Skip to main content

Stompkoncert for børn

Nyhed   •   Feb 04, 2016 08:15 CET

Søndag den 21.februar er endnu engang kamæleonkoncert for børn og deres voksne på Taastrup Teater. Denne gang kan man opleve Stomp- og performancegruppen HeartBeat som er fire unge, sprælske musikere fyldt med spilleglæde. De leverer en alsidig koncertoplevelse, der bobler af begejstring. Avancerede rytmer præsenteres legende let, mens scenen fyldes af sang, rap, teater og stomp. Stomp er musik på alt andet end gængse instrumenter, og der spilles på hvad som helst. Med hjertevarme og glimt i øjet stråler HeartBeat langt ud over scenekanten og tryllebinder publikum, der undervejs inviteres til at deltage med sang, klap og bodybeat. For hvert et trommeslag – hvert et hjerteslag – breder smilet sig til op over begge ører.

Fakta:

Kamæleonkoncert: Heartbeat

Spillested: Taastrup Teater, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilletid: Søndag 21/2 kl.15

Billetpris: kr. 60

Billetsalg: Taastrup Teater eller Billetten.dk 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar