Skip to main content

Ny TDC-koncerndirektør skal styrke kundekontakt og digitale salgsaktiviteter

Pressemeddelelse   •   Jun 25, 2013 09:34 CEST

TDC Group har ansat den 46 årige Jens Aaløse som koncerndirektør for den nyoprettede forretningsenhed Channels. Dermed er en afgørende brik på plads i den omfattende organisationsændring i koncernen, som blev iværksat med udgangen af maj.

Som leder af Channels får Jens Aaløse plads i TDC Groups øverste ledelse og ansvaret for knap 2.000 medarbejdere i koncernens support- og servicefunktioner. Han får desuden det overordnede ansvar for kontakten med kunderne i koncernens call centre og i de digitale medier.

”Med organisationsændringerne samler vi alle call centre og online kundekontakt på tværs af koncernen med det klare mål at skabe en mere moderne og velfungerende tilgang til vores kunder.  Vi vil realisere det potentiale, der ligger i at tilbyde vores kunder mere selvbetjening, flere valgmuligheder og køb på nettet. Med Jens Aaløse får vi den helt rette leder til at føre den strategi ud i livet,” siger adm. direktør og koncernchef Carsten Dilling.

Jens Aaløse kommer fra en stilling som adm. direktør i Danske Licens Spil, hvor han med succes har flyttet den statslige spilvirksomhed fra rollen som monopolvirksomhed til en position som den førende spiludbyder på et liberaliseret marked. Tidligere har han haft ledende stillinger i SAS og i Egmont-koncernen.

”Som virksomhed skal man være god til at lytte til sine kunder, og på det punkt har TDC det fantastiske privilegium, at alle danskere i et eller andet omfang har en holdning til virksomheden. Jeg ser meget frem til opgaven med at flytte kunder og virksomhed tættere på hinanden ikke mindst på de digitale platforme,” siger Jens Aaløse.

Samtidig fratræder Martin Lippert som direktør for TDC Operations. Martin Lippert har sagt ja til et tilbud om et CEO-job i udlandet med tiltrædelse 1. november. Martin Lipperts fratræden sker i god forståelse med TDC og i forlængelse af den netop gennemførte restrukturering.

”Jeg vil gerne takke Martin Lippert for den indsats, han har ydet i TDC gennem årene. Han har varetaget en række vigtige lederjob i forretningen og har haft stor indflydelse på den succesfulde modernisering og forandring, der er sket i TDC i de senere år,” siger Carsten Dilling.

Koncernchef og CEO Carsten Dilling varetager indtil videre stillingen som direktør for TDC Operations og Group COO.


TDC kan med over 280.000 km fiber-, kobber- og coaxkabler forsyne samtlige danske husstande med telefoni og internet. Sammen med Danmarks mest stabile mobilnet på tværs af både 2G-, 3G- og 4G-teknologierne tilbyder TDC mobildækning til ca. 99 pct. af Danmark. TDC forbinder Danmark

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar