2012-11-28 09:00 Travelmarket A/S Det kan være en rigtig dyr fornøjelse at være sent ude med bestilling af flyrejser i juleperioden. Men det gælder om at vælge den rigtige afrejselufthavn, hvis man ønsker, at ’julen skal vare længe og ikke koste mange penge’. På julerejserne kan der være en prisforskel på op til flere hundrede procent, hvis man ikke kigger sig for, viser det seneste pristjek offentliggjort i Dansk Flyprisindex.






