Skip to main content

14.20: Situationsbillede af stormen i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds

Pressemeddelelse   •   Dec 05, 2013 14:17 CET

Stormen har endnu ikke ramt vores region med fuld styrke, og politiet har i skrivende stund ikke modtaget meldinger om alvorlige ulykker eller trafikale problemer på grund af stormen.

Men stormen kan betyde fx væltede træer og løse tagsten, og den kan også betyde alvorlige ulykker. I den forbindelse opfordrer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi borgerne til at holde mindre hastende opkald til politiet på et minimum fra torsdag eftermiddag til fredag morgen, så telefonlinjerne ikke blokeres i forhold til de alvorlige, akutte opgave, som politiet skal håndtere i forbindelse med stormen.

Storebæltsforbindelsen er blevet lukket klokken 14. Den vil være lukket de næste timer, mens stormen er på sit højeste. Ifølge DMI vil vinden først aftage ved midnat, men det er endnu usikkert om prognoserne vil ændre sig. Der kommer løbende situationsmeldinger.  

Farøbroen lukkes i aften mellem klokken 18 og 21 – måske før. Der er omkørsel via Storstrømsbroen. Køretøjer på broen må maks. veje 10 tons, og der vil være mandskab på stedet, der dirigerer trafikken.

Følg løbende opdateringer fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter: @SSJ_LFPoliti


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.