Skip to main content

Bandidosrocker sigtet for besiddelse af skydevåben

Pressemeddelelse   •   Jan 11, 2017 15:34 CET

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i dag på en adresse i Vordingborg-området foretaget anholdelse af en 25-årig mand med tilknytning til Bandidos i Næstved. Manden sigtes efter straffelovens § 192a ved at have været i besiddelse af en skarpladt 9 mm pistol, samt magasin med yderligere to patroner, som han efterfølgende nedgravede i en skov, hvor politiet fandt den tilbage i oktober måned 2016. Det er politiets opfattelse, at våbnet skulle have været anvendt i den daværende konflikt mellem Bandidos i Næstved og rockergruppen Satudarah, hvor der var 6 skudepisoder disse to grupperinger imellem.

Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør i dag kl. 1500 ved retten i Næstved med krav om varetægtsfængsling. Der vil blive begæret lukkede døre. 

Eventuelle henvendelser til pk. Bent Ludvigsen, tlf. 41386301. 


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.