Skip to main content

17.20: Situationsbillede af stormen i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds

Pressemeddelelse   •   Dec 05, 2013 17:20 CET

Stormen er nu begyndt at tiltage.

Stormen har indtil videre budt på væltede træer og løse tagsten, men den kan også betyde alvorlige ulykker. I den forbindelse opfordrer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi borgerne til at holde mindre hastende opkald til politiet på et minimum fra torsdag eftermiddag til fredag morgen, så telefonlinjerne ikke blokeres i forhold til de alvorlige, akutte opgave, som politiet skal håndtere i forbindelse med stormen.

Storebæltsforbindelsen er blevet lukket klokken 14. Den vil være lukket indtil videre. Ifølge DMI’s prognoser vil vinden først aftage ca. kl. 04 i nat, men det er endnu usikkerhed om prognoserne. Der kommer løbende situationsmeldinger.  

Farøbroen lukkes i aften mellem klokken 18 og 21. Der er omkørsel via Storstrømsbroen, hvor køretøjer på broen maks. må veje 30 tons. Der mandskab på stedet, som dirigerer trafikken.

Overfarten til Agersø er indstillet indtil kl. 05.30 i morgen tidlig.

Ingen personer er på dette tidspunkt kommet til skade. Et træ væltede kl. ca. 16 over en bil på Stubbekøbingvej ved Nykøbing F., men heller ikke her kom nogen noget til.

Følg løbende opdateringer fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter: @SSJ_LFPoliti


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.