Skip to main content

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Nyhed   •   Apr 09, 2018 09:45 CEST

SORØ: 27-årig kørte uden kørekort – fik bilen beslaglagt

Fredag klokken 9.35 standsede politiet en bil på Ringstedvej i Sorø, og føreren – en 27-årig mand fra Svinninge – viste sig ikke at have noget kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Da han flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet. Han blev samtidig sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

NYKØBING: Sigtet for at sælge hash

Efter et tip rykkede en politipatrulje fredag formiddag ud til en adresse i Nykøbing, hvor der bor en 23-årig mand. Der blev fundet 80 gram hash, flere små poser, en vægt og forskellige andre ting, der peger grundigt i retning af, at der blev bedrevet hashsalg fra stedet. Den 23-årige blev derfor anholdt klokken 10.10 og sigtet for salg af stoffer, og han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 12.38.

SLAGELSE: Mobilsnak under kørsel

En patrulje fra politikredsens færdselsafdeling var fredag mellem klokken 15.30 og 16.44 på Kierulffsvej i Slagelse. Her standsede betjentene 15 køretøjer, og det resulterede i, at syv blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en knallertkører blev sigtet for at køre med en passager bagpå – og passageren blev også sigtet for at ”lade sig befordre”, som det hedder i færdselsloven.

NÆSTVED: Indbrudstyve anholdt på fersk gerning

To mænd blev natten til lørdag anholdt i Grønnegade i Næstved. Det skete klokken 1.40, og de er begge sigtet for at have begået indbrud i en spillehal. Politiet var kort forinden blevet hidkaldt af vidner, der havde hørt støj fra baggården, og flere politipatruljer ankom umiddelbart efter. Betjentene fandt to mænd, der stod i baggården med hver sit koben, og listerne var pillet af et vindue til spillehallen. Det var en 35-årig mand fra Vordingborg og en 27-årig mand fra Næstved. De blev begge taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen lørdag morgen.

NAKSKOV: Varm olie skyld i brand

Lørdag klokken 18 opstod der brand i et hus på Læsøvej i Nakskov. Branden var opstået i forbindelse med at der var gået ild i noget olie, der stod i en gryde på komfuret. Hele huset blev røg og sodskadet, og to personer blev kørt på sygehuset til tjek for røgforgiftning.

RØDBY: Tyveri fra genbrugsplads

En vagt opdagede natten til søndag klokken 1.03 at der gik to mænd rundt inde på Genbrugspladsen på Kirkenoret i Rødby. De havde taget forskellige genstande, og vagten tilbageholdt dem, mens politiet blev tilkaldt. Da politipatruljen kom til stedet, blev de to mænd anholdt og sigtet for tyveri. Det drejer sig om en 24-årig og en 27-årig, der begge er fra byen.

SLAGELSE: Hærværk mod parkerede biler

Tidligt søndag morgen havde en 32-årig mand fra Herfølge tilsyneladende set sig gal på en række biler, der holdt parkeret på Absalonsgade i Slagelse. Det havde vidner set og tilkaldte politiet, som var lige i nærheden. Kort efter fik betjentene anholdt den 32-årige, der ikke var helt appelsinfri. Han blev sigtet for hærværk og taget med til politistationen for en nærmere afhøring.

HASLEV: Trafikulykke

Klokken 12.51 søndag fik politiet en melding om en voldsom trafikulykke på Køgevej ved Haslev, hvor to biler kørte sammen. Ulykken skete formentlig, da en 38-årig kvinde kom kørende ad Køgevej i østgående retning og overser en bil, der holder stille for at dreje til venstre ud på Sydmotorvejen. For sent blev hun opmærksom på den ventende bil, hvorefter hun forsøgte undvige og kørte herved frontalt ind i en modkørende bil. Kvinden kom alvorligt til skade, og blev fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalets. I den anden bil befandt sig en familie, men her slap alle fra ulykken med mindre skader. Køgevej var efterfølgende spærret i begge retninger, men blev åbnet igen ved 15-tiden.

SLAGELSE: 23-årig fik beslaglagt bil

Søndag klokken 19.27 standsede politiet en 23-årig mand fra Bagsværd, da han kom kørende i bil ad Frederiksgade i Slagelse. Det viste sig, at han ikke havde noget gyldigt kørekort, og da det ikke var første gang, han havde begået den forseelse, blev hans bil beslaglagt.

NÆSTVED: Truede betjente

En 27-årig mand fra Næstved havde natten til søndag klokken 3.10 skubbet en kvinde i ansigtet i Ramsherred i Næstved. Et par betjente på patrulje tog derfor kontakt til ham, hvilket han reagerede meget kraftigt på. Han kaldte betjentene for temmelig upassende ting, og truede dem verbalt. Så den 27-årige blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand og for trusler mod polititjenestemand. Han blev anholdt og taget med på politistationen i Næstved, hvor han kølede lidt ned et par timer, før han blev sluppet ud igen.


INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Mågevej Hus Torsdag klokken 17 – søndag klokken 17.40 Smykker
Holmegaard Petersmindevej Hus Fredag klokken 23.30 Intet stjålet
Korsør Halsskovvej Lejlighed Søndag klokken 23.07 Intet stjålet
Slagelse Margrethevej Hus Søndag klokken 0.30 – søndag klokken 7 Umiddelbart intet stjålet
Slagelse Margrethevej Hus Lørdag klokken 18 – søndag klokken 7.45 Intet stjålet
Slagelse Sørby Parkvej Hus Fredag klokken 11 – søndag klokken 19.25 Umiddelbart intet stjålet
Stubbekøbing Magleblik Hus Søndag klokken 15 – tirsdag klokken 10 Umiddelbart intet stjålet


FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Dianalund Torvet Fredag klokken 16.15 Intet at bemærke
Fuglebjerg Korsørvej Fredag klokken 17.46 – 18.17 Intet at bemærke
Haslev - Fredag klokken 9 – 12 5 køretøjer stoppet for kørsel med håndholdt mobiltelefon
Nakskov Nakskovvej Lørdag klokken 14 – 14.45 2 standsede ikke for fuldt stop
Næstved - Fredag klokken 12 – 15 1 stoppet for kørsel med en promille over det tilladte samt 1 stoppet for kørsel uden førerret
Næstved Næstved by Fredag klokken 18.20 – 19.50 1 kørte bil påvirket af narkotika, 1 anvendte håndholdt mobiltelefon under kørsel og 1 var kørt hjemmefra uden sit kørekort
Slagelse - Søndag klokken 4 – 6 1 sigtet for kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Kierulffsvej Fredag klokken 15.30 – 16.44 7 sigtet for kørsel med håndholdt mobiltelefon og 2 på en knallert
Sorø - Søndag klokken 1 – 1.45 1 sigtet for kørsel i påvirket tilstand og besiddelse af stoffer
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Eskilstrup Sydmotorvejen Lørdag klokken 13.35 – 20.15 ATK 1844 34 90 km/t 142 km/t 5 klip
Haslev Bråbyvej Fredag klokken 6.21 – 12.02 ATK – Bestilt færdselskontrol 425 117 50 km/t 99 km/t 28 klip samt 5 betinget frakendelser
Karise Køgevej Fredag klokken 15.11 – 16.16 ATK – Bestilt færdselskontrol - 4 60 km/t 75 km/t 0 klip
Karrebæksminde Skælskørvej Fredag klokken 8.40 – 13.45 ATK 550 11 80 km/t 106 km/t 0 klip
Korsør Storebæltsbroerne Fredag klokken 15.55 – 21.36 ATK 5195 414 110 km/t 161 km/t 9 klip
Lundby Næstvedvej Fredag klokken 13.35 – 20.10 ATK 1303 73 60 km/t 100 km/t 7 klip samt 1 betinget frakendelse
Sorø Skælskørvej Fredag klokken 8.05 – 13.35 ATK 1037 16 60 km/t 75 km/t 0 klip
Væggerløse Gedser Landevej Søndag klokken 13.35 – 20 ATK 1049 19 60 km/t 175 km/t 2 klip


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Lørdag klokken 2.20 stoppede en patrulje en 24-årig mand fra Harpelunde på Vejlegadebro i Nakskov for kørsel med en promille meget over det tilladte.

Søndag klokken 1.03 blev en 36-årig mand fra Fensmark stoppet på Kildegårdsvej i Fensmark for at være påvirket under kørsel.

På Tømmergade i Nykøbing blev en 69-årig mand fra byen stoppet søndag klokken 20.28 da han kørte bil påvirket af alkohol.

En 31-årig mand fra Lundby blev fredag klokken 12.51 stoppet på Søledsvej i Toksværd for kørsel med kokain i blodet.

Fredag klokken 12.35 stoppede en patrulje på Parkvej i Slagelse en 33-årig mand fra Høng for kørsel med narkotika i blodet. Testen gav udslag for opiater, cannabis og amfetamin og manden blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Der blev også fundet 13,2 gram amfetamin i bilen, og den 33-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

På Ringstedvej i Sorø blev en 26-årig mand fra Svinninge stoppet fredag klokken 9.09 idet føreren af bilen havde røget hash.

En 21-årig mand fra Næstved blev fredag klokken 19.18 stoppet på Vordingborgvej i Næstved for kørsel i påvirket tilstand. En narkometertest gav udslag for kokain og cannabis, den 21-årige blev taget med til stationen i Næstved.

På Sct. Pedersgade i Slagelse blev en 30-årig mand fra byen lørdag klokken 5.45 stoppet for kørsel med amfetamin i blodet.

Søndag klokken 2 blev en 29-årig mand fra Stenlille stoppet på Tjørntvedvej i Stenlille for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer. En test gav udslag for kokain og cannabis, betjentene fandt yderligere hash i bilen og manden blev sigtet og anholdt.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen