5618907110 km/t190 km/t75 klip og tre betingede frakendelser
SorøVestmotorvejenFredag klokken 10.30 – 13.45ATK287329130 km/t173 km/tEn betinget frakendelse
SorøVestmotorvejenFredag klokken 14.10 – 16.45ATK364723130 km/t161 km/tIngen klip

SPRITBILISTER

I weekenden har politiet standset følgende spritbilister:

Lørdag klokken 13.05 standsede politiet en 24-årig mand fra Lundby, da han kom kørende på Grønnegade i Næstved. En alkometertest afslørede, at manden havde en promille, der var en del højere end det tilladte. Den 24-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En politipatrulje blev lørdag klokken 03.32 opmærksom på en bil, der kørte ad Næstvedvej i retningen mod rundkørslen på Brovejen i Vordingborg. Bilen kørte videre af Brovejen i rundkørslen, hvorefter den øgede hastigheden markant og drejede til venstre i krydset Brovejen/Elme Allé og fortsatte videre ad Elme Allé med høj hastighed. Patruljen satte derfor efter bilen og signalerede, at den skulle standse. Bilen forsatte i stedet med høj hastighed mod krydset Elme Allé/Næstvedvej, hvor bilen kørte frem for ubetinget vigepligt og videre ad Elme Allé. Først i krydset Platanvej/Elme Allé standsede bilen, og føreren sprang ud af bilen og løb fra stedet. Men det varede ikke længe, før han blev løbet op af den ene betjent, som kunne konstatere, at den unge mand – der viste sig at være en 18-årig ung mand fra Bogø – lugtede af spiritus. Han blev derefter ført tilbage til bilen, hvor han fik foretaget en alkometertest, der kunne bekræfte, at den unge mand havde en promille, der var højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, for ikke efterkomme politiets anvisninger samt for ikke at have medbragt sit kørekort.