Pressemeddelelse -
TDC Erhverv lancerer fri tale i Europa
TDC Erhverv introducerer til oktober fri tale i Europa i sine mobilpakker rettet mod mindre og mellemstore virksomheder.
- Vi sætter med vores nye mobilpakker en helt ny standard for begrebet fri tale, i og med der nu gælder de samme regler, om du opholder dig i Danmark eller i et andet EU-land, fortæller koncerndirektør Jens Munch-Hansen fra TDC Erhverv.
Tal fra TDC Erhvervs kundebase viser, at 50 pct. af danskerne med arbejdsmobil fra en privat virksomhed brugte deres telefon i udlandet i 2013.
- En stor del af danskerne med firmabetalt telefon bruger den i udlandet, men nogle har måske også fravalgt at bruge den, fordi de har været bekymrede for udlandstakster. Den bekymring behøver de dog ikke have mere på deres rejser i EU, da tale nu kan ske med fuld budgetsikkerhed i vores nye abonnementer, forklarer Jens Munch-Hansen.
Den fri tale gælder kald til alle danske numre, uanset hvilket EU-land modtager eller afsender opholder sig i. Derudover kan kunder med den største mobilpakke også ringe frit til alle øvrige numre i EU.
- Der er ingen tvivl om, at virksomheder med en del forretningsrejser eller opkald fra europæiske lande vil sætte pris på, at den fri tale nu også gælder, når du er i Tyskland, Sverige, Frankrig eller et fjerde EU-land, siger Jens Munch-Hansen.
TDC Erhverv benytter sig i Danmark af TDC-netværket, mens selskabet lejer sig ind hos andre operatører i resten af verden for at give danske kunder adgang til mobiltelefoni i udlandet.
Fakta om nye udlandspakker:
- TDC Erhverv lancerer nye mobilabonnementer i
oktober
- Den fri tale gælder udover Danmark i alle
EU/EØS-lande
- Der er 30 EU/EØS-lande
- Mobilpakkerne med fri tale vil også inkludere
fri sms i EU/EØS-lande
- Nogle af mobilpakkerne vil også indeholde en
portion data til brug i EU/EØS-lande
- Sverige er det land, hvor danskerne taler mest i
telefon uden for Danmark, mens Tyskland, Norge, Spanien og Storbritannien
følger efter, viser TDC’s kundebase (2013)
- TDC Erhverv har i alt 763.000 mobilkunder
fordelt over flere forskellige abonnementstyper
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10
Emner
- Erhverv
Kategorier
- erhverv
- koncerndirektør
- koncernledelse
- ledelse og talsmænd
- tdc
TDC kan med over 280.000 km fiber-, kobber- og coaxkabler forsyne samtlige danske husstande med telefoni og internet. Sammen med Danmarks mest stabile mobilnet på tværs af både 2G-, 3G- og 4G-teknologierne tilbyder TDC mobildækning til ca. 99 pct. af Danmark. TDC forbinder Danmark.