Skip to main content

Varetægtsfængsling af mand sigtet for grove røverier i Sorø og Ringsted

Pressemeddelelse   •   Nov 25, 2016 14:12 CET

En mand blev i dag fremstillet i lukket grundlovsforhør ved retten i Næstved. Manden er sigtet for to grove røverier begået i henholdsvis Sorø og Ringsted. Tirsdag den 22. november gik det ud over en guldsmed i Sorø, og onsdag den 23. november var det så en urmager i Ringsted, der blev røvet. 

Manden blev varetægtsfængslet i de kommende fire uger, mens politiet efterforsker de to sager. 

Der er indtil videre ikke yderligere at fortælle.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.