Skip to main content

Færger ved Gedser og Rødby frigivet til sejlads igen

Pressemeddelelse   •   Jun 07, 2017 14:13 CEST

Færgedriften ved Gedser og Rødby blev tidligere i dag indstillet, fordi Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog en henvendelse, der betød, at færgerne af sikkerhedsmæssige årsager skulle undersøges nærmere.

Politiet har nu undersøgt de første færger, og efter undersøgelserne er de nu blevet frigivet til sejlads igen. Derfor begynder færgerne nu igen at sejle. Politiet vil dog stadig være til stede og foretage yderligere undersøgelser i områderne og skibene ved Rødby og Gedser.

- Det hele er foregået meget stille og roligt og helt uden dramatik. Folk, har været tålmodige og taget hele situationen pænt, siger politiinspektør Kim Kliver.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.