Skip to main content

19-årig dømt for voldtægt i Sorø

Pressemeddelelse   •   Sep 12, 2014 15:40 CEST

En 19-årige mand blev i dag ved retten i Næstved idømt 2 år og 9 måneders fængsel for voldtægt af en 20-årig pige den 27. maj 2014 om aftenen i en skov ved Sorø sø.

Pigen skulle møde sin kæreste på et pizzeria i Sorø, men da hun gik ved Filosofgangen i Sorø blev hun bagfra angrebet af den 19-årige og trukket ind i skoven, hvor han tog alt tøj af hende og voldtog hende.

En tilfældig forbipasserende hørte pigen hulke, hvorfor han gik ind i skoven for at se, hvad der skete. Her kunne han se at den 19-årige lå nøgen ovenpå pigen. Da den forbipasserende råbte op, rejste den 19-årige sig og løb bort med sit tøj. Han blev anholdt senere samme nat. Politiet fandt frem til ham, fordi han havde tabt sin mobiltelefon, og man kunne se, hvem den tilhørte. Domfældte, der var afganer, blev udvist af Danmark for bestandigt.

For yderligere oplysninger kan advokaturchef Jeanette Wincentz Andersen kontaktes på 22782055.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.