Skip to main content

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Nyhed   •   Nov 21, 2016 09:53 CET

SLAGELSE: Tricktyv snuppede hævekort, pinkode og kontanter

En mand ringede til fredag klokken 14.30 til en 95-årig kvinde på Bjergbygade i Slagelse. Manden påstod, han var fra Danske Bank og fortalte, at kvindens bankkonto var blevet hacket. Derfor skulle hun have et nyt hævekort, og oveni var der kommet nye pengesedler, så hvis hun havde kontanter i huset, skulle de ombyttes. Dem kunne han tage med samtidig. Da manden kom til adressen, fik han således både hævekort, pinkode og kontanter udleveret i store sedler. Kortet blev efterfølgende spærret. Mandens signalement er følgende: Dansk, cirka 30 år, 170 centimeter høj, almindelig af bygning og iført en mærkelig hat. Har du set manden med den mærkelige hat, eller ved du noget, der kan føre til ham, så kontakt venligst politiet på 114.

NYKØBING: Tre får og en vædder forsvundet nær rådhuset

Fredag klokken 16.11 anmeldte en 26-årig kvinde fra Rykkerup ved Toreby, at tre får og en vædder var forsvundet. De havde stået i en indhegning på Parkvej lige ved rådhuset i Nykøbing. Der var ingen tegn på, at hegnet var brudt op, så hvordan de er kommet ud af indhegningen, er endnu uvist.

SLAGELSE: Vold mod tjenestemand under anholdelse

En 43-årig mand med adresse i København NV, men som lever sit liv på vejene, var natten til lørdag på besøg i Slagelse. Her havde han fået en ordentlig skramme i hovedet og blødte kraftigt, da han klokken 3.05 kom ind på et spisested på Skovsøgade. Politiet blev kontaktet, og en patrulje kom til stedet og talte med den blødende mand. Han reagerede ved at bede om at blive anholdt, og da patruljen fortalte, at det kunne man ikke bare sådan blive, rev han sin skjorte i stykker, og så besluttede patruljen alligevel at lægge ham i håndjern. Under dette greb manden ud efter benet på en af betjentene, så han faldt, og de begge trimlede rundt på vejen. Herefter fik manden håndjern på og blev kørt til politigården i Slagelse. Han er sigtet for vold mod polititjenestemand.

NAKSKOV: Tre knivstik i lår og læg

To forbipasserende fandt natten til lørdag klokken 3.56 på Svingelsvej i Nakskov en 21-årig mand fra København, som blødte kraftigt fra sit venstre ben. Han var blevet stukket to gange i låret og en enkelt gang i læggen. De kørte den unge mand til Bøgevej, hvor han lå, da en ambulance hentede ham. Han var så beruset, at han ikke kunne bidrage til at opklare, hvad der var sket, inden han blev kørt til sygehuset i Nykøbing. Politiet er nu i gang med at efterforske gerningsstedet.

NYKØBING F.: Slåskamp i baggård – to sigtede

Politiet måtte lørdag klokken 13.47 skille flere mænd ad, der var kommet i slåskamp i en baggård i Slotsgade i Nykøbing F. De to af mændene var ekstra højtråbende og aggressive, og derfor blev de sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Det drejer sig om en 22-mand fra Nyborg og en 24-årig mand fra Kettinge.

NYSTED: Beruset bilists bil brød i brand

En 67-årig kvinde havde tilsyneladende ikke helt kontrol over sin bil, da hun lørdag sent om eftermiddagen klokken ca. 18 kom kørende ad Sakskøbingvej i Nysted. Her mødte hun en vejafspærring, og da hun skulle vende bilen for at køre tilbage, mistede hun herredømmet og endte i grøften. Kort efter brød bilen i brand, men kvinden var heldigvis nået at kommet ud af bilen, inden flammerne fik fat. Da politiet kort efter kom til stedet, var det ret tydeligt for betjentene, at der var en grund til, at den 67-årige var havnet i grøften – hun var nemlig ikke var helt appelsinfri. Hun blev alkometertestet til en del over det tilladte og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og hendes førerret blev inddraget på stedet.

NYKØBING F.: 26-årig måtte en tur i detentionen efter fest

En privat fest på H. Brodthagensvej i Nykøbing F. endte desværre i slagsmål omkring klokken 23 lørdag aften. Her var flere af gæsterne kommet op at toppes, og især en 26-årig beruset mand var særligt aggressiv og råbende. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, lagt i håndjern og kørt til detentionen i Næstved, hvor han fik lov at sove ud til næste morgen.

NAKSKOV: 21-årig sigtet for vold mod par

Et par - en kvinde på 23 år og en mand på 32 år - var natten til søndag på en bodega i Søndergade i Nakskov, da de klokken 3.30 besluttede sig for at gå hjem. De var kun lige kommet uden for bodegaen, da en mand, der også havde været på bodegaen, af uvisse årsager overfalder den 32-årige mand, som værger for sig. Herefter er det den 23-årige kvindes tur, som også får flere knytnæveslag. Gerningsmanden når at stikke af, inden politiet kommer, men ud fra flere vidneforklaringer lykkedes det at finde frem til den formodede overfaldsmand søndag formiddag klokken 10.50, hvor han blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Det drejer sig om en 21-årig mand fra Nakskov, og han forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

HORSLUNDE: Røveri mod Kwik Spar

Kwik Spar på Hovedgaden i Horslunde var søndag aften udsat for et røveri. Klokken 18.10 kom en mand ind i butikken, og med en pistol truede han personalet til at udlevere kontanter fra kasseapparatet. Herefter løb røveren tværs over gaden og forsvandt til fods. Han beskrives som: Mand, 20-25 år, ca. 180-190 cm høj. Han var spinkel af bygning, talte dansk og havde en sort hættetrøje med blåt tørklæde/bandana på og grålige bukser. Han medbragte en sportstaske. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

DALMOSE: Spritbilist kørte ind i elektronisk fartmåler

Søndag klokken 19.10 blev politiet kaldt til Sønder Bjergevej i Sønder Bjerge ved Dalmose, hvor en bilist var kørt ind i måleboksen til en elektronisk fartmåler og nu holdt i rabatten. Et vidne havde kontaktet føreren af bilen – en 54-årig mand fra lokalområdet – for at høre, om han og passageren, en 42-årig kvinde, var ok. Føreren lugtede af alkohol, og han forlod stedet til fods. Politiet fandt kort efter frem til ham, og en alkometertest bekræftede, at han havde en promille, der var noget højere end det tilladte. Derfor blev den 54-årige anholdt klokken 19.50 og sigtet for spirituskørsel, og på grund af promillens størrelse blev hans kørekort inddraget på stedet.

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
FuglebjergSkælskørvejHusSøndag klokken 11.30 – 17.45Diverse smykker
GlumsøStendyssevejHusTorsdag klokken 16.00 – lørdag klokken 15.00Ikke umiddelbart stjålet noget
GlumsøElmevejHusFredag klokken 15.00 – søndag klokken 20.30En iPad, en bærbar computer samt en mobiltelefon
HorslundeLangesøvejHusFredag klokken 22.00 – lørdag klokken 09.45En blå Mazda 2 med registreringsnummeret FA 20483
KarrebæksmindeSkipperloddenHusFredag klokken 16.30 – 23.40Umiddelbart ikke stjålet noget
KorsørHulbyvejHusSøndag klokken 13.53Endnu ikke gjort op, hvad der er stjålet
MariboEngpibervejHusLørdag klokken 13.00 – 14.30Diverse guldsmykker
MariboAgerhønevejHusLørdag klokken 09.30 – Søndag klokken 12.45En vielsesring samt diverse smykker
MariboEngpibevejHusLørdag klokken 12.00 – søndag klokken 20.20En Playstation 4 med tilhørende spil samt diverse smykker
MariboMosevængetHusLørdag klokken 09.00 – søndag klokken 19.50Sparegrise samt diverse smykker
NakskovStormrks AlleHusOnsdag klokken 15.30 – fredag klokken 19.00Ikke umiddelbart stjålet noget
NakskovKørbersgadeHusFredag klokken 18.30 – lørdag klokken 08.10Et tv, diverse smykker samt parfume
NakskovJødevejHusSøndag klokken 16.00 – 19.00Et kamera
Nykøbing FBangsevrovejHusTorsdag klokken 14.00 – fredag klokken 10.404 pakker gulvbrædder
NæstvedRosenvejHusFredag klokken 11.30 – 12.00Diverse smykker
NæstvedKalbyrisvejHusLørdag klokken 17.45 – søndag klokken 01.15En iPad, 3 computere, diverse spiritusflasker samt kontanter
Nørre AlslevEgensevejHusLørdag kolkken 15.00 – 23.20To par alpine ski, en kuffert pakket med skisæt, skibriller, en Samsung Galaxy S7 mobiltelefon, en Sony Xperia z2 mobiltelefon, en flyttekasse med diverse flasker whisky, en Playstation 4 med 4-5 spil, en Medion bærbar computer samt et whisky gevær indeholdende flere små flasker whisky
PræstøRødegårdsvejHusFredag klokken 18.30 – 20.00Ikke umiddelbart stjålet noget
PræstøAbildhøjparkenHusFredag klokken 15.30 – 22.00Diverse guldsmykker samt kontanter
RønnedeAskvejHusLørdag klokken 14.30 – 16.30Et vækkeur samt kontanter
SlagelseLandsgarvvejHusLørdag klokken 09.38 – 23.25Diverse smykker samt musikinstrumenter
SlagelseAntvorskov AlleHusLørdag klokken 12.00 – søndag klokken 17.30Diverse smykker
SlagelseFøjtevejHusSøndag klokken 13.00 – 18.30Ikke umiddelbart stjålet noget
SlagelseKristinelundsvejHusSøndag klokken 13.30 – 19.00Diverse smykker
SlagelseAntvorskov AlleHusSøndag klokken 15.30 – søndag 20.15En halskæde samt kontanter
SlagelseBresahlsgadeHusTorsdag klokken 17.00 – fredag klokken 13.00Goldfield tobaksdåse indeholdende kontanter
SlagelseKildebakkenHusLørdag klokken 22.00 – søndag klokken 10.00Endnu ikke gjort op, hvad der er stjålet
SorøFalkevængetHusLørdag klokken 09.00 – 21.55Kay Bojesen figurer, diverse smykker, en møntsamling samt armbåndsure
SorøIslandsvejHusTorsdag klokken 12.00 – 14.00Kontanter
StenlilleTjørntvedvejHusTorsdag klokken 20.00 – lørdag klokken 10.00En Jonsered motorsav, en Bosch stiksav, samt en Festo rundsav
SøllestedIrisvejHusLørdag klokken 20.30 – 21.153-tårnet sølvtøj, diverse smykker, en pengekasse med kontanter samt armbåndsure

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
Nykøbing F.VesterskovvejLørdag kl. 17.30 – 18.1575 køretøjer blev standset og kontrolleret. En blev anholdt og sigtet for kørsel uden førerret.
SorøNordmarksvejFredag kl. 9.00 – 9.30Målrettet mobil- og selekontrol: 200 køretøjer blev standset og kontrolleret - ingen sager.
TappernøjeSydmotorvejenFredag kl. 11.00 – 13.30En kørte for tæt på den forankørende, en holdt ikke til højre på motorvejen og to kørte for hurtigt, hvoraf den ene fik et klip.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
BorreKlintevejFredag kl. 11.15 – 13.00ATK – bestilt færdselskontrol75150 km/t60 km/tIngen klip
BorreKlintevejFredag kl. 13.05 – 15.08ATK – bestilt færdselskontrol88540 km/t63 km/t1 klip
EskilstrupGundslevmaglevejFredag kl. 05.40 – 10.05ATK – bestilt færdselskontrol112950 km/t66 km/tIngen klip
EskilstrupTårngadeFredag kl. 10.40 – 11.50ATK290--Ingen klip
HolebyNystedvejFredag kl. 10.40 – 16.48ATK4692280 km/t-2 klip
MariboSydmotorvejenSøndag kl. 7.55 – 14.00ATK2188170110 km/t157 km/t5 klip
NakskovRødbyvejLørdag kl. 7.15 – 13.10ATK769950 km/t65 km/tIngen klip
NæstvedVordingborgvejFredag kl. 15.40 – 22.41ATK9804580 km/t121 km/t6 klip
Ruds-VedbySkovvejFredag kl. 13.30 – 16.45ATK – bestilt færdselskontrol43340 km/t64 km/t2 klip
Ruds-VedbySorøvejFredag kl. 17.05 – 20.20ATK – bestilt færdselskontrol2454150 km/t87 km/t9 klip og 1 betinget frakendelse
RønnedeFaxevejFredag kl. 7.30 – 14.00ATK – bestilt færdselskontrol15222570 km/t109 km/t2 klip
SlagelseVestmotorvejenLørdag kl. 13.15 – 15.10ATK94511130 km/t158 km/tIngen klip
SorøVestmotorvejenLørdag kl. 15.50 – 20.25ATK322477130 km/t181 km/t3 betingede frakendelser
SorøVestmotorvejenSøndag kl. 14.10 – 20.20ATK916092130 km/t166 km/t2 betingede frakendelser
StegeKostervejFredag kl. 15.30 – 17.05ATK220150 km/t60 km/tIngen klip

SPRITBILISTER

I weekenden har politiet standset følgende spritbilister:

Fredag klokken 11.02 standsede politiet en 45-årig kvinde fra Kgs. Lyngby, der kom kørende på Holtengårdsvej i Skælskør. Kvinden virkede påvirket af stoffer og bilen havde påmonteret stjålne nummerplader. En narkometertest bekræftede, at kvinden var påvirket, da den både gav udslag for amfetamin og cannabis. Den 45-årige kvinde blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for tyveri af nummerplader.

Politiets standsede fredag klokken 11.12 en 38-årig mand fra Kgs. Lyngby, der kom kørende på Holtengårdvej i Skælskør. Manden virkede påvirket af stoffer, og bilen havde påmonteret stjålne nummerplader. En narkometertest bekræftede, at manden var påvirket af cannabis. Den 38-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for tyveri af nummerplader.

En 33-årig mand fra Slagelse blev fredag klokken 11.55 standset af politiet, da han kom kørende på Holbergsvej i Dianalund. Manden blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer, hvilket en narkometertest bekræftede, da den gav udslag for hash. Den 33-årig mand var også frakendt førerretten og havde ikke fået samtykke fra ejer til at benytte køretøjet. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden førerret og for brugstyveri af bilen.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen