Skip to main content

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Pressemeddelelse   •   Nov 01, 2016 09:25 CET

SLAGELSE: To sigtet for at stjæle affaldscontainer

I søndags blev der stjålet en stor, fastmonteret affaldscontainer fra en benzintank på Mariendals Alle i Slagelse. Ved hjælp af gode videoovervågningsbilleder og nogle skarpe politinæser lykkedes det i går formiddags for politiet at finde frem til affaldscontaineren, der befandt sig på en adresse i Slagelse. To mænd på 31 og 39 år fra hhv. Slagelse og Korsør blev sigtet for tyveriet af affaldscontaineren. Historien melder intet om, hvad de skulle bruge affaldsbeholderen til.

GEDSER: Brand i udhus

Der udbrød i går klokken 22.45 brand i et skur på Pr. Alexandrinesgade i Gedser. Skuret stod op ad et hus, men brandvæsnet fik flammerne under kontrol inden branden bredte sig yderligere. En 5-6 personer, der havde været udsat for røg, blev tjekket af ambulancefolk på stedet, men ingen var heldigvis kommet noget til. Brandårsagen skal nu undersøges af politiets brandteknikere, men sandsynligvis har det været nogle elektriske installationer, der var skyld i branden.

KORSØR: 20-årig sigtet for hærværk efter mislykket butikstyveri

Tidligt i morges klokken 4.37 fik politiet en oprigning fra en ekspedient i en kiosk på Storebæltsvej i Korsør, at en kunde netop var blevet opdaget i at stjæle varer fra butikken, og at tyven nu var stukket af og under sin flugt havde ødelagt en indgangsdør. Betjentene kom til stedet og fik set overvågningsbillederne. Via dem fandt betjentene klokken 5.21 frem til den formodede tyv på en adresse på Motalavej i byen – det drejer sig om en 20-årig mand, der blev sigtet for hærværk og tyveri .

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
FuglebjergGunderslevvejHusTorsdag klokken 15.00 – mandag klokken 10.00Malergrej, en affugter og to generatorer
GlumsøSpurvevejHusFredag klokken 16.00 – søndag klokken 14.00Umiddelbart ikke noget stjålet
SlagelseJyllandsvejHusMandag klokken 16.00 – 21.00Ikke gjort op, hvad der er stjålet
StenlilleMøllegårdsparkenHusMandag klokken 11.30 – 22.30Smykker
TappernøjeFasanvængetHusTorsdag klokken 12.00 – mandag klokken 14.45Umiddelbart ikke noget stjålet

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
SorøFulbyvejMandag klokken 13.15 – 13.45Bestilt færdselskontrol: en talte i håndholdt mobiltelefon under kørsel
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
Bogø byGrønsundvejMandag klokken 9.30 – 11.30Laser-580 km/t117 km/t1 klip
EskilstrupSydmotorvejenMandag klokken 12.00 – 12.35ATK390--Ingen klip
EskilstrupSydmotorvejenMandag klokken 12.35 – 12.50ATK140--Ingen klip
EskilstrupSydmotorvejenMandag klokken 12.50 – 13.09ATK350--Ingen klip
EskilstrupSydmotorvejenMandag klokken 13.04 – 13.34ATK20--Ingen klip
HaslevKøgevejMandag klokken 10.25 – 17.00ATK8738450 km/t85 km/t12 klip og en betinget frakendelse
MernKalvehavevejMandag klokken 7.30 – 9.15ATK75050 km/t-Ingen klip
NakskovNakskovvejMandag klokken 10.55 – 16.45ATK – bestilt færdselskontrol4912850 km/t-3 klip
NæstvedGavnøMandag klokken 5.50 – 11.45ATK2262050 km/t72 km/t2 klip
Nørre-AlslevStorstrømsvejMandag klokken 13.00 – 14.30Laser-380 km/t109 km/t1 klip
SakskøbingSydmotorvejenMandag klokken 9.45 – 11.20ATK3303150 km/t109 km/t6 klip og en ubetinget frakendelse
SorøSorøvejMandag klokken 17.45 – 20.35ATK1893580 km/t126 km/t3 klip
SorøFulbyvejMandag klokken 14.50 – 17.20ATK – bestilt færdselskontrol53260 km/t72 km/tIngen klip
VordingborgMønsvejMandag klokken 9.30 – 14.25ATK7515070 km/t101 km/t2 klip

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende spritbilister:

Mandag klokken 10.04 modtog politiet en anmeldelse fra en borger, der havde observeret en bilist, der virkede beruset. Kort efter standsede politiet bilen på Vordingborgvej i Stensved, der havde en 34-årig mand fra Stege ved rattet. En alkometertest bekræftede, at manden havde en promille, der var højere end det tilladte. Ikke nok med det, så viste en narkometertest, at manden også var påvirket af euforiserende stoffer. Den 34-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel i påvirket tilstand.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.