Skip to main content

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Pressemeddelelse   •   Feb 22, 2017 09:39 CET

KORSØR: Knallert ramte 9-årige dreng

I går klokken 15.43 steg en 9-årig dreng ud af bussen, da den holdt på Tårnborgvej i Korsør. Idet drengen trådte ned på vejen blev han ramt af en forbipasserende knallert, der ifølge et vidne ikke kunne undgå at ramme drengen, der heldigvis ikke kom alvorligt til skade. Den mandlige knallertfører kørte imidlertid fra stedet uden at efterlade sit navn, så derfor vil politiet gerne tale med ham eller vidner til færdselsuheldet. Knallerten er rød med en mælkekasse bag på. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

SLAGELSE: 89-årig udsat for tricktyveri i sit hjem

To udenlandske kvinder ringede i går formiddags på døren hos en 89-årig mand på hans adresse på Bildsøvej i Kirke Stillinge. Kvinderne, der udgav sig for at være fra hjemmehjælpen, gav den 89-årige et kram og stjal samtidig hans tegnebog med en del kontanter. De forlod huset efter at have kigget skuffer og skabe igennem. Kvinderne beskrives som udenlandske, små og kraftige. Politiet hører meget gerne fra vidner, der kan have set kvinderne. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

SLAGELSE: Uhensigtsmæssig omgang med fyrværkeri

To 21-årige knægte traf en dårlig beslutning, da de natten til onsdag – klokken 4.53 – fandt noget gammelt fyrværkeri på et loft på en adresse ved Næsbyskov ved Slagelse. De enedes om at gå ud i haven og affyre fyrværkeriet, men da den ene af de to – en lokal, den anden unge mand bor i selve Slagelse – tændte fyrværkeriet, eksploderede det i hånden på ham. Den anden unge mand ringede straks efter hjælp, og den tilskadekomne blev kørt til Slagelse Sygehus for skadesbehandling. De to unge mænd bliver nu begge sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
SlagelseKalundborgvejLejlighedSøndag klokken 19.00 – Mandag klokken 16.00Ukendt
StegeAkacievængetHusMandag klokken 22.00 – Tirsdag klokken 16.00 Pengeskab med smykker, sølvtøj og lommeur


FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
FaxeNørregadeTirsdag klokken 9.25 – 10.09Målrettet Uopmærksomhed: 35 kontrolleret: 3 sigtet for kørsel uden sele
NykøbingØstersøvejTirsdag klokken 16.00 – 16.30Målrettet Uopmærksomhed: 6 kontrolleret: 1 sigtet for kørsel uden sele, 1 sag om ’Fuldt stop’
Næstved-Tirsdag klokken 12.30 – 16.30Målrettet Uopmærksomhed: 25 kontrolleret: 13 sager om ’Fuldt stop’, 1 om manglende ’traktortrekant’, 1 om manglende brug af sele, 3 om håndholdt mobiltelefon
PræstøØsterbroTirsdag klokken 11.45 – 12.15Målrettet Uopmærksomhed: 30 kontrolleret: 1 sigtet for kørsel uden sele

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
FaxeVindbyholtvejTirsdag klokken 13.45 – 20.00ATK – Bestilt færdselskontrol104950 km/t73 km/t1 klip
HolmegaardLandevejenTirsdag klokken 15.40 – 22.00ATK 8745850 km/t75 km/t2 klip
KorsørNæstved LandevejTirsdag klokken 07.10 – 10.30ATK – Bestilt færdselskontrol246680 km/t100 km/t-
LundbyNæstvedvejTirsdag klokken 10.25 – 17.10ATK1.2037960 km/t121 km/t12 klip og 3 betingede frakendelser
SlagelseKorsørvejTirsdag klokken 10.50 – 14.15ATK – Bestilt færdselskontrol6582280 km/t119 km/t4 klip


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikant:

Natten til torsdag – klokken 3.25 – standsede en patrulje en bil på Vollerupvej i Sørbymagle. Bilens chauffør var en 20-årig mand fra Dalmose, og han oplyste straks, at han ikke havde kørekort – det viste sig, at han tidligere var blevet frakendt sit kørekort – og bilen, han kørte i, var hans fars varebil, som han havde taget uden at få lov. Da den unge mand lød en kende snøvlende, valgte patruljen at narkometerteste ham, og det viste sig, at testen var positiv for amfetamin. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, ligesom han også blev sigtet for at køre uden kørekort og for brugstyveri af varebilen.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.