Pressemeddelelser

Fra Lissabon til Bergen

2013-11-13 16:45 CET Mungo Park Mungo Park og Bikubenfonden mener, at det er vigtigt for hele det danske kulturliv at udveksle idéer på tværs af landegrænser for at styrke netværk og få inspiration til at tænke nyt. Derfor er tre skuespillere fra vores ensemle taget hele vejen til Bergen for at spille vores succes-forestilling OPSANG under MINI MIDI MAXI festivalen.

Landskendte kunstnere skyder valgkampen i gang: Massiv støtte til samfundets udsatte

2013-10-24 08:18 CEST Mungo Park Kun hver tredje kontanthjælpsmodtager i Danmark bruger sin stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. For at øge stemmeprocenten blandt landets socialt udsatte startede Lisbeth Zornig Andersen projektet ’Stemmer på Kanten’. Et storstilet velgørenhedsshow den 28. oktober skyder for alvor valgkampen i gang under national mediebevågenhed og indsamler penge til ’Stemmer på Kantens’ aktiviteter.

Mungo-koncert med Rasmus Walter

2013-10-16 10:14 CEST Mungo Park Efter udgivelsen af sit andet soloalbum ’Lige Her Lige Nu’ i foråret 2013 lægger den charmerende sanger og sangskriver Rasmus Walter vejen forbi Mungo Park, hvor han giver os en intim og akustisk version af sine danske rocktoner.

Mungo Park TeaterBattle 2013 – SÆT I GANG!

2013-10-14 10:52 CEST Mungo Park Kulturvæksthuset Tapperiet i Køge er i denne uge vært for landets største talentkonkurrence for teatergrupper, TeaterBattle 2013. Morgendagens stjerner giver prøver på deres talent på scenen, og de vurderes blandt andre af en af nutidens største stjerner, skuespilleren Iben Hjejle.

Mungo Parks BO BEDRE bliver til en teaterfilm

2013-10-07 11:45 CEST Mungo Park På lørdag den 12. oktober kl. 17.00 spiller Mungo Parks succesforestilling BO BEDRE i Lyngby Kulturhus. I den anledning vil der være et kamerahold for at lave optagelser til teaterfilmen af samme navn.

Mungo Park bygger større teater

2013-09-25 08:11 CEST Mungo Park Allerøds byråd har besluttet at finansiere en udvidelse af teatret Mungo Park. Udvidelsen vil skabe bedre betingelser for både publikum og teaterfolk.

Nyskabende gæstespil på Mungo Park

2013-09-19 10:53 CEST Mungo Park Fra den 3. - 5. oktober gæster den franske, nyskabende dramatiker og instruktør Philippe Quesne Mungo Park med forestillingen L'EFFET DE SERGE. Philippe Quesne er et af de hotteste navne indenfor eksperimenterende teater lige nu og med denne forestilling præsenterer han et minimalistisk drama om ørkesløshed og om både glæden ved og nødvendigheden af dagligdagens rutiner.

Mungo-koncert med Sinne Eeg

2013-09-11 11:37 CEST Mungo Park Det er fire år siden jazzdivaen Sinne Eeg lagde vejen forbi Mungo Park og gav den smukkeste koncert. Derfor er forventningerne høje, når hun atter er tilbage den 22. september.

Mungo Park får ny kommunikationschef

2013-09-10 11:40 CEST Mungo Park Efter to år i jobbet er kommunikationschef Katrina Schelin stoppet på Mungo Park til fordel for en ny stilling som leder af Herlev Teaterbio og Herlev Medborgerhus. Den nye kommunikationschef på Mungo Park er Niels Gerner Larsen.

Mungo Park sætter Syrien på scenen

2013-08-29 14:46 CEST Mungo Park På onsdag opfører Mungo Park en læsning af tekster med forbindelse til det forventede bombardement af Syrien. På scenen vil man blandt andet kunne møde præsident Bashar al-Assad, den dansk-syriske læge Haifaa Awad og syriske børn.