Skip to main content

TDC Group styrker forretningen i Sverige

Pressemeddelelse   •   Sep 26, 2014 08:00 CEST

TDC Group køber den svenske konsulentvirksomhed Viridis IT, der beskæftiger 43 medarbejdere i Sverige. Dermed udbygger TDC Group sin svenske forretning, der leverer tjenester på både det offentlige og private erhvervsmarked.

- Jeg er rigtig glad for, at aftalen er faldet på plads. Det styrker helt sikkert vores strategiske fokus på at kunne tilbyde kunderne sammenhængende løsninger. Ikke mindst i en tid, hvor tele- og it-løsninger smelter sammen, siger koncerndirektør Asger Hattel fra TDC Nordic.

Viridis IT tilbyder virksomheder end-to-end managed services inden for datacenter, it-tjenester og cloud-løsninger.

- Der er tale om et rigtig godt match med den eksisterende forretning, som vi har i Sverige. Vi er i forvejen stærke på at binde integrator- og telco-ydelser sammen, og nu styrker vi forretningen med endnu et løsningsområde på vores palet, forklarer Asger Hattel.

TDC Sverige, der har cirka 800 medarbejdere, omsatte i 2013 for 2,7 milliarder kroner på det svenske marked, mens Viridis IT samme år omsatte for 52 millioner kroner. De seneste fire år er konsulentvirksomhedens omsætning årligt vokset med mere end 40 procent i snit.

- Vi får med købet af Viridis IT tilført dygtige medarbejdere, som især er stærke inden for software. Viridis IT har vist imponerende vækst, og med vores kunder og produktportefølje er der et godt fundament for at fortsætte den udvikling, fortæller Asger Hattel.

Hidtil har Viridis IT primært været ejet af selskabets tre stiftere, mens en lille kreds af ansatte har haft mindre andele. Parterne har aftalt, at købssummen ikke oplyses i forbindelse med handlen, som realiseres 1. oktober 2014.


Yderligere oplysninger:
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10

TDC kan med over 280.000 km fiber-, kobber- og coaxkabler forsyne samtlige danske husstande med telefoni og internet. Sammen med Danmarks mest stabile mobilnet på tværs af både 2G-, 3G- og 4G-teknologierne tilbyder TDC mobildækning til ca. 99 pct. af Danmark. TDC forbinder Danmark.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar