Skip to main content

Fik 1 år og 6 måneder for at efterlade en kvinde i hjælpeløs tilstand

Pressemeddelelse   •   Feb 27, 2014 16:28 CET

Retten i Nykøbing F. har netop afsagt dom over en 49-årig kvinde fra Falster, der er tiltalt for ikke at
hjælpe en 48-årige mentalt handikappet kvinde, da hun sad fast i en sump i juli 2013. Den 48-årige kunne ikke ved egen hjælp komme fri af sumpen, hvor hun til sidst døde formentlig af dehydrering.

I forbindelse med efterforskningen af den 48-åriges død blev politiet opmærksom på, at hun op til sin forsvinden havde været sammen med den 49-årige kvinde. Senere rejste politiet tiltale mod den
49-årige for at efterlade den 48-årige i øjensynlig livsfare og ikke har draget omsorg for, at hun fik hjælp.

Og i dag blev der så afsagt dom. Den lød på 1 år 6 måneder til den 49-årige kvinde.

- Der har ikke tidligere været afgørelser i lignende sager, hvilket gør dommen principiel, og jeg er tilfreds med, at retten har fulgt anklagemyndighedens bevisvurdering i sagen.

Hun blev også dømt for en lang række af øvrige forhold, heraf mange vedrørende berigelseskriminalitet samt to mindre forhold af personfarlig kriminalitet.

Den 49-årige kvinde ankede.

For yderligere oplysninger kan anklagerfuldmægtig Sabrina Eifler kontaktes på 41331513.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.