Skip to main content

Fuldgyldigt medlem af Satudarah anholdt og sigtet for knivstikkeri

Pressemeddelelse   •   Jan 04, 2017 14:38 CET

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i dag i Næstved anholdt en 28-årig mand, der er fuldgyldigt medlem af rockergrupperingen Satudarah.

Han sigtes for et knivstikkeri, der foregik på Jernbanegade i Næstved den 26. december 2016 tidligt om morgenen, hvor en 25-årig mand blev stukket i maven med en kniv.

Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved i morgen formiddag med krav om fængsling. Der vil blive begæret lukkede døre under retsmødet.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.