Skip to main content

Små virksomheder frygter cyber-angreb

Pressemeddelelse   •   Nov 24, 2016 13:36 CET

8 ud af 10 mindre virksomheder mener, at truslen fra cyberspace er stigende, viser en analyse fra TDC Erhverv

I takt med den øgede digitalisering åbner vi stadig flere døre til verden uden for. Trådløst netværk, routere, bredbånd og meget mere giver medarbejderne i de danske virksomheder adgang til bankoplysninger, kundedatabaser og arbejdsdokumenter og meget alle steder fra. Men hvem har ellers adgang?

TDC Erhverv leverer bl.a. bredbånd, it- og sikkerhedsløsninger til dansk erhvervsliv, og en analyse fra TDC Erhverv viser, at de it-ansvarlige er nervøse for deres it-sikkerhed. Hele 79 % mener, at truslen fra cyberspace er stigende.

- Sikkerhed er blevet et kæmpestort emne i både erhvervslivet og det offentlige. De danske virksomheder vil ikke lægges ned af angreb udefra. Oppetid og stabilitet er den væsentligste faktor, når vi taler om deres bredbåndsforbindelse, og der er sikkerheden afgørende, forklarer Marina Lønning, der er koncerndirektør i TDC Erhverv.

Halvdelen kan være ramt af virusangreb
Derudover handler it-sikkerhed naturligvis om at sikre, at uvedkommende ikke får adgang til virksomhedens it-systemer.

- Virksomhederne frygter for, at hackere og it-kriminelle, der på den ene eller anden måde kan stikke snablen i virksomhedens computere og data gennem internettet, siger Marina Lønning,

TDC Erhvervs analyse viser også, at næsten halvdelen af de små virksomheder mener, at der er en reel risiko for, at virksomheden kan være ramt af virus uden at vide det. Det lægger pres på internetudbyderne.

- Virksomhederne vil gerne have rådgivning, men de forventer faktisk også, at deres bredbånd er sikkert, hvis de køber det hos en dansk leverandør. Internettet lukker ikke om natten, så det regner man heller ikke med, at it-sikkerhed og fejlretning gør. På den måde er virksomhederne blevet kritiske it-forbrugere, og det skal leverandørerne kunne leve op til, fortæller Marina Lønning.

Virksomhederne i TDC Erhvervs analyse bekræfter, at evnen til at rådgive og anbefale hvad man skal købe, er det vigtigste forhold for valg af sikkerhedsleverandør. Knap 300 mindre danske virksomheder har medvirket i TDC Erhvervs analyse.

For yderligere information kontakt TDC Group Communicationspå 70203510.

TDC Group forbinder danskerne og har en klar ambition om at gøre det enklere og bedre for kunderne at få adgang til digitale tjenester og indhold. Virksomheden er Danmarks foretrukne udbyder af kommunikations- og underholdningstjenester i hjemmet og på farten. YouSee, Telmore, Fullrate og Blockbuster giver danskerne hurtig og let adgang til massevis af musik, film og tv på alle platforme når som helst og hvor som helst. TDC Erhverv skaber fremtidens vækst i såvel store som små danske virksomheder gennem digitale og enkle løsninger. I Norge leverer TDC Group mobil, tv og bredbånd til norske hjem via selskabet Get, der er Norges hurtigst voksende bredbåndsudbyder.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar