Skip to main content

Uddrag fra weekendens døgnrapporter

Nyhed   •   Jan 25, 2016 08:41 CET

SPRITBILISTER

I weekenden har politiet standset følgende spritbilister:

Fredag klokken 19.25 fik politiet en anmeldelse fra en bilist om en mulig spritbilist, der kørte i Kettinge. Politiet fik standset bilen på Sakskøbingvej i Grænge, og føreren – en 37-årig mand fra Kjellerup – var frakendt kørekortet. En alkometertest viste, at den 37-årige til gengæld havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden. Den bil, han kørte i, blev beslaglagt på stedet.

Politiet standsede mandag klokken 0.17 en 43-årig mand fra Næstved, der kom kørende på Slagelsevej i Næstved. En alkometertest viste, at den 43-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

HASLEV: Fandt amfetamin i midterkonsol

Under en almindelig patrulje fredag klokken 12 på Odinsvej i Faxe blev to politibetjente opmærksomme på en personbil. I bilen sad en 19-årig mand fra Haslev, der virkede påvirket. I midterkonsollen på bilen fandt betjentene da også en pose, som den 19-årige i første omgang fortalte var ADHD medicin. Imidlertid viste en test, at det var amfetamin, og den 19-årige blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Fuld mand lavede uro på banegården

Politiet modtog fredag eftermiddag flere anmeldelser om en mand, der i fuldskab lavede en del uro omkring ankomsthallen på Næstved Banegård. Da politiet kom frem, ville den berusede mand, der er 49 år og fra Næstved, ikke gøre som betjentene bad ham om, og han blev derfor anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

NØRREBALLE: 37-årig sigtet for vold

Fredag klokken 20.30 fik politiet en opringning fra en kvinde, der fortalte, at hun var blevet slået af sin samlever - en 37-årig mand – på en adresse i Nørreballe. Det viste sig, at den 37-årige var undveget fra fængslet, hvor han var ved at afsone en straf for vold. Politiet kørte til adressen og fik anholdt og sigtet den 37-årige for vold. Han blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 16. februar.

MARIBO: Indbrudstyv taget på fersk gerning

Fredag aften klokken 21 begik to personer indbrud i et hus på Østre Landevej i Maribo. De kom ind gennem kælderen og tog trappen op gennem huset, hvor de formentlig ikke havde regnet med, at der var nogen hjemme. Men det var der. Da indbrudstyvene var godt i gang med at fjerne et fladskærms tv, kom husets mandlige beboer ind i stuen. Den ene tyv stak af, men manden fik fat i den anden indbrudstyv, som han tilbageholdt, mens politiet blev tilkaldt af konen i huset. Tyven var en 37-årig mand fra Kjelleup. Han blev anholdt og sigtet for indbrud.

NYSTED: Politihunde sniffede sig frem til tyve

Politiet fik fredag klokken 22.55 en anmeldelse om, at der var indbrud på en genbrugsplads på Egevænget i Nysted. Ganske kort efter var en hundepatrulje på stedet, og hundene fik hurtigt sniffet sig frem til de ubudne gæster: En 56-årig mand og en 23-årig mand – begge fra lokalområdet. De blev anholdt og sigtet for tyveri.

RØDBY: Menneskesmugling

Natten til søndag klokken 2.00 stoppede politiet en svensk indregistreret bil i færgelejet ved Rødby Havn. I bilen sad der to mænd med svenske opholdstilladelser samt en syrisk kvinde uden visum. Derfor blev de to mænd anholdt og sigtet for menneskesmugling.

RØDBY: 20-årig havde ulovlig kniv

Ved en indrejsekontrol i Rødbyhavn søndag eftermiddag standsede betjentene en Audi, der kom i land fra færgen. Med i bilen var en 20-årig mand fra Valby, og han viste sig at have en halskniv med et knivblad på 9,2 cm. Kniven blev konfiskeret, og den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.


INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
FuglebjergTystrupvej, TystrupLandejendomLørdag klokne 20 – søndag klokken 6Ikke umiddelbart stjålet noget
GlumsøÅsø Bygade, ÅsøHusMandag klokken 9 – fredag klokken 22Kontanter og smykker
HerlufmagleBirkevængetHusTirsdag midnat – lørdag klokken 9Mikroovn af ukendt mærke
KalvehaveKalvehave HavnevejHusFredag klokken 18.30-18.15Tv, Playstation 3 og pengeskab med kontanter og personlige papirer
MariboØstre LandevejHusFredag klokken 2137” Sony tv og tre Kähler vaser
SkælskørHøjåsenHysSøndag klokken 18 – torsdag klokken 1546” Samsung tv, bærbar pc af mærket Sony, Acer notebook og en HTC mobiltelefon
SkælskørPræstevangenLejlighedSøndag klokken 14.30-17.45Mørkeblå jakke af mærket Peak Performance
SlagelsePriorgadeHusSøndag klokken 5.58Ikke stjålet noget
StegeHjelmgade, HjelmLandejendomOnsdag midnat – fredag klokken 17Tv af mærket Samsung
FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
GuldborgGuldborgvejLørdag klokken 16-18Bestilt færdselskontrol: Tre blev standset og sigtet for at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 79 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t
Sakskøbing-Lørdag klokken 1.45-2.15Spritkontrol: Seks køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager
SlagelseKorsørvejLørdag klokken 23.45 – søndag klokken 2.15Spritkontrol: 20 biler standset – to blev sigtet for at køre uden den lovpligtige forsikring
SlagelseRosengårdenLørdag klokken 21.15-22Spritkontrol: 25 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager
Slagelseområdet-Lørdag klokken 2-5Spritkontrol: 20 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager
VæggerløseMarielyst StrandvejFredag klokken 19.45-20.15Spritkontrol: Ingen sager

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
EskilstrupSydmotorvejen, GuldborgsundtunnellenLørdag klokken 12.28-14.05ATK4507090 km/t168 km/t20 klip og en betinget frakendelse
NykøbingGedser LandevejFredag klokken 5.50-11.15ATK11022270 km/t109 km/tEt klip
NæstvedPræstø LandevejLørdag klokken 13.20-19.05ATK1301770 km/t87 km/t-
NæstvedRingstedgade, RislevSøndag klokken 13.30-19.15ATK9082370 km/t99 km/tTo klip
NæstvedVallensved Bygade, VallensvedSøndag klokken 8.25-12.25ATK4651750 km/t72 km/tTre klip
SlagelseSorøvejSøndag klokken 7.45-13.05ATK2471160 km/t81 km/t-
StegeGrønsundvej, DamsholteFredag klokken 12.43-17.06ATK4886250 km/t75 km/t10 klip
StokkemarkeHøjrebyvej, TjekkemarkeFredag kokken 7.35-14ATK14651480 km/t109 km/tTre klip
VordingborgKøbenhavnsvejLørdag klokken 10.15-13.15ATK3601250 km/t69 km/tEt klip