2013-05-01 13:00 EMI Music Denmark Det er netop blevet offentliggjort, at den danske disco-prins Vinnie Who er dette års åbningsnavn på Orange Scene, når Roskilde Festival 2013 for alvor sparkes i gang torsdag d. 4. juli. Åbningen kommer således til at stå i festens tegn, når Vinnie Who og hans syv-mands band indtager den prestigefulde scene med bombastiske blæserhooks, synth-figurer og nostalgiske disco-grooves.








