Skip to main content

To kvinder sigtet for drab

Pressemeddelelse   •   Dec 03, 2013 09:20 CET

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik i går kl. 22.27 en anmeldelse om, at en mand var stukket med kniv i brystet på en virksomhed på Glasværksvej i Fensmark. Da politiet kom til stedet kunne betjentene konstatere, at en 26-årig mand var hårdt såret efter knivstikstik i hjerteregionen. Han blev konstateret død ved ankomsten til hospitalet.

Politiet har  natten igennem foretaget undersøgelser i sagen. To personer, en 26-årig kvinde og en 24-årig kvinde er anholdt, begge sigtet for drabet. Den 26-årige kvinde, der er tidligere kæreste til den afdøde mand, nægter sig skyldig i drab, men erkender at have tilføjet den afdøde knivstik.

Der vil senere i dag blive taget stilling til, om begge de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

For yderligere oplysninger henvises til vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen på 21619822.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.