Skip to main content

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Nyhed   •   Aug 07, 2017 09:58 CEST

MARIELYST: Soloulykke med dødelig udgangFredag klokken 10.14 fik politiet en anmeldelse om, at en 86-årig kvinde fra Nykøbing Falster var kørt galt på Godthåbs Allé i Marielyst. Kvinden var kørt frontalt ind i et træ. Hun blev erklæret død, da hun ankom til Nykøbing Falster Sygehus.

FJENNESLEV: Anholdt sparkede betjentEt par på Ringstedvej i Fjenneslev var blevet noget uenige fredag, så klokken 17.23 fik politiet en anmeldelse om uro og uorden. Den 35-årige mandlige beboer på adressen tog parrets fælles barn på armen og forlod adressen, men en patrulje kom snart til stedet og bad manden sætte barnet ned. Han ville ikke gøre, som han blev bedt om, og derfor endte han med at blive anholdt. Med håndjern på valgte manden at sparke en af betjentene over benet, så han nu bliver sigtet for vold mod tjenestemand.

NYKØBING: 19-årig slog 17-årigTo forskellige fester på Skovbovej i Nykøbing var på vej videre ud i nattelivet, da en 19-årig mand slog en 17-årig mand. Politiet fik en anmeldelse om vold klokken 22.22 fredag aften, og da en patrulje ankom til Skovbovej, forklarede vidner, at den 17-årige var på vej til en anden fest, da han på gaden tilsyneladende umotiveret blev slået i ansigtet. Vidnerne gav et godt signalement af gerningsmanden, klokken 22.30 blev en 19-årig mand fra Vordingborg anholdt. Han bliver nu sigtet for vold.

MARIBO: 18-årig havde kniv med i byen

Politiet blev lørdag klokken 0.48 tilkaldt til en beværtning på Torvet i Maribo, hvor personalet havde tilbageholdt en gæst, der havde en kniv på sig. Det var en 18-årig mand fra Næstved, der havde en såkaldt butterflykniv i lommen, og han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 18-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt igen klokken 2.20.

NAKSKOV: Brand i kiosk

Lørdag klokken 1.41 blev politi og brandvæsen sendt til en kiosk på Tårsvej i Nakskov, hvor der var udbrudt brand. Vidner har forklaret, at der er set to maskerede mænd på stedet, som kort forinden havde smadret en rude i kiosken. Ilden blev hurtigt slukket, og ingen kom til skade ved branden, som efterforskes som en sag om brandstiftelse.

NÆSTVED: I byen med pistol

Natten til søndag klokken 0.57 befandt en politipatrulje sig i Ramsherred i Næstved, da en mand kom hen til betjentene og fortalte, at han netop havde set anden mand gå rundt i Jernbanegade med en pistol. Politibetjentene fandt hurtigt den pågældende mand, og det viste sig, at han ganske rigtigt havde en pistol på sig, men det var en attrap. Manden, der er 20 år og fra byen, blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.


FODGÆNGERE PÅ MOTORVEJEN

To gange søndag måtte politiet rykke ud til fodgængere, der gik på motorvejene. Første gang var klokken 7.33, hvor flere trafikanter ringede om en mand, der gik på Vestmotorvejen ved Slagelse. Det var en 26-årig mand, der var på vej til sin bopæl i Ringkøbing. Politibetjentene hjalp ham til Korsør station, så kan kunne tage de offentlige transportmidler i stedet.

Igen klokken 23.57 fik politiet flere anmeldelser om en fodgænger på motorvejen – denne gang på Sydmotorvejen nord for Vordingborg. Det var en 26-årig canadisk mand, som fortalte, at han var på vej til København. Den 26-årige blev kørt til stationen i Vordingborg for at kunne fortsætte sin rejse på mere betryggende vis herfra.


NÆSTVED: 33-årig dræbt i trafikuheld

En 33-årig mand fra Fensmark mistede søndag livet i et færdselsuheld, der skete klokken 13.03 på Vestre Ringvej i Næstved. Den 33-årige kom kørende i sin bil mod nord, men kom over i den modgående vejbane, hvor han kolliderede med en lastbil med en 43-årig mand fra Næstved rattet. Den 43-årige kom ikke noget til ved ulykken, men den 33-årige var dræbt på stedet.


INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
BoeslundeSlagelse LandevejLandejendomFredag klokken 12.40 – søndag klokken 19.30Ikke gjort op hvad der er stjålet
DalmoseSønder Jellinge VejLandejendomFredag klokken 22 – lørdag klokken 11Hvid Porsche 911, årgang 1978 med registreringsnummer AB 95177
DianalundTåderupvejLandejendomFredag klokken 6.45-11.30Tv af mærket Samsung, bærbar pc af mærket Acer, haveværktøj og et våbenskab med tre jagtgeværer og to salonrifler
HaslevÅrløsevejHusSøndag midnat – lørdag klokken 12.50Havetraktor af mærket Partner og forskellige håndværktøj
KarisePeder Olufsens VejHusFredag klokken 8 – lørdag klokken 14Pc af mærket Lenovo
KarrebækKirkebakkenHusFredag klokken 21 – lørdag klokken 11Slagboremaskine og vinkelsliber af mærket Würth
NakskovMaglehøjvejLandejendomTorsdag klokken 8 – lørdag klokken 20.40To kobberkander og ca. 30 stenøkser
NæstvedKometvejHusSøndag klokken 1.38Parfume og et kamera
NæstvedPeder Bodils VejHusTorsdag klokken 18 – fredag klokken 14.30Ikke gjort op hvad der er stjålet
Nørre AlslevSkerrisvejHusTorsdag klokken 16 – fredag klokken 11.15Ikke umiddelbart stjålet noget
RønnedeGl. NæstvedvejHusFredag klokken 15 – søndag klokken 8.30Ikke gjort op hvad der er stjålet
SlagelseDigterhavenHusLørdag midnat – søndag klokken 11.25Smykker
SlagelseLøvegadeLejlighedOnsdag klokken 16 – lørdag klokken 11.30Smykker og kontanter i euro
SlagelseLøvegadeLejlighedLørdag klokken 12-13.30Samsung tablet, bærbar pc af mærket Acer og kontanter
SlagelseSpaniensvejHusLørdag klokken 9 – søndag klokken 16Ikke gjort op hvad der er stjålet
SlagelseVestergadeHusLørdag klokken 11 – søndag klokken 9.45Ikke gjort op hvad der er stjålet
SlagelseVestre RinggadeHusFredag klokken 17 – lørdag klokken 5Ikke umiddelbart stjålet noget
SorøVestergadeLejlighedLørdag klokken 14.30 – lørdag klokken 15Smykker
StubbekøbingPræstemarkenHusLørdag klokken 1-7Smykker, kontanter og et ud af mærket Omega
SøllestedSkovlængevejLandejendomTorsdag klokken 15 – lørdag klokken 15.30Vaser, et sofabord, et jalousiskab, lamper, en lænestol, to køkkenbordsstole og knive
ToksværdHesselvejHusFredag klokken 8 – lørdag klokken 7Guldure og smykker
VordingborgBirkevejHusOnsdag klokken 14 – fredag klokken 10.3055” tv af mærket Panasonic og en stationær pc af ukendt mærke


FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

ByVejTidspunkt
Nykøbing-Lørdag klokken 23.30-23.50Otte køretøjer blev standset og kontrolleret – ingen sager
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
HerlufmagleSuså Landevej, TorpeFredag klokken 7.30-13.20ATK10157970 km/t103 km/tSyv klip
NakskovLøjtoftevejLørdag klokken 10.58-13.40ATK3201350 km/t73 km/tEt klip
NakskovMaribovejFredag klokken 14.42-19.30ATK3303650 km/t112 km/tFire klip og en betinget frakendelse
NakskovMaribovejSøndag klokken 8.52-13.40ATK250550 km/t72 km/tEt klip
NakskovRødbyvejLørdag klokken 8.59-10.35ATK250150 km/t67 km/t-
NyrupMerløsevejLørdag klokken 13.15-20ATK – bestilt færdselskontrol4632080 km/t107 km/t-
NørreballeVestre LandevejFredag klokken 5.26-12.05ATK12949250 km/t102 km/tSyv klip og en betinget frakendelse
SorøVestmotorvejenSøndag klokken 12.40-19.20ATK12099115130 km/t168 km/tEn betinget frakendelse
VordingborgBrovejenFredag klokken 14.17-20.25ATK104824460 km/t120 km/t28 klip og fem betingede frakendelser


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Fredag klokken 21.19 væltede en knallertkører i Algade i Vordingborg. Det var en 57-årig mand fra byen, og en alkometertest afslørede, at den 57-årige havde en promille, som muligvis havde gjort det svært at holde balancen på en knallert. Derfor blev den 57-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede lørdag klokken 17.03 en 34-årig mand fra Gedser på Skerrisvej i Nørre Alslev. En alkometertest viste, at den 34-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Søndag klokken 2.25 kørte en 43-årig mand fra Nakskov på sin knallert ad Perlestikkergade i Nakskov, og her blev han standset af politiet til en rutinekontrol. Alkometertesten viste, at den 43-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Fredag klokken 12.04 fik politiet en anmeldelse om, at der kørte en mulig spritbilist mod nord på Sydmotorvejen ved Eskilstrup. Det var en norsk bil, der blev standset kort efter, og føreren – en 47-årig mand fra Norge – var hverken fuld eller påvirket, men virkede træt, og han indrømmede da også at have kørt i særdeles mange timer. Derfor blev den 47-årige anholdt og sigtet for at køre bil, selv om han manglede søvn.

En 41-årig mand fra Hvidovre blev fredag klokken 17.16 standset af politiet i Ringstedgade i Næstved. Den 41-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Politiet standsede søndag klokken 4.10 en 24-årig mand fra Nørre Alslev på Skovalleen i Nykøbing. En narkometertest gav udslag for amfetamin, og den 24-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen