Skip to main content

Pressemeddelelse: 34-årig mand sigtet for trusler og vold

Pressemeddelelse   •   Maj 17, 2016 12:45 CEST

En 34-årig mandlig asylansøger fra asylcenteret Bag Bakkerne i Næstved fremstilles i dag klokken 13.30 i grundlovsforhør, sigtet for trusler på livet mod øvrige asylanter, personalet på stedet samt for vold mod en fotograf fra TVØst.

- Der har de seneste dage været forholdsvist stort fokus på asyllejren i Næstved. Når mange mennesker er samlet på ét sted, er det svært at undgå gnidninger.

- Den 34-årige har dog trådt ganske gevaldigt over stregen i forhold til, hvad vi kan acceptere, og han må selvfølgelig nu tage konsekvenserne af sine handlinger, siger politiinspektør Kim Kliver.

Han suppleres af chefanklager Henriette Rosenborg Larsen:

- Vi har i kredsen et samarbejde mellem politi og anklagemyndighed, hvor vi strategisk har sat fokus på også at sikre ro og orden i og ved vores asyllejre.

Evt. spørgsmål kan rettes til politiinspektør Kim Kliver på tlf. 2524 8222.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.