Pressemeddelelser

Indierock-kvartetten Half Moon Run fra Montreal indtager VEGA til oktober

2013-06-20 11:08 VEGA De imponerede publikum som support for Mumford & Sons i et udsolgt Falconer Salen i foråret. Den 22. oktober vender den canadiske indierock-kvartet Half Moon Run tilbage til Danmark, hvor de gæster VEGA med debutalbummet Dark Eyes.

Paradise Lost fejrer 25 år på metal-scenen med koncert i VEGA

2013-06-19 13:17 VEGA Det engelske metal-band Paradise Lost har i år eksisteret i 25 år, og det fejrer bandet med en jubilæumstour, der bl.a. bringer dem til Lille VEGA den 3. september. Her præsenterer de materialet fra deres seneste album, Tragic Idol, der udkom sidste år.

Singer/songwriteren Stu Larsen klar til atter at begejstre i Ideal Bar Live

2013-06-18 13:30 VEGA Den populære australske singer/songwriter Stu Larsen, der i øjeblikket turnerer som support for Passenger, vender den 25. september tilbage til Ideal Bar Live. Denne gang medbringer han den geniale japanske harmonikaspiller Natsuki Kurai.

Det Copenhell- og albumaktuelle metalband Amon Amarth indtager VEGA

2013-06-18 12:51 VEGA Et af Sveriges ypperste metalbands i over 20 år, Amon Amarth, der netop har spillet en anmelderrost koncert på dette års Copenhell, er ude med deres allerede roste niende studiealbum den 25. juni. Til november drager metalkongerne på Europaturné, hvilket bringer dem forbi Store VEGA den 4. december.

Metalkongerne Soulfly gæster VEGA med otte roste album

2013-06-14 16:53 VEGA Det Billboard-vante metalband Soulfly, med den tidligere Sepultura-forsanger Max Cavalera i forgrunden, lægger den 27. juni vejen forbi Lille VEGA med et af 2012s bedste metal-album i bagagen.

Ulige Numre albumdebuterer og indtager scenen i Store VEGA

2013-06-06 11:13 VEGA Fra ”København” og VEGAs Udvalgte til ”Blå” og egen koncert i Store VEGA – det københavnske rockband Ulige Numre er klar med albumdebut, ny single og stor danmarksturné, hvor de gæster Store VEGA den 26. oktober.

Det stærkt politiske metalcore-band Heaven Shall Burn til VEGA

2013-06-05 16:20 VEGA Efter en udsolgt ”Progression Tour 2012” og optrædener på utallige festivaler sidste år er tyske Heaven Shall Burn klar til endnu en Europa-turné til efteråret - nu som hovednavn. Her lægger de bl.a. vejen forbi Lille VEGA den 8. december med et nyt album i bagagen.

Indierock-bandet French Films leverer lyden af sommer

2013-06-04 12:58 VEGA European Border Breaker-vinderne French Films blev sidste år udvalgt til at spille på Roskildes Pavillion Jr.-scene. Nu er den finske indierock-kvintet albumaktuelle og klar til at præsentere deres nye, alternative rocksange, der klinger af sol og surf, i Ideal Bar Live den 19. september.

Solbeskinnet californisk indiepop med Cayucas i Ideal Bar

2013-06-03 14:00 VEGA Cayucas er opkaldt efter en lille californisk by ved havet, og det kan høres i bandets 60’er-inspirerede solskinspop. Bandet har netop spillet på den anerkendte spanske festival Primavera, og den 17. september giver de deres første danske koncert i Ideal Bar Live.

Tom Odell - Brit Awards-vindende singer/songwriter-talent til VEGA

2013-06-03 10:45 VEGA Den engelske sangskriver bag radiohittet ”Can’t Pretend” kan den 8. november opleves i Lille VEGA, hvor han præsenterer sangene fra sin ventede debut Long Way Down, der udkommer i midten af juni.