Skip to main content

Efterforskning viser, at børn var faldet i vandet under leg

Pressemeddelelse   •   Maj 07, 2014 11:33 CEST

Politiet fik fredag aften den 2. maj 2014 anmeldelse om, at to drenge på henholdsvis 6 år og 8 år var blevet skubbet i vandet af to voksne mænd fra bådebroen ved Nakskov Roklub på Strandpromenaden i Nakskov. Politiet har efter anmeldelsen foretaget undersøgelse på gerningsstedet, lavet forhøringer i området og efterlyst vidner i pressen.

Politiets efterforskning har tilvejebragt oplysninger, som ikke stemmer overens med det hændelsesforløb, som var beskrevet i anmeldelsen.

De tre børn, der var impliceret i episoden, har i dag fortalt, at de to drenge var faldet i vandet under leg. Da børnene var vidende om, at de ikke måtte gå ned ved vandet, havde de fundet på historien om, at de var blevet skubbet i vandet, af frygt for at få skæld ud af forældrene.

Familierne er meget berørt af situationen og ønsker ikke yderligere henvendelser fra pressen.

For yderligere spørgsmål kan politikommissær Bo von Würden kontaktes på tlf.: 20108957. 


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.