Skip to main content

Formodet gerningsmand bag bombetrusler anholdt

Pressemeddelelse   •   Okt 17, 2016 18:27 CEST

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har klokken 18.00 anholdt en mand fra Slagelse. Manden er mistænkt for i løbet af mandagen at have sendt et antal trusler til en stribe danske lufthavne, butikscentre og sygehuse.

Manden er i forvejen kendt af politiet, og anholdelsen skete uden større dramatik. Der forestår nu et efterforskningsarbejde, og manden forventes fremstillet i grundlovsforhør tirsdag.

VestsjællandsCentret er endnu ikke færdigsøgt med sprængstofhunde, hvorfor det stadig er afspærret.

Der er for nuværende ikke yderligere oplysninger, men hvis der er spørgsmål henvises til pressetelefon på 41328458.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.