Skip to main content

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Nyhed   •   Jan 16, 2017 09:27 CET

NATTELIVETS GENSTRIDIGHEDER: Grænsesøgende mænd havde vanskelig lørdag nat

Det er svært at vide, hvad de egentlig havde forestillet sig, og da en patrulje natten til søndag klokken 1.35 kontaktede tre drenge, der luskede rundt ved en opgang i Løvegade i Slagelse, og spurgte, hvad de lavede dér, vidste de det heller ikke helt præcist selv. Den ene af dem, en 16-årig dreng fra området omkring Slagelse, ville hverken oplyse navn, adresse eller fødselsdato – men han ville gerne kalde betjentene for ”F** pansersvin” gentagne gange. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af både retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen.

I Nykøbing var den gal med en 17-årig dreng fra det sydlige Lolland. Klokken 2.25 kom en patrulje til Vestensborg Allé i Nykøbing, og det fik den 17-årige til at konfrontere patruljen, kalde dem svanse, ludere og råbe løs. Patruljen bad ham slappe af, men det virkede ikke, og til slut blev han anholdt og blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Senere på natten – klokken 3.35 – var den gal i Slagelse igen. En 25-årig mand fra Sorø tissede i en port i Skovsøgade. Da en patrulje kontaktede ham, blev han meget aggressiv, og det endte med, at han måtte beroliges med peberspray. Han blev efterfølgende anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen samt for at forhindre politiet i at udføre sit arbejde.

Næsten samtidig – klokken 3.39 – var der uro i Næstved, hvor en 59-årig lokal mand i Ramsherred råbte ukvemsord af barsk karakter efter en patrulje. Manden blev anholdt og kørt til politigården men var meget usamarbejdsvillig og ville hverken stige ud af patruljebilen, gå selv eller stå af sig selv. Da han endelig spyttede efter betjentene, blev han anbragt i detentionen, hvorfra han blev løsladt klokken 11.00 søndag. Han er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Endelig var der sidst på natten – klokken 5.50 – ballade på Brovejen i Nykøbing, hvor to unge mænd – en 26-årig fra Møn og 22-årig fra Vordingborg – nok skulle have været gået hjem i seng lidt tidligere. De var i hvert fald nu så højtråbende, at de var generende for omgivelserne, og de blev derfor begge anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

HASLEV: 19-årig mand varetægtsfængslet for kvalificeret voldEn 19-årig mand fra Haslev-området blev fredag varetægtsfængslet i fire uger for i alt fire forhold. Den 19-årige har ad to omgange overfaldet og både slået og sparket en 16-årig dreng, som også er fra Haslev-området. To af forholdene handler om volden, der fandt sted henholdsvis 16. december 2016 og igen torsdag den 12. januar klokken 10.20. De to øvrige forhold handler om trusler og overtrædelse af knivloven. Den 19-årige blev fremstillet i grundlovsforhør i fredags og er altså nu varetægtsfængslet de kommende fire uger.

NÆSTVED: Beruset mand skabte utryghed på forsorgshjem

Lørdag aften klokken 23.18 fik politiet en anmeldelse fra forsorgshjemmet på Marskvej i Næstved. En 28-årig mand havde været højrøstet og optrådte voldeligt, så en patrulje kørte til stedet og fik talt manden til ro. Han var bortvist fra stedet med karantæne frem til marts 2017, men han var altså alligevel returneret og skabte utryghed. Patruljen bortviste ham igen, og så skulle det problem være løst. Men klokken 1.16 kom en ny anmeldelse fra forsorgshjemmet, at den 28-årige var vendt tilbage endnu engang og nu var både beruset, hidsig og aggressiv. Han bankede på ruder, sparkede til lygtepæle og hev bukserne af sig selv. Klokken 1.33 anholdt patruljen manden, der blev kørt til Næstved politigård, hvorfra han blev løsladt igen søndag formiddag klokken 10.35. Han bliver nu sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

RØDBYHAVN: 18-årig sigtet for menneskesmugling

Da en bus fra Flixbus søndag klokken 13.10 kom i land fra færgen i Rødbyhavn, fandt politiet ved en indrejsekontrol to eritreiske piger. Den ene, som var 16 år, havde ingen gyldig rejselegitimation, mens den anden på 18 år havde pas og opholdstilladelse i Sverige. Den 18-årige forklarede, at hun havde besøgt den 16-årige, som var hendes søster, i Tyskland og havde besluttet sig for at tage hende med retur til Stockholm, hvor hun boede. Den 16-årige blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold, og da hun havde prøvet at legitimere sig med sin søsters opholdskort, blev hun også sigtet for misbrug af dokument. Den 18-årige blev anholdt og sigtet for menneskesmugling, og hun blev løsladt igen efter afhøring.

NYKØBING: 21-årig anholdt efter husspektakler

Søndag klokken 14.54 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd var oppe at slås på en adresse i Nykøbing. En politipatrulje var hurtigt på stedet, og betjentene fandt en 21-årig mand fra byen, som havde været oppe at toppes med en 22-årig mand. Den 21-årige var ikke faldet spor til ro, og synet af politiet hidsede ham yderligere op, og da betjentene ville anholde ham for at få ro på stedet, strittede han imod. Den 21-årige forsøgte at få fat i den ene betjents pistol, men det lykkedes ikke. I stedet stak han af fra stedet, men blev hurtigt løbet op og fundet i en have, hvor han truede med at smide en blomsterkrukke efter betjentene, som svarede igen med peberspray. Herefter blev den 21-årige anholdt, og han blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet, for vold mod politiet, for at forsøge at stjæle en pistol og endelig for under hele forløbet at sende en byge af skældsord efter betjentene. Den 21-årige blev kørt til detentionen på politistationen i Næstved, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.


INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
NakskovMaglehøjvejLandejendomMandag kl. 9 – lørdag kl. 14To kompressorer
Nykøbing FRyttervængetHusLørdag kl. 14 – 22.20Ure og kontanter
Nykøbing FKraghave MøllevejHusLørdag kl. 13.30 – søndag kl. 0.30Smykker og kontanter
Nykøbing FVandværksvejHusLørdag kl. 17 – søndag kl. 8Bærbar pc
Nykøbing FFølfodvængetHusLørdag kl. 12 – søndag kl. 12Smykker, parfume og videokamera
NæstvedStorskovvejHusSøndag kl. 20.25Lænestol
Nørre-AlslevSkovvejHusLørdag kl. 12.20 – 21.50Smykker og kontanter
PræstøRoneklintvejHusFredag kl. 11 – 11.30Spisestel, lamper
RødbyHerredsfogedvejHusLørdag kl. 17.30 – søndag kl. 10.30Smykker og kontanter
RødbyHerredsfogedvejHusLørdag kl. 12 – søndag kl. 12To signalpistoler, euro, sølvtøj og smykker
SlagelseKlosterbankenHusFredag kl. 18.30 – 22.23Intet
SlagelseAgersøvejHusMandag kl. 11 – søndag kl. 17.10Tv, bærbar pc, en tablet og en jakke
SorøStorkens KvarterHusFredag kl. 14 – 18.15Kgl. porcelæn
SorøGlentevængetHusTorsdag kl. 16.15 – søndag kl. 15.30Cigaretter, smykker og julepynt
SorøØstervangLejlighedFredag kl. 16.20Vides endnu ikke
SorøØstervangLejlighedFredag kl. 16.42Intet stjålet
SorøFulbyvejLandejendomLørdag kl. 9.30 – 19.30Smykker
SorøHøjbjærgvejLandejendomLørdag kl. 20.39Vides endnu ikke
StubbekøbingTiliavejHusLørdag kl. 13 – søndag kl. 12Guldtænder og smykker
SøllestedLykkesejevejHusLørdag kl. 19.57Tyverialarm gik i gang. Formentlig intet stjålet
SøllestedLykkesejevejHusLørdag kl. 13.30 – 21.30Smykker og sølvtøj
VæggerløseRådhusparkenHusLørdag kl. 16 - 18Ure, smykker og kontanter


FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
KorsørMotalavejFredag kl. 10.40 – 11.10Generel kontrol: En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon mens han kørte i bil.
SlagelseKierulffsvejFredag kl. 11.25 - 12Generel kontrol: En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens han kørte i bil, og en blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen.
StegeKlintevejFredag kl. 19.15 – 19.50Generel kontrol: 35 køretøjer standset – alt i orden.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
KorsørStorebæltsbroenFredag kl. 14.16 – 19.56ATK6387662110 km/t178 km/t16 klip og 3 betingede frakendelser
Nykøbing FGedser LandevejFredag kl. 8.27 – 13.40ATK1560870 km/t114 km/t2 klip
Nykøbing FBrovejenFredag kl. 15.20 – 16.22ATK1791060 km/t85 km/t1 klip
Nykøbing FBrovejenFredag kl. 16.22 – 22.15ATK10934960 km/t96 km/t5 klip
Nørre AlslevGåbensevejSøndag kl. 13.35 - 20ATK5021050 km/t66 km/t0
SakskøbingNykøbingvejLørdag kl. 13.35 - 20ATK10151860 km/t90 km/t3 klip
SøllestedRødbyvejFredag kl. 5.20 – 12.05ATK5527160 km/t105 km/t16 klip og 3 betingede frakendelser
VordingborgBrovejenLørdag kl. 8 – 14.15ATK670780 km/t108 km/t1 klip
VordingborgMønsvejSøndag kl. 7.15 – 14.15ATK10533460 km/t85 km/t3 klip


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I løbet af weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Natten til lørdag klokken 0.45 standsede politiet en 38-årig mand fra Haslev, da han kom kørende i bil ad Ramsherred i Næstved til trods for en promille over det tilladte. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 22-årig mand fra Fensmark blev natten til lørdag klokken 1.30 stoppet af politiet på Fensmarksvej i Næstved, da han kom kørende på knallert. Han blev alkometertestet til en del over det tilladte, og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

På Orebyvej i Sakskøbing stoppede politiet fredag klokken 19.57 en 22-årig mand fra byen, da han kom kørende i bil selvom han var påvirket af hash. Han blev anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Politiet standsede søndag klokken 11.03 en 26-årig mand fra Eskilstrup, da han kom kørende i bil ad Tværvej i Præstø. En narkometertest afslørede, at han var påvirket af hash, og derfor blev han anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen