Skip to main content

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Nyhed   •   Apr 16, 2018 09:33 CEST

NYKØBING: 25-årig anholdt efter brand

Fredag morgen fik politi og brandvæsen en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en lejlighed på Vestensborg Alle i Nykøbing, og vidner havde set en mand springe ud af vinduet og forsvinde fra stedet. Lejligheden udbrændte totalt, og på baggrund af vidneforklaringer om signalement blev den 25-årige beboer anholdt fredag eftermiddag klokken 14.19 på Københavns hovedbanegård. Den 25-årige blev sigtet for brandstiftelse, og politiet undersøger i øjeblikket, om han kan sættes i forbindelse med en stribe rudeknusninger, der er sket i Nykøbing fredag morgen.

NØRRE ALSLEV: 16-årige sigtet efter uro

To 16-årige drenge fra Haslev blev fredag aften sigtet for overtrædelse af ordensbekendgørelsen. De to ungersvende var ved stationen i Nørre Alslev, hvor de havde larmet op i en bus. Politiet blev tilkaldt til stedet klokken 22.08, og de to 16-årige kan nu vente et bødeforelæg for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

HASLEV: Slagsbrødre blev gode venner igen

Politiet fik lørdag klokken 2.23 en anmeldelse om, at der var udbrudt slagsmål mellem en gruppe unge mænd i Gamle By i Haslev. En politipatrulje rykkede ud og fandt frem til otte personer i alderen 17-19 år, men bølgerne havde i mellemtiden lagt sig, og de var blevet gode venner igen. Der blev derfor ingen sag, og politiet kunne fortsætte sin patrulje.

NYKØBING F.: Endte langs jernbaneskinner med en alt for høj promille

Søndag morgen ca. klokken 6 kom en mand kørende i bil ad Brovejen mod lyskrydset ved Højbrogade i Nykøbing. Af uvisse årsager ville han her foretage en u-vending for at køre mod banegården, men under vendingen skred bilen ud mod højre og kørte op over en cykelsti og igennem et trådhegn, hvorefter bilen standsede på langs med jernbaneskinnerne. Der var måske en grund til, at han ikke havde bilen helt under kontrol, for da politiet efterfølgende kom til stedet, blæste manden alkometeret temmelig meget op over det tilladte. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

NAKSKOV: Gaseksplosion

I går klokken 22.07 fik politiet en anmeldelse om, at der var sket en gaseksplosion i en lejlighed på Nygade i Nakskov. En 27-årig mand fra byen havde eksperimenteret med at få udvundet cannabisolie i en gryde, men tilsyneladende gik det ikke helt som håbet, så han tilførte noget lightergas for at opnå en bedre effekt. I stedet skete der en større eksplosion, hvor lejlighedens vinduer og døre blev blæst ud. Den 27-årige blev kørt på sygehuset til undersøgelse for sine skader. Da den 27-årige blev udskrevet fra sygehuset, blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og han skal nu afhøres nærmere om sagen.


INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Glumsø Vibevej Hus Fredag klokken 9 – søndag klokken 7.45 Umiddelbart intet stjålet
Glumsø Spurvevej Hus Lørdag klokken 12 – søndag klokken 10.30 Smykker og kontanter
Glumsø Sorøvej Hus Fredag klokken 12 – søndag klokken 14.15 Umiddelbart intet stjålet
Glumsø Spurvevej Hus Torsdag klokken 16 – søndag klokken 15.26 Umiddelbart intet stjålet
Glumsø Lærkevej Hus Lørdag klokken 16.40 – søndag klokken 15.30 Intet stjålet
Glumsø Stenpladsvej Landejendom Fredag klokken 12.15 – fredag klokken 16.50 Smykker og sølvtøj
Guldborg Sundvej Hus Fredag klokken 6.30 – fredag klokken 12.30 Kontanter, bilnøgle og elektronik
Nakskov Amalievænget Hus Torsdag klokken 17.30 – fredag klokken 8 Elektronik, beklædning, smykker og kontanter
Nakskov Eiglersvej Hus Torsdag klokken 17 – fredag klokken 9 Inventar
Nakskov Bregnevej Hus Torsdag klokken 23.30 – fredag klokken 8.30 Smykker
Nakskov Løjtoftevej Hus Torsdag klokken 9 – fredag klokken 12.30 Smykker, parfume og pyntegenstande
Nakskov Enehøjevej Hus Torsdag klokken 17 – fredag klokken 8.30 Intet stjålet
Nakskov Maribovej Hus Lørdag klokken 8 – søndag klokken 16 Mobiltelefon
Nakskov Nørrevænget Hus Lørdag klokken 15 – søndag klokken 12.30 Kontanter
Skælskør Nysøgård Hus Fredag klokken 13 – søndag klokken 9.15 Umiddelbart intet stjålet
Slagelse Malivej Hus Torsdag klokken 9 – søndag klokken 15.15 Umiddelbart intet stjålet
Slagelse Møllevænget Hus Torsdag klokken 16 – lørdag klokken 22.30 Umiddelbart intet stjålet
Stege Ulvshalevej Hus Fredag klokken 12.06 Kontanter
Stege Grønsundvej Hus Lørdag klokken 16.30 – søndag klokken 11.45 Inventar og elektronik
Vesterborg Bøllesmindevej Landejendom Lørdag klokken 00 – lørdag klokken 15.30 Inventar, elektronik og instrumenter
Vordingborg Lindevej Hus Fredag klokken 20 – søndag klokken 16 Smykkeskrin med indhold, kontanter


FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Dannemare Bygaden Fredag klokken 11 Alt roligt
Faxe - Fredag klokken 14 – 21 1 sigtet for at køre i et stjålet køretøj uden kørekort, forårsaget færdselsuheld og kørt fra stedet. Han havde heller ej forsikring, registreret køretøjet og bruge andre nummerplader end dem, der tilhørte bilen, efterkommet anvisninger om at standse. 1 sigtet for manglende forsikring på lille knallert, 4 sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel, 1 sigtet for ikke at anvende sikkerhedssele, 1 sigtet for at være passager på lille knallert, 2 sigtet for at gå over for rødt i lyskryds samt 1 sigtet for at kaste affald på gaden
Fakse - Søndag klokken 14 – 18 1 sigtet for at køre motorcykel uden kørekort, 1 sigtet for manglende forsikring på motorcykel, 1 sigtet for ikke at holde ved fuldt stop, 1 sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel og 1 sigtet for overtrædelse af registreringsbekendgørelsen.
Faxe Ladeplads Hovedgaden Fredag klokken 9.20 – 9.50 Intet at bemærke
Næstved Parkvej Søndag klokken 11 – 11.05 Intet at bemærke
Sorø Akademigrunden Fredag klokken 20 Glade unge mennesker blev mødt til skolefest
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Bandholm Skibevej Fredag klokken 5.47 – 11.49 ATK – Bestilt færdselskontrol 318 46 50 km/t 95 km/t 6 klip og 2 frakendelser
Fjenneslev Ringstedvej Fredag klokken 8 – 13.45 ATK 729 8 60 km/t 78 km/t 0 klip
Fuglebjerg Skælskørvej Fredag klokken 10.01 – 12.01 ATK – Bestilt færdselskontrol 108 7 80 km/t 117 km/t 2 klip
Korsør Vestmotorvejen Lørdag klokken 7.37 – 13.37 ATK 7948 487 110 km/t 157 km/t 8 klip
Korsør Storebæltsbroerne Søndag klokken 7.46 – 13.32 ATK 5494 231 110 km/t 160 km/t 1 klip
Langebæk Gl. Vordingborgvej Fredag klokken 14.31 – 19.35 ATK – Bestilt færdselskontrol 780 27 50 km/t 65 km/t 0 klip
Næstved Østre Ringvej Lørdag klokken 13.40 – 20 ATK 2630 76 60 km/t 96 km/t 11 klip
Næstved Præstø Landevej Søndag klokken 13.15 – 20 ATK 2176 34 80 km/t 128 km/t 2 klip
Nørre Alslev Stubbekøbingvej Fredag klokken 10.30 – 17 ATK 794 45 50 km/t 75 km/t 5 klip
Præstø Jungshovedvej Søndag klokken 14.23 – 20.33 ATK 635 108 80 km/t 167 km/t 13 klip, 1 ubetinget og 1 betinget frakendelse
Slagelse Drøsselbjergvej Fredag klokken 11.39 – 16.39 ATK – Bestilt færdselskontrol 261 47 40 km/t 66 km/t 7 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag klokken 15.59 – 22.01 ATK 2616 210 90 km/t 180 km/t 37 klip og 3 betinget frakendelser


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

På Søndergade i Haslev blev en 28-årig mand fra byen stoppet fredag klokken 20.25 i rutinekontrollen. Mandens promille blev målt til over det tilladte, og han blev anholdt.

På en parkeringsplads ved Rødby Færgehavn i Rødby blev en 22-årig mand fra byen fredag klokken 21.25 stoppet og sigtet for hasarderet kørsel. Han var samtidig frakendt førerretten og påvirket af alkohol samt euforiserende stoffer.

En 18-årig ung mand fra Slagelse blev lørdag klokken 0.55 stoppet på Bjergbygade i Slagelse for at køre bil med en promille over det tilladte samt at være påvirket af euforiserende stoffer.

En 49-årig mand fra Korsør blev søndag klokken 15.32 stoppet, da en bagvedkørende bilist ringede 1-1-2 og anmeldte usikker kørsel. Politiet indhentede manden på Vestmotorvejen ved Korsør og sigtede ham for spirituskørsel, da han havde en promille over det tilladte.

Søndag klokken 15.56 blev en 53-årig mand fra Slagelse stoppet på Grønningen i Slagelse for at køre bil med en promille over det tilladte.

En 34-årig mand fra Gedser blev mandag klokken 3.15 stoppet og anholdt på Skolegade i Gedser for kørsel uden førerret. Manden havde samtidig en promille over det tilladte, og køretøjet blev konfiskeret.

En 20-årig ung mand blev fredag klokken 1.24 stoppet på Idagårdsvej i Slagelse for at køre i en stjålet bil. Ved en narkometertest viste det sig, at den 20-årige var påvirket af hash og blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for tyveri af bilen.

På Sydmotorvejen ved Maribo blev en 23-årig mand fra Vordingborg stoppet fredag klokken 16.45 for at køre bil på trods af, at han var frakendt førerretten og ikke havde forsikring på bilen. Han var ydermere påvirket at euforiserende stoffer og blev derfor anholdt.

Søndag klokken 2.26 blev en 23-årig mand fra Slagelse stoppet på Ndr. Ringgade i Slagelse for at køre bil og samtidig være påvirket af euforiserende stoffer.

En 23-årig mand fra Faxe blev søndag klokken 3.56 stoppet på Østergade i Næstved, idet han var påvirket af cannabis.

I Rødby Færgehavn blev en 18-årig ung mand fra Regstrup stoppet i paskontrollen. Han virkede nervøs og fik derfor taget en narkometertest, som viste positiv for kokain. Manden blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen