Skip to main content

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Nyhed   •   Nov 14, 2016 10:31 CET

RØDBY: To sigtet for menneskesmugling

Politiet tjekkede fredag morgen klokken 5.50 en familie, som ankom med bus til Rødbyhavn med færgen fra Tyskland. Det var en 20-årig serbisk kvinde fra Malmø, som rejste sammen med sin 1-årige søn og faren til barnet, en 23-årig serber. Den 23-årige havde til gengæld ikke nogen gyldig rejselegitimation, og derfor blev den 20-årige anholdt og sigtet for menneskesmugling. Hun blev afhørt af politiets udlændingekontrolafdeling og løsladt igen fredag klokken 11.30, men er fortsat sigtet i sagen.

Senere fredag ankom endnu en bus med færgen fra Tyskland. Om bord var en 36-årig svensk mand fra Bergen, som forklarede, at han havde hentet sin kone – en 22-årige irakisk kvinde – i Tyskland. Imidlertid havde den 22-årige kvinde ikke nogen rejselegitimation, og derfor blev den 36-årige mand anholdt klokken 17.30 og sigtet for menneskesmugling. Han blev løsladt igen klokken 22.30 efter afhøring, men er fortsat sigtet i sagen.

MARIBO: 37-årig kørte uden kørekort – fik bilen beslaglagt

Fredag klokken 13.32 standsede politiet en Alfa Romeo på Blæsenborg Alle i Maribo. De nummerplader, der sad på bilen, var stjålet, og bilen var således ikke indregistreret. Føreren var en 37-årig mand fra Holeby, som ikke havde noget kørekort. Den 37-årige blev sigtet for kørsel uden førerret, og fordi han flere gange tidligere var sigtet for samme færselslovsovertrædelse, blev hans bil beslaglagt på stedet.

NYKØBING: Hashfyldt venterum afslørende tre unge mænd

Et par politibetjente patruljerede fredag klokken 19 ved banegårdpladsen i Nykøbing F. Her lagde betjentene mærke til tre unge mænd, der stod i et venterum mellem spor to og tre. De lugtede umiskendeligt af hash, og en nærmere undersøgelse viste da også, at de alle tre havde hash på sig. En 18-årig ung mand fra byen havde 2 gram, en 20-årig mand fra Nørre Alslev havde godt 27 gram, og en 21-årig mand fra Nykøbing havde 2,5 gram på sig. De blev alle tre sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Havde for tredje gang ikke noget kørekort

Tredje gang er ikke altid lykkens gang. Det fik en 19-årig ung mand fra Slagelse at føle, da han tidlig lørdag morgen blev standset af politiet, da han kom kørende i sin bil ad Trafikcenter Allé i Slagelse. Det var nemlig tredje gang han blev standset af politiet uden at have førerret. Derfor blev den 19-åriges bil konfiskeret, og han blev sigtet endnu en gang for at køre bil uden kørekort.

NÆSTVED: 69-årig oppe at slås

Søndag klokken 0.24 blev politiet tilkaldt til Ramsherred i Næstved, hvor personalet i en beværtning havde problemer med en gæst, der ikke ville forlade stedet. Det var en 69-årig mand fra Næstved, som var voldsomt ophidset over at være blevet smidt ud fra stedet. Betjentene anholdt den 69-årige, som fik håndjern på, og han blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han faldt til ro i detentionen, inden han blev løsladt igen klokken 7.50.

BANDHOLM: Flad fornemmelse for flere bilejere

På Thousigvej og flere steder på Lysmøllegade har ukendte gerningsmænd siden fredag punkteret dæk på indtil videre fire forskellige køretøjer i Bandholm. Et sted imellem fredag klokken 17.00 og søndag klokken 13.40 er der punkteret i alt fem dæk med en spids genstand. Det er gået ud over henholdsvis en Skoda, en Toyota og to VW’er, og der er ingen spor af gerningsmanden eller –mændene. Har du set noget, eller ved du noget, bedes du kontakte politiet på 1-1-4.

STENSVED: For beruset til at flytte sin trailer

En 45-årig mand fra Vordingborg blev søndag aften klokken 20.33 tilkaldt af en politipatrulje, som stod på Vestenbæksvej med et køretøj og en trailer, der stod registreret i mandens navn. Begge dele var til fare for sikkerheden på den totalt mørklagte vej, og derfor skulle de flyttes. Manden kom til stedet en lille halv time senere, og han var meget aggressiv både i sin fremtoning og i sit sprog. Han luftede ydermere en bred vifte af provokerende ukvemsord, og derfor endte han med at blive anholdt. En alkometertest viste, at hans promille var ganske meget over det tilladte, og han bliver nu sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

SLAGELSE: To unge indbrudstyve fanget efter sengetid

Natten til mandag klokken 3.13 vågner en beboer på Krudthusvej i Slagelse ved en høj lyd fra entrédøren. Beboeren står op og når lige at se en mand forsvinde med en sportstaske i hånden. Ved nærmere eftersyn opdager beboeren, at låseblikket på indgangsdøren er bøjet, og selve cylinderen er fjernet. Her vælger beboeren klogelig at kontakte politiet. Mindre end 10 minutter senere er manden med sportstasken anholdt. Det er en 17-årig dreng fra Fuglebjerg. Tasken viser sig at indeholde, hvad der ligner værktøj til lyssky formål – som for eksempel indbrud. Den anholdte drengs mobil ringer uafladeligt, hvilket tidspunktet taget i betragtning er lidt underligt. Nummeret, der bliver ved at ringe, tilhører en lokal 19-årig mand, som politiet allerede kender godt fra andre indbrud. En patrulje kører til hans bopæl og venter. Ventetiden bliver kort, for allerede klokken 3.47 dukker han op og bliver anholdt. Da han både går rundt med hash og kniv, bliver han sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Mandag vil en hundepatrulje lede efter den forsvundne låsecylinder, der formentlig kan kæde den 19-årige sammen med indbruddet på Krudthusvej. Dét indbrud er den 17-årige dreng allerede sigtet for at have begået.

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Lørdag klokken 0.30 standsede politiet en 29-årig mand fra Korsør på Tårnborgvej i Korsør. En alkometertest viste, at den 29-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En politipatrulje kørte natten til lørdag i Maribo, og klokken 2.25 ville betjentene tjekke en VW på Torvet. Det var føreren af bilen dog ikke indstillet på, så han accelererede op og kørte fra Torvet med høj hastighed. Politiet fulgte efter med udrykning gennem byen, og betjentene så, at VW’en kørte over for rødt ved Suhrs Gade og fortsatte videre. En passager i bilen rakte på et tidspunkt en arm ud og gav betjentene fingeren, og i rundkørslen ved Østre Landevej skred bilen ud og ramte en lysstander. Føreren fortsatte med høj hastighed på de glatte veje mod Våbensted og videre ad Agerupvej. I et skarpt sving kom bilen ud på marken og satte sig kort efter uhjælpeligt fast på et dige. Føreren stak af, men blev løbet op af en betjent. Det var en 18-årig mand fra Sakskøbing, og med i bilen var en anden 18-årig mand fra Sakskøbing, og på bagsædet sad tre andre i alderen 19-22 fra lokalområdet. Den 18-årige fører havde en promille, der var noget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt klokken 2.48 og sigtet for spirituskørsel og for en række andre færdselslovsovertrædelser. Den 18-årige passager blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og da betjentene fandt en pose med en rest kokain på ham, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Søndag klokken 3.58 standsede politiet en 33-årig mand fra Kalundborg på Omfartsvejen ved Slagelse. En alkometertest afslørede, at den 33-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 27-årig mand fra Polen blev søndag klokken 0.14 standset af politiet i Museumsgade i Maribo. En alkometertest viste, at den 27-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede søndag klokken 5.07 en 19-årig mand fra Vordingborg på Brovejen i Nykøbing. En alkometertest viste, at den 19-årige havde en promille, der var noget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Søndag klokken 6.43 fik politiet en anmeldelse fra en anden trafikant om, at en bil slingrede frem på Vestmotorvejen ved Sorø. Bilen blev standset kort efter, og føreren – en 27-årig mand fra Aalborg – viste sig at have en promille, der var højere end det tilladte. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Fredag klokken 14.20 standsede politiet en 32-årig mand fra Brøndby på Gyden i Lundby. En narkometertest gav udslag for cannabis, og derfor blev den 32-årige anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

En 31-årig mand fra Næstved blev fredag klokken 11 standset af politiet i Toldbodgade i Næstved. En narkometertest gav udslag for cannabis, og den 31-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Politiet standsede lørdag klokken 1.40 en 30-årig mand fra Korsør, der kom kørende på Europavej i Slagelse. Hans kørekort var ikke længere gyldigt, og en narkometertest gav udslag for både amfetamin og cannabis. Den 30-årige blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og kørsel uden førerret.

Ved en indrejsekontrol lørdag klokken 11.11 i Gedser tjekkede politiet sammen med SKAT blandt andet en tysk bil med en 26-årig rumæner ved rattet. Der blev fundet en enhåndsbetjent springkniv og et knojern i bilen, og den 26-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven. Der blev også fundet tre MDMA-piller i bilen, og det resulterede i en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 26-årige virkede påvirket af stoffer, og en narkotest gav udslag for amfetamin. Herefter blev den 26-årige anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Lørdag klokken 17.12 standsede politiet en bil på Koldemosevej i Sorø. En passager stak af fra bilen, men blev indhentet af politiet, mens føreren – en 19-årig mand fra Sorø – virkede påvirket af stoffer. Den 19-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Politiet standsede søndag klokken 11.30 en 30-årig mand fra Nørre Alslev på Storstrømsvej i Nørre Alslev. E narkometertest gav udslag for kokain, og den 30-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
DianalundSømosevejHusSøndag klokken 14.30 – 16.50En Playstation 3, smykker samt kontanter
FaxePræstøvejHusLørdag klokken 17.30Kontanter
FaxeSølvagervejHusLørdag klokken 16.00 – 23.00En møntsamling, smykker, et kreditkort, en værdiboks, en sort Samsonite kuffert samt kontanter
FaxeRønnedevejHusLørdag klokken 10.30 – søndag klokken 18.00En iPad samt mobiltelefoner
HaslevKløvervængetHusLørdag klokken 14.30 – 21.40Kontanter
HaslevLysholm AlleHusFredag klokken 20.00 – Søndag klokken 08.30Smykker, en bærbar computer, computerspil, en iPad Mini, Lego, en Playstation 4 samt Disney spil til PS4
KettingeEskemosevejHusFredag klokken 21.00 – 23.20Kontanter
MariboMøllers VejHusFredag klokken 21.00 – lørdag klokken 08.00Ikke umiddelbart stjålet noget
NaksskovBaldersvejHusSøndag klokken 19.00Kontanter
NæstvedVættehøjenHusSøndag klokken 11.00 – mandag klokken 06.40Personbil
PræstøAdelgadeLejlighedMandag klokken 02.10Intet stjålet
SorøFru IngesvejHusSøndag klokken 19.26Diverse smykker

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekendens løb har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
SlagelseAlbert IbsensvejFredag kl. 9.48 – 10.2215 biler og en knallert kontrolleret – knallertkøreren fik en bøde for manglende forsikring.
KorsørMotalavejFredag kl. 10.40 – 11.1012 køretøjer standset – ingen sager.
KorsørMotalavejFredag kl. 11.10 – 11.4012 køretøjer standset – ingen sager.
SlagelseKierulffsvejFredag kl. 12.50 – 13.20-
PræstøNy EsbjergvejFredag kl. 14.45 – 16.30To blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele.
Slagelse-Lørdag kl. 02.30 – 03.3012 køretøjer standset – ingen sager.
Korsør-Søndag kl. 00.00 – 01.0010 køretøjer standet – ingen sager.
Nørre AlslevStorstrømsvejSøndag kl. 9.40 – 10.508 fik klip for at køre for hurtigt, en talte i håndholdt telefon og en havde solfilm på de forreste sideruder.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
KariseKøgevejFredag kl. 5.30 - 8.15ATK4702970 km/t108 km/t4
FuglebjergNæstved LandevejFredag kl. 8.18 – 10.40ATK615680 km/t100 km/t-
Nørre AlslevVigvejFredag kl. 11.05 – 11.59ATK – bestilt færdselskontrol18050 km/t--
Nørre AlslevVigvejFredag kl. 11.59 – 12.11ATK - bestilt færdselskontrol21050 km/t--
Nørre AlslevVigvejFredag kl. 12.11 – 17.05ATK - bestilt færdselskontrol241850 km/t68 km/t-
HorslundeNakskovvejFredag kl. 13.45 – 14.45ATK - bestilt færdselskontrol16080 km/t82 km/t-
HorslundeNakskovvejFredag kl. 14.45 – 20.00ATK - bestilt færdselskontrol196880 km/t117 km/t2 klip
TappernøjeHovedvejenFredag kl. 15.45 – 22.10ATK - bestilt færdselskontrol3363450 km/t97 km/t6 klip
FaxeRådhusvejFredag kl. 8.30 – 10.40ATK1801750k´km/t71 km/t2 klip
PræstøRonesbankeFredag kl. 1035 – 17.10ATK1745650 km/t91 km/t16 klip og tre betingede frakendelser
Ruds-VedbySorøvejFredag kl. 16.50 – 22.30ATK3532680 km/t135 km/t7 klip og en betinget frakendelse
KorsørStorebæltsbroenLørdag kl. 8.52 – 13.44ATK5079539110 km/t165 km/t21 klip og to betingede frakendelser
KettingeFuglsangvejLørdag kl. 13.35 – 20.00ATK5962970 km/t132 km/t6 klip og en betinget frakendelse
KorsørStorebæltsbroenSøndag kl. 8.25 – 13.45ATK4742-110 km/t180 km/t24 klip og to betingede frakendelser
SakskøbingSydmotorvejenSøndag kl. 13.45 – 20.00ATK239918690 km/t162 km/t42 klip og en betinget frakendelse

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen