Skip to main content

40-årig idømt 6 års fængsel for seksuelle overgreb mod steddatter

Pressemeddelelse   •   Sep 23, 2014 15:05 CEST

En 40-årig mand fra Faxe blev i dag idømt fængsel i 6 år for seksuelle overgreb mod sin steddatter.

Overgrebene fandt sted fra 2010 til februar 2014, hvor manden blev anholdt. Der var tale om flere fuldbyrdede voldtægter samt anden kønslig omgængelse end samleje.

Overgrebene begyndte da pigen var 9 år. Manden erkendte sig skyldig, dog ikke i det omfang som var beskrevet i anklageskriftet. Han blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet og tog sig betænkningstid med hensyn til anke.


For yderligere oplysninger kan specialanklager Susanne Bluhm kontaktes på telefon 72510307. 



Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.