Skip to main content

Der er faldet dom i drabssag fra Ruds-Vedby

Pressemeddelelse   •   Sep 10, 2014 18:29 CEST

Retten i Næstved har i dag afsagt dom i drabssagen fra Ruds-Vedby fra september sidste år. Tiltalte opsøgte den 14. september 2013 afdøde i hans hjem og afgav 4 skud med en pistol mod ham. Både tiltalte og forurettede stammede fra ex-jugoslavien og har kendt hinanden i mange år.

Gerningsmanden meldte sig selv til politiet i Slagelse umiddelbart efter episoden. Der har under sagen været stor uenighed om, hvad baggrunden for uvenskabet var. Tiltalte har gjort gældende, at han handlede i nødværge, men den forklaring tilsidesatte retten.

Udover drabet blev tiltalte dømt for våbenbesiddelse. Tiltalte blev idømt fængsel i 12 år og udvist af Danmark for bestandigt. Den tiltalte ankede dommen.


Specialanklager Susanne Bluhm kan træffes for yderligere oplysninger på 72510307.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.