Skip to main content

Tiltalt for at køre udlændinge fra blandt andet Rødby Havn og videre gennem Danmark

Pressemeddelelse   •   Jan 20, 2016 11:10 CET

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i dag besluttet at rejse tiltale mod i alt syv personer for i dagene omkring den 7. september 2015 at have bistået udlændinge med ulovligt at opholde sig i Danmark og ulovligt at rejse gennem Danmark med henblik på at indrejse i Sverige. De pågældende er alle tiltalt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8.

- Sagerne har været en del fremme i pressen, også som følge af flere af de impliceredes offentliggørelse af deres handlinger på de sociale medier, hvorfor vi har valgt at melde ud, at vi nu har besluttet at rejse tiltale i i alt 4 sager med syv sigtede personer, oplyser chefanklager Henriette Rosenborg Larsen og fortsætter:

- Udgangspunktet for strafudmålingen i denne type sager er fængsel, men grundet sagernes særlige omstændigheder, har vi – koordineret med de lignende sager fra det jyske - besluttet under straffesagerne alene at nedlægge påstand om bødestraf. Det er derfor nu op til domstolene at træffe den endelige afgørelse, som det faktisk allerede er sket i en enkelt sag fra Østjylland.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.