Pressemeddelelse -

TDC Group henter tre internationale lederprofiler

For at levere på TDC Groups strategi om "altid enklere og bedre for kunden”, er der nu ansat tre stærke internationale profiler til ledelsen i forretningsområdet Operations, nærmere bestemt i IT Development, IT Operations og On-Site.

For Jens Aaløse, koncerndirektør, Group CCO & Stakeholder Relations, udgør ansættelserne en vigtig del af arbejdet med at sikre fremdriften i gennemførslen af TDC Groups strategi, som blev meldt ud sidste år:

- Jeg glæder mig over at kunne byde disse tre stærke og kompetente profiler velkommen i TDC Group. Med deres internationale profiler og stærke telco-kompetencer kan de drive de transformationer, som er nødvendige i dag i teleindustrien. De tre nye ledere skal blandt andet sikre den fortsatte agilitet i vores udvikling, stabilitet i vores netværk og enkelthed i vores drift. Det er helt afgørende for, at vores dygtige medarbejdere kan levere det allerbedste til vores kunder, som fortsat er det helt centrale omdrejningspunkt for os i TDC Group, siger Jens Aaløse.

Ny Senior Vice President for IT Development er Antonietta Mastroianni, der kommer fra Sunrise Communications AG, Zürich, hvor hun er direktør for IT Business Continuity and Development. Hun har været i Sunrise Communications AG siden 2007 og tidligere hos Swisscom Mobile og H3G. Antonietta er fra Italien, og hun starter i TDC Group senest i august.

Ny Senior Vice President for IT Operations er Christer Mattsson, der kommer fra Tieto, hvor han er Vice President for Corporate Responsibility på koncernniveau. Christer har været hos Tieto siden 2004 og tidligere hos KI Consulting and Solutions. Christer er fra Sverige, og han starter i TDC Group i juni.

Ny Senior Vice President for On-Site er Christian Duer, som kommer fra Ericsson, hvor han er Region Head of Network Rollout and Field Services, Northern Europe and Central Asia. Han har været hos Ericsson siden 2011 og før det hos Relacom AB og NCC. Christian er fra Danmark og begynder i TDC Group 1. maj.

Emner

  • Erhverv

TDC Group forbinder danskerne og har en klar ambition om at gøre det enklere og bedre for kunderne at få adgang til digitale tjenester og indhold. Virksomheden er Danmarks foretrukne udbyder af kommunikations- og underholdningstjenester i hjemmet og på farten. YouSee, Telmore, Fullrate og Blockbuster giver danskerne hurtig og let adgang til massevis af musik, film og tv på alle platforme når som helst og hvor som helst. TDC Erhverv skaber fremtidens vækst i såvel store som små danske virksomheder gennem digitale og enkle løsninger. I Norge leverer TDC Group mobil, tv og bredbånd til norske hjem via selskabet Get, der er Norges hurtigst voksende bredbåndsudbyder.

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510